Modern Combat 4: Zero Hour

Sne. Det er koldt. Men sådan er det oftest på Antarktis, har jeg ladet mig fortælle. Tre soldater tages hurtigt ud med velanrettede nakkeskud. Højt over kløften, jeg befinder mig i, fyger sneen, men jeg ænser den knapt. Enorme røgsøjler stiger til vejrs fra glødende vragrester i horisonten. Vindmøller fortsætter deres langsomme næsten majestætiske rotation, mens missiler flyver mellem de enorme vinger. Få sekunder senere kan jeg se fjendens sneklædte base. Bæltekøretøjer står efterladte blandt containere. En varmesignatur fra en vagt røber dennes position, jeg giver ham et præcist skud i kraniet, og han falder ud over det rustne gelænder fra førstesalen af lagerbygningen. Anderson er min support og rydder effektiv et par tilløbende fjender af vejen, og vi fortsætter mod vores mål.

Dette er omkring otte timer inde i solokampagnen, og dermed en af de sidste baner i Modern Combat 4: Zero Hour fra spilmageren Gameloft. Modern Combat-serien er som bekendt den mobile pendant til Call of Duty-spillene, og det er ikke meget anderledes denne gang. Selv krigsmarkerne er flyttet til noget der ligner en nær fremtid, og spillet er fyldt med droner og smag af sci-fi, nøjagtig som i Treyarchs velfungerende shooter.

Lige nu er jeg en del af det heltemodige team af soldater, der skal redde verden fra en bunke onde terrorister med skumle planer om død og ødelæggelse, men tidligere i kampagnen har jeg også fået en smag for krigen set med fjendens briller. Der har været masser af variation, ikke kun i skyderiet, men også i de forskellige scenarier og missioner.

Naturligvis har jeg været forbi Seattle, USA for ligesom at få slået alvoren fast, og givet de vestlige militærstyrker fribillet til at rejse verden rundt efter den tidligere Grønne Baret Zealot, som nu er leder for terroristgruppen Unified Citizens. Jeg har måbet over mængden af lyseffekter, røg og gnister i Seattles gader, mens jeg er blevet skudt i stumper af en kanon. Jeg har befundet mig på flotte palmestrande fyldt med død. Gamle lagerbygninger og faldefærdige spanske hustage har dannet rammerne om flere rutsjebaneture i skydeteltet. En helikoptertur omkring en enorm fabrik, der har rollen som fort for "de onde", er det også blevet til i Sydafrika. Jeg har skullet snige mig rundt, kun bevæbnet med kniv. Droner har skullet styres, og artilleri bemandes. Selv en heftig jagt gennem toge på en spansk banegård er det blevet til.

Alligevel er det ikke meget mere historie end man kunne forvente af en middelmådig actionfilm. Og hold på hat og briller: præsidenten bliver kidnappet. Det er ikke rasende stor historiefortælling, kan du nok ane. Så er det, hvad du kommer efter, kan du roligt kigge videre. For det er tynd militærjargon klistret på et velfungerende skydetelt.

Til gengæld imponerer Gameloft med deres motor, der igen er blevet forbedret. Våbnene har god tyngde, og til de spillere der ikke helt er fortrolige med touch, er der mulighed for at benytte en auto-aim feature, der gør det hele lettere (faktisk lidt for let, men hver sin smag). Der tilføjes support for Gamelofts Duo Gamer-pad, hvor alle menuerne ændres så snart hardwaren opdages, og man kan således trykke A for at vælge, trykke joypadden i bund for at spurte og alle de sædvanlige funktioner man ville forvente fra en normal controller. Dette har jeg dog kun kunnet teste på MC3, da funktionen først bliver patchet ind i MC4 og officielt tilgængeligt i en snarlig opdatering.

Motoren har som sagt fået et nyt lag maling. Elsker du fart-slør, kan du således vælge at sætte den effekt til, hvis farveladen skal have lidt mere lir inklusiv real-time-skygger, også på iPad Mini og iPad 2. Imponerende. Denne gang er der også Havok-fysik inkluderet, så når granaterne sprænger og kludedukkerne flyver, er det en nydelse at se på. Du kan endda selv vælge graden af gore og blod. Vil du have afrevne lemmer og flyvende hoveder, så er det en del af volds-buffetten, men du kan også slippe. Selv læberne på hovedpersonerne følger stemmeskuespillet. Det var på tide. Polygon-tallet er også langt højere på figurerne, og til tider opfører de sig endda intelligent. Mine makkere virker som om de er med på mit hold og andet end kanonføde. Med andre ord: forbedring på alle tekniske punkter.

