Mindjack

Året er 2031, og styring af verdenens utallige elektroniske dimser er blevet samlet i én lille enhed, man sætter bag øret. Den konverterer tanker til kommandoer, så man med tankes kraft kan tænde musikafspillere, sætte gang i vandkedler og så videre. Den lader dig også hacke ind i andres sind, hvilket dens skabere, et skyggefuldt teknologifirma der har en finger med i alt fra hårde hvidevarer til militært isenkram, har glemt at fortælle offentligheden. Det fører til en sammensværgelse som du vil bruge en god del af spillet på at sætte dig ind i (med våben frem for en Wiki).

Mindjacks verden er ren, glat men simpel. Her er ikke lagt op til nogen marathon-session med nærmere kig på detaljerne i alle overflader, til trods for den imponerende skala på den lufthavnsterminal, som vi løber gennem i denne demo-version.

I hver bane vi spiller er hovedpersonerne Jim og Rebecca (der styres af AI'en når man spiller alene) i stærkt undertal. Overlevelse og kampstrategi er tæt knyttet til evnen for at koble sig på en modstanders sind og tage kontrol over dem

For at gøre dette, skal man først ramme en hårfin grænse (og med hårfin mener vi at én kugle kan gøre forskellen). Blød dem op med en regn af kugler indtil de er døden nær. Herefter har du et kort øjeblik inden de falder helt om, hvor du kan bryde ind i deres hjerne via deres øredims, og overtage kontrollen med deres krop. Bemærk at du er nødt til at være tæt på og have dem i dit synsfelt for at det kan lade sig gøre.

Denne funktion tilfører en slags RTS-agtig taktisk kant til spillets action. Hvis du sigter rigtigt og tæller dine skud, kan fjendens flanke-angreb ødelægges ved at dukkeføre den bagerste mand og gennemhulle alle hans makkere, mens dækild fra en camperende sniper højt oppe kan vendes til din fordel.

Singleplayer-kampagnen er omkring 15-18 timer lang, men kan til hver en tid kapres hvis du lader det være åbent for op til fem andre spillere, der så indtager rollerne som dem der samarbejder med dig eller kæmper mod dig.

Når man spiller i multiplayer, bliver hver del af banen gjort til sin egen lille deathmatch-arena, med en samlet score der beholdes indtil runden slutter. Fremgang til den næste bane sker først, når det blå hold formår at rydde banen og kan bringe spillets historie videre.

I min korte tid med spillet dukkede der et par ankepunkter op. Mest omkring manglen på mekanikker, der kunne give lidt mere krydderi til multiplayer-delen, såsom at lade prisen for at kapre andres sind være afhængigt af fjendens type. Og selvom spillet er hektisk nok når spillerne forsøger at finde de mest effektive stillinger at indtage, kunne valget mellem adskillige tropper eller én tank-agtig figur have givet endnu et lag af strategi til spillet.

Der er nogle ting ved multiplayer-delen, der kunne have været finjusteret så spillets dybde lå tættere på Left 4 Dead, men når udgivelsen er så tæt på, kræver det en ordentlig gennemspilning at vurdere om spillet har nogle skjulte kvaliteter. Forhåbentlig er der nok folk, der giver det en chance ved lanceringen, for det kommer først virkelig til sin ret når der er flere spillere med. Men altså, det hedder Mindjack, og det udkommer den 21. januar til PS3 og Xbox 360. Det er nok et du bør holde øje med.

Du kan læse det fulde preview på Gamereactor EU.