Midnight Club 2

Det første Midnight Club blev frigivet kort efter, at PlayStation 2 blev sendt på markedet. Selv om det teknisk stod distancen, fik det på hattepulden grundet det noget flimrende gameplay. Nu er opfølgeren så kommet til Xbox udviklet af Rockstar San Diego. Lidt kuriøst har udviklingsholdet tidligere - under navnet Angel Studios - stået for Midtown Madness serien. En serie hvor treeren netop nu - udviklet af DICE - nok er den største konkurrent på onlinedelen. Midnight Club 2 har dog væsentligt andet end onlineræs at byde på. Pakken er et væld af intens høj fart i et farvestrålende miljø.

Med et glimt i øjet slår vi os løs i et etnisk stereotypt sammenrend af offbeat plattenslagere. Metropolskt travle gader i henholdsvis Los Angeles, Tokyo og Paris lægger ryg til spøgen, hvor gaderæs er en egocentrisk livsstil. Lettere anløbne personager cruiser byen tynd, med tunede hestekræfter under motorhjelmen og røven fuld af attitude. Du er selv en bøllespire af samme frø, og skal til at opbygge dig i navn i denne barske branche. her er ingen indgroet sportsmanship, og ingen klapsalver til nummer to. Tværtimod gælder alle spillets regler - kan du skade de andre med hasarderet kørsel, så er det bare at komme i gang.

Fremgangsmåden er ligetil. Du sparkes på banen i en gammel - ulicenseret - møgspand, og kan så ellers drøne lidt rundt i gaderne og få en føling med kontrollen. Man finder hurtigt ud af, at vægten er lagt på det arcademæssige præg, med glimrende kontrol over begivenhederne og en stram styring. Farten er måske ikke decideret overvældende i starten, men med overgangen til hurtigere øser vil du hurtigt få din sag for. Det hele er bygget op omkring et fængende væddeløbsprincip, hvor du selv opsøger kommende modstandere. Disse kører nemlig rundt i deres egen del af det pågældende distrikt på ægte blærerøvsmaner.

Når du så har fundet en person, som du føler er værd din tid, føres du af snævre krinkelkroge, gennem det pulserende byliv, indtil I når frem til stedet, hvor konkurrencen skal stå. Konceptet her er bragende enkelt - en række checkpoints er strøet ud på den pågældende rute. Det gælder såmen bare om, at være første mand der har passeret disse. Udførelsen af opgaven er en kende mere kompliceret, du er som oftest oppe mod en flok uberegnelige eksistenser, der kører som gjaldt det livet.

Netop modstandernes opførsel er en af spillets største forcer. I et programmeringsmæssigt genialt træk er det nemlig lykkedes at puste noget eksistens ind i personerne. Dette kommer til udtryk i en overlegen stokastisk intelligens, der realtime løser problemstillingerne. I stedet for bare at have en prædefineret rute gennem omgivelserne, så tager de enkelte modstandere stilling til begivenhederne mens de forløber. Fanget midt i en aggressiv myldretidstrafik giver dette et meget mere spændende forløb. De kapriciøse modstandere er med til at pumpe levetid i begivenhederne. For det første så køres der intelligent - med ivrig forsøg på at forpurre dine planer. For det andet så tåler løbene at blive kørt igennem flere gange, da netop det stokastiske element gør, at det ikke er nok bare at memorere ruterne.

Ved at vinde de forskellige gadeløb kan du opgradere din bilpark. Der er sågar mulighed for at få dine fedtede fingre i motorcykler. Her gives gameplayet igen et twist, da styringen af motorcyklerne er noget anderledes end at flyde rundt på fire hjul. Det er et meget lækkert afbræk, der helt sikkert puster lidt mere til de ulmende gløder. Styringen med såvel biler som motorcykler er rimeligt intuitiv, og efter kort tid glemmer man dette mellemled, og suges direkte ind i begivenhederne.

Her må man overgive sig til den sublime fartfornemmelse, der flår omgivelserne forbi dig. Meget a la Burnout 2 er der lagt stor vægt på tempo og intensitet, ligesom der også her er inkluderet muligheden for korte ekstreme nitroenergiudløsninger. Det er en fed fornemmelse at give vognen et skud energi, se kameraet trække sig tilbage, mens køretøjet skyder frem. Den høje fart i stabile 60 frames pr. sekund har naturligvis også sin pris. Omgivelserne er flade og køretøjerne opbygget af et relativt lavt antal polygoner - men dette drukner i den herlige dedikation til tempo. Til at gøre pakken komplet er der også mulighed for at koble op med andre via Live. Selv om vi ikke er oppe på Midtown Madness 3 højder, så fungerer konceptet stadig glimrende. Er man til højspændt tempofyldt action med god udfordring, så er Midnight Club II et glimrende bud.