Når alt kommer til alt, kan man dog ikke komme udenom at singleplayer-delen er som at spille alle de ting, man afskyr ved Call of Duty-serien. I mit tilfælde kunne jeg dog ikke være mere ligeglad. Det er en velkendt forlystelse, og jeg nyder den og de afsindigt lækre omgivelser.

Jeg er dog alligevel næsten lettet over den generiske historie, for det betyder, at jeg endelig kan give en lavere karakter til en shooter fra Gameloft end ni. Det er så inden jeg får fat i multiplayer-delen. Det er ganske enkelt her guldet findes, og graden af finpudsning er fantastisk.

Allerede da jeg gennemgår menuerne, fornemmer jeg endnu en høj karakter snige sig af sted herfra. Modern Combat-serien har lagt stilen og barren for shooters på iOS og Android, men den bliver atter skubbet. Mængden af indstillingsmuligheder er enorme, og det samme gælder valgmulighederne, når det kommer til spiltyper og baner.

Ikke alene er menuerne nu lette at finde rundt i, overskueligt præsenterede og fyldt med godt design, men du kan customize dine våben indtil du segner. Man kan kombinere våben og tilbehør på 20.000 forskellige måder, og med den nye loadout-skærm er det let og overskueligt at se, hvad pokker ens personlige krigsmaskine hiver med i felten. Våbnene er samtidig præsenterede i nydeligt 3D, og det er en fornøjelse at nusse med smådele og perks. Hele bunken er der: flyassistance, droner, elektromagnestiske bomber, rifler, shotguns, finskytterifler, pistoler og selvfølgelig granater i alle afskygninger (der virker mere effektive i denne udgave end i MC3), og graden af customization, som du kan benytte, er vanvittig, især for et mobilspil.

Naturligvis er våben intet uden gode baner og mål. Der bydes denne gang på Zone Control, Capture the Flag, Manhunt (hold holdets flag), VIP (vælg en spiller, der skal holdes i live), Barebone (glem alt om perks og moderne konventioner, dette er old-school-skyderier), Warfare (her giver de forskellige zoner ekstrastyrker i form af perks-lignende bonusser), Battle (free-for-all) og Team Battle.

Især VIP-delen skal nok blive yderst populær. At være jagtet af alle på det modsatte hold, konstant synlig på radaren og med tanken om at alle kills man foretager tæller ekstra, mens døden koster holdet stort, er et herligt pres at være under. Indtil videre har det været min klare favorit blandt de mange spil-modes.

Du kan vælge at spille kampe lokalt, dog optjener du ikke point her. Men der er ingen grund til at holde sig fra multiplayer-kampene der kan rumme op til 12 spillere. Gameloft lover, at de har nye tiltag parate til at sikre Modern Combat 4: Zero Hour mod snyd og hackere, det løfte kan vi kun krydse fingre for indfries, for det har desværre oftest været seriens største problem. En ny report player-knap tyder dog på, at de mener det denne gang.

Nogle af banerne kan ved få spillere føles en anelse for store, og det virker som om designerne har designet til 20 mand store hold og ikke 12 eller færre. De virker næsten overvældende med et mylder af etager, ødelagte afsatser, skjulte rum, fede gemmesteder, glasgulve mellem visse etager og så naturligvis størrelserne af visse baner. De føles også meget mere tredimensionelle i designet end tidligere MC-baner. Når man løber rundt i en gigantisk ruin af en biograf, er der kælet for detaljerne i sådan en grad, at man føler sig hensat til de rigtige konsoller og deres shootere. Men det vigtigste af det hele: det er skidesjovt at spille, og multiplayer føles helt rigtig og virker klippestabil. Jeg oplevede ikke en eneste disconnect eller lag i løbet af fire timers multiplayer-spil med folk fra helt fra New Zealand.

Modern Combat 4: Zero Hour har en generisk singleplayer-historie, men det er samtidig en teknisk mobilperle og atter en yderst velfungerende shooter. Det er alt det jeg havde håbet på, at en håndholdt shooter ville levere på min PS Vita, men iOS og Android kom den i forkøbet. Boom headshot!