Modern Combat 2: Black Pegasus

I Call of Duty 4 er Infinity Ward tilbage, og denne gang har de minsandten overgået sig selv og sat en helt ny standard. Call of Duty 4 fortsætter med at brillere, efter du har gennemført historien og bestemmer dig for at gå online og nedskyde andre spillere.

Eller vent...

Ja, indrømmet jeg har tyvstjålet introduktionen fra vores tidligere anmeldelse af Modern Warfare til konsollerne. Og i virkeligheden kunne jeg sikkert have sluppet afsted med at genudgive hele denne anmeldelse med et par navne rettet hist og her. Nøjagtig som Gameloft tilsyneladende kan slippe afsted med at kopiere mesterværkerne Modern Warfare og Modern Warfare 2 ned til de mindste detaljer. For hvor har Gameloft dog haft den store kopimaskine fremme til dette iPhone/iPod Touch-spil.

Fra første øjeblik hvor spillet startes op, er det næsten så man kan fornemme Hans Zimmers musik gengivet, mens man bliver briefet om den forestående mission. Naturligvis er der en fyr med et eksotisk navn (Abu Bahaa, som du måske husker fra det første spil), der har skumle planer, og selvfølgelig skal dine Oscar Mike-venner ud for at redde verden.

Men først skal du befries fra dit fangeskab på en eksotisk ø. Dette gøres naturligvis ved at skyde så mange som muligt, mens man bruger så meget militærjargon som man orker og foregiver at skyderiet er snu planlægning. Snart er man i nattens mulm og mørke på sin første undercover-mission. Her er det en boreplatform der sammen med et par quick time events danner rammer om de mange drab.

Har man spillet Gamelofts seneste og ganske forrygende spil med den netsvingende helt Spider-Man, ved man nøjagtig hvad det betyder. Der dukker et symbol op på skærmen i forbindelse med en scriptet begivenhed, og så gælder det om at ramme dette symbol for at klare opgaven. Simpelt og åbenbart et hit hos Gamelofts udviklingshold. For os andre er det en lidt ligegyldig afveksling.

Ikke fordi Modern Combat behøver dette, for miljøerne er gode og afvekslende nok, og selvom historien er yderst skabelonsskåret underholder den ganske godt i de timer det tager at gennemføre solohistorien. Og når man er færdig, har man været igennem sand, palmer, ruiner, industrikomplekser, nat, dag, sne og slud.

Indstillingsmulighederne er det sædvanlige slaraffenland, som folkene fra Gameloft efterhånden er blevet kendte for. Man kan vælge virtual pads, dele skærmen op i et område der styrer "synsfeltet" og et "hvor man sigter". Der kan bruges det nye treaksede gyroskop, hvis man vil kombinere touch-skærmen med endnu en kontrolform, og alle styremetoderne kan indstilles i følsomhed, mens Retina 4-opløsningen også er understøttet. Den tekniske kvalitet er i top og med retina-display er det skræmmende så godt spillet ser ud.

Helhedsindtrykket af enkeltspillerdelen er rigtigt godt, selvom det er ikke her, man finder Modern Combat 2s største styrke. Det gør man i multiplayer-delen. Her kan der kæmpes både offline og online. Der kan spilles på et lukket netværk, findes kampe over nettet med Wi-Fi eller skydes mod en ven over Bluetooth. Atter engang har Gameloft haft kalkerpapiret fremme, og jeg føler mig straks hensat til Modern Warfare, mens timerne flyver afsted. Det er ganske imponerende, hvor solid multiplayer-delen er, det føles helt enkelt som en miniudgave af Infinity Wards mesterværk.

Man kan spille ti spillere på samme bane, og der kan vælges mellem sneklædte skove, templer, varehuse, industrianlæg og jungleområder. Der er alle de klassiske varianter man kunne forvente inklusiv naturligvis Capture The Flag og Defuse The Bomb hvor man skal beskytte en bombe mens modstanderens hold forsøger at demontere den. Samtidig kan du sætte kampen op med stort set de regler som du har lyst til. Indstillingsmulighederne er mange.

De 15 tilgængelige våben føles godt, og inkluderer M4Da3, M2HB, M249, varianten med lyddæmpere, granatkastere samt naturligvis sniper-rifler, mens et ikon for nærkampskniven dukker op, så snart du er tæt nok på en fjende. Perks er med i spillet, og inden en kamp vælger man et hovedvåben, et sekundært våben og en evne.

Endnu et element der er inspireret af Modern Warfare er hele XP-systemet, hvor du kan opgradere din figur og dine hånende kommentarer der vises for modstanderen, når du slår vedkommende ihjel. Disse opgraderinger sker ved at optjene point på drab/headshots/flagerobringer osv. Man optjener erfaringspoint på stort set alt man kan komme i tanke om, og det hjælper på holdmentaliteten, når det er den type kampe der afholdes.

Bedst af alt, er dog det faktum at spillet kører flydene på 3GS og iPhone 4 samt de nyeste generationer af iPod Touch-modellerne, og online-delen virker klippestabil. Samtidig gemmes din rang og data på Gameloft-serveren, så du kan springe mellem forskellige apparater, hvis du har behov for det. Der går ikke længe før jeg er vært på en kamp med mine regler, og det ser ud som om, at holdmedlemmerne springer med fra spil til spil. Lækkert.

Her på falderebet skal naturligvis lyde noget kritik. Desværre har Gameloft endnu ikke affundet sig med Apples Game Center og holder stædig fast ved Gameloft Live-servicen som platform for online-eskapaderne. Synkroniseringen på mund/stemmer er ofte gal i solospillet. Der var enkelte tilfælde hvor en fjendes kropsdele gik igennem væggene de stod bag under min gennemspilning. Jeg har haft tilfælde, hvor jeg blev blændet af en flashgranat, selvom jeg kiggede væk. Og så er spillet naturligvis håbløst uoriginalt. Hvis dette er vigtige ankepunkter for dig, kan du trække mere fra tallet her på siden.

For mig var disse kritikpunkter kun nok til at afholde Modern Combat 2: Black Pegasus fra den absolutte topkarakter. For det er på alle måder det bedste skydespil endnu på iPhone/iPod Touch-platformen.

Med retina-display er det endnu flottere. Klik på billedet her for den fulde opløsning.

Modern Combat 2: Black Pegasus er testet på en iPhone 3GS, iPhone 4 samt den nyeste iPod Touch, det fylder 440 MB og koster 42 kroner på iTunes.