Så er der krig igen. Denne gang står kampen mellem de røde og de blå men hvilken undskyldning har de for at skyde løs på hinanden? Det ved jeg ikke og jeg tvivler på at de rent faktisk selv ved det. Måske blev de røde sure over den måde de blå tyggede deres tyggegummi på, måske blev de blå sure på de røde fordi de altid lugtede af prut. Det er i bund og grund også lige meget. En lang og kompliceret baggrundshistorie ville have været spildt arbejde for her gælder det blot om at komme i gang med skyderiet.
Hvad skal vi lege?
Mobile Forces er et forholdsvis simpelt spil, der er hurtigt at komme i gang med. Det er designet med multiplayer for øje men kan også spilles i single-player, hvor bots erstatter de manglende menneskelige modspillere. I begge tilfælde er det de røde mod de blå. Begge sider er lige stærke og har adgang til præcis de samme våben som de gladelig bruge imod hinanden i velkendte multiplayerdicipliner som Deathmatch, Capture The Flag og Team Deathmatch samt et par nye julelege kaldet Detonation, Captains, Safe Cracker, Trailer og Holdout der alle spilles i hold. I Detonation er alle blevet udstyret med et halsbånd spækket med sprængstof, der sprænger i luften når modstanderen finder en nøgle og efterfølgende indsætter den i en detonator. I Captains gælder det om at dræbe modstanderens kaptajn og samtidig beskytte sin egen mens man i Safe Cracker skiftes til at forsøge at finde modstanderens pengeskab, tømme det for værdigenstande og slippe væk til hjembasen med byttet. Opgaven i Trailer går ud på at finde en trailer med sprængstof og fragte den til fjendens base uden at den sprænger i luften på halvvejen. Slutteligt er der så Holdout hvor det gælder om at erobre et bestemt punkt på banen og så holde stand mod fjenden så længe som det er muligt.
Bang-bang!
Hver hold har adgang til samme arsenal som kun omfatter seks forskellige våben (pistol, haglgevær, M4 maskingevær, snigskytteriffel, bazooka og et tungt maskingevær) samt lidt ekstra udstyr i form af skudsikker vest, lureminer, granater og en sprøjte fuld af gode sager til brug, hvis man er såret. Desværre er der kun begrænset plads i rygsækken, så man kan ikke fragte alle våben rundt på samme tid men må vælge hvilke våben man vil have med når spillet starter. Ombestemmer man sig senere kan man altid skifte våbnene ud men så skal man tilbage til hvor man startede. Nogle våben fylder mere end andre, så man skal vælge med omhu. Eksempelvis kan man ikke både have bazooka, maskingevær og snigskytteriffel med og har man valgt et tungt maskingevær er der ikke plads til meget andet en pistol, skudsikker vest eller en lille håndfuld granater. Der er faktisk et lidt kedeligt arsenal og oplevelsen bliver ikke bedre af kedelige og uinspirerende baner, der ligner noget der er stykket sammen over en eftermiddag, trist grafik uden nogen form for øjenlir og en ringe lydside rippet for stemning. Alt dette lagt sammen og Mobile Forces ville kun med nød og næppe have opnået en middelmådig score havde det ikke lige været for en særlig "twist" med gearstang og motor.
Vrummm!
Som noget helt nyt har hver side nu også adgang til forskellige køretøjer: en hurtig sandbuggy, en Hummer militærjeep, en tungt armeret mandskabsvogn og slutteligt en militærlastbil med hver deres styrke og svagheder og hver med plads til både fører og passagerer, der kan besvare ilden mens føreren koncentrere sig om kørslen. Den lille sandbuggy er en væver lille dyt med plads til to, hvor armering er ofret til fordel for hastighed, hvilket gør føreren og passageren lette mål for snigskytter, hvis de vel og mærke kan ramme dem. Hummer-militærjeepen er knap så hurtig men bedre armeret og har plads til 3 passagerer og en fører. Det samme har lastbilen, der desværre er meget langsom og ikke særlig adræt. Den pansrede mandskabsvogn er heller ikke særlig adræt men det opvejes af det tykke panser, hvilket gør den ideel til direkte angreb mod fjendens stillinger.
Gamle mænd i nye biler
Muligheden for at hoppe ind i et køretøj og drøne derudaf, er en rar twist men det er og bliver en twist, der kun med nød og næppe kan skjule den bitre smag af suppekogning på gamle ben. Mobile Forces er ikke nogen perle og var det ikke for køretøjerne var der kun tale om en middelmådig Unreal Tournament-klon, hvor det hele er set før. Alligevel er det svært at sige noget direkte ondt om Mobile Forces, for det er ikke et decideret dårligt spil og fungerer især godt i multiplayer når man spiller i hold med eller mod venner over netværk eller Internet. Følelsen af at drøne af sted mod fjendens base i en hurtig buggy eller panseret mandskabsvogn med kuglerne flyvende om ørerne er forfriskende ny og bør opleves af alle, der savner lidt nyt til netværket.