Middle-Earth: Shadow of Mordor

Monoliths (Gotham City Impostors, Guardians of Middle-Earth) afsløring af Middle-Earth: Shadow of Mordor sidste november blev mødt med blandede følelser. Ville dette endelig blive et spil, der var kildematerialet værdigt, eller var det bare endnu en kynisk malkning af en fed licens? De første billeder hjalp ikke. Hvem var denne nærmest komisk ondskabsfulde hovedperson med lysende blå øjne, og hvordan i alverden skulle han kunne være tro mod Tolkiens univers?

Vi får vores første chance for at få besvaret nogle af disse spørgsmål, da Warner inviterer os til London, for at give os en lyntur til Mordor og tilbage igen. Selvom pressen ikke får lov til at prøve spillet selv, ser vi næsten halvanden times gameplay blive spillet live.

Mordors porte åbner med en kort præsentation af historien. Shadow of Mordor foregår lige efter Hobitten og Saurons tilbagevenden til sit gamle rige, hvor han samler sine styrker og gør klar til krig. 2000 år viser sig at være for lang ventetid, og den lille garrison ved Black Gate bliver taget fuldstændig på sengen. Alle folkene bliver enten dræbt eller taget som slaver til Saurons krigsmaskine. Blandt de dræbte er den unge ranger Talion, såvel som hele hans familie. Men døden betyder ikke hvile, og Talion bliver bragt tilbage til de levendes verden af en mystisk hævnånd, der til forveksling ligner en Ring Wraith. Director of Design Michael de Plater er ikke helt klar til at afsløre åndens identitet endnu, men vi ved at den giver Talion magtfulde skyggeevner, der lader ham tage hævn over Saurons tjenere. Undervejs på sit hævntogt vil spilleren møde mange kendte ansigter fra film og bøger, blandt andet Gollum, der med sin delte personlighed har meget tilfælles med Talion. Ifølge De Plater vil der være dybe sidemissioner tilknyttet hver figur, der i sidste ende vil knytte sig til hovedhistorien.

De Plater bekræfter også, at spillet foregår udelukkende i Mordor, så vi skal ikke regne med at se andre nøglesteder i Middle-Earth. Demoen udforsker den mest nordlige del af Mordor, kaldet Udun, der blandt andet byder på Black Gate og resterne af menneskernes bosættelser der. Efter orkerne har været forbi, består de rester mest af alt af murbrokker, og dem der har overlevet må knokle til døden som slaver. Det er næppe nogen overraskelse, at det vil spille en stor rolle i sidemissionerne at befri disse slaver.

Uduns udseende og stemning er ganske dyster, og farverne er mest brune- og gråtoner. De Plater lover dog variation, idet Saurons indflydelse endnu ikke har gjort dalen til en død ødemark i starten af spillet. Desværre bliver den del af kortet ikke vist, så vi må tage hans ord for det.

Shadow of Mordor er blevet kaldt et actionrollespil, men den betegnelse er en smule misvisende. Ud fra demoen kan man ikke justere Talions race, køn eller andre stats. Det er en skam, men i det mindste får spilleren nogle valg baseret på evner, kernestatistikker og våben. Der er to skill-trees, et til Talion og et til hans Wraith-form, og de drejer sig begge om nye måder at dræbe orker på og bevæge sig rundt i Mordors sandkasse. Alle buffs og lignende er knyttet til de de runer, man får fra særlige fjender, der kan kombineres med forskellige våben.

Vi ser mange måder at rive fjenderne rundt på, men Wraith-evnerne er i centrum. Den mest åbenlyse er Wraith-syn (som vi kender fra Peter Jacksons film), hvormed spilleren kan se og markere vigtige fjender i stil med Eagle Vision fra Assassin's Creed. Kombineret med buen fungerer den også som en slags bullet time, der resulterer i dødeligt præcise skud mellem orkøjne. En anden evne lader Talion tage et teleport-agtigt skyggeskridt om bag intetanende vagter og ramme dem med et dødeligt slag. Der er også et kombometer, der, når det er fuldt, kan udløse nogle eksplosive finishing moves, der får orkhoveder til at flyve i alle retninger.

Faktisk er der måske lidt for meget action. Her er noget stealth og klatren, men de fleste situationer lader til at kulminere i nedslagtning. Kampsystemet virker velkendt, og en af de tyske journalister tilstede er tilsyneladende rasende over det, han mener er en direkte kopi af Arkam- og Assassin's Creed-spillene. De Plater benægter ikke den åbenlyse sammenligning, og indrømmer i stedet blankt at de to serier har været inspirationskilder.

Det mest interessante ved Shadow of Mordor er helt klart Nemesis-systemet, der skaber unikke fjender der udvikler sig individuelt gennem spillet. De får alle tildelt tilfældige evner, svagheder, styrker og et start-level at bygge fra. Fjenderne vil også huske spilleren, hvis de har mødt ham før. I demoen ser vi hvordan en orkløjtnant har overlevet en tidligere kamp, men hans brændemærker har gjort ham bange for ild, hvilket kan udnyttes ved senere møder. Det er en positiv ændring at de fleste fjender rent faktisk flygter fra kamp, når det bliver tydeligt at de ikke har en chance for at vinde.

Saurons officerer bliver først præsenteret som et hierarkisk lineup af ukendte krigere, der ledes af Warchiefs. Man kan dog ikke bare gå direkte efter officererne, og skal først samle oplysninger om hvor de befinder sig og deres svagheder fra underordnede og som del af sidemissioner. Orker med svag vilje kan også omvendes med Wraith-evner, så spilleren kan sende den ud for at lave ballade i rækkerne, spionere eller hjælpe med et snigmord.

Nemesis er klart en af de mest innovative features i Shadow of Mordor. Det lyder fantastisk på papiret, og så ikke tosset ud i demoen. Det er selvfølgelig meget "spil-agtigt", men hvis implementeringen lever op til studiets ambitioner, kan Nemesis virkelig lade spillet skille sig ud fra konkurrenterne. Eftersom The Witcher 3: Wild Hunt, Dark Souls II, Dragon Age: Inquisition og mange andre tredjepersonsrollespil udkommer i år, har Monolith en stor mundfuld foran sig.

Der er stadig arbejde, der skal laves, da kampene virker monotone og lette. De mange blodsprøjt og afhuggede hoveder føles også overdrevne på en klodset måde. De Plater lover dog, at de nok skal finde balancen inden udgivelsen. Det skal siges, at de ikke har så meget tid endnu. Middle-Earth: Shadow of Modor er planlagt til at udkomme i år, uden tvivl i forbindelse med den tredje Hobitten-film. Jeg er ikke helt overbevist, men her er bestemt potentiale. Fansene fortjener et godt Tolkien-baseret spil, og forhåbentlig kan Monolith levere det.