Mortal Kombat: Armageddon

Dommedag. Dagen, der ifølge Biblen byder på en regn af blod og hagl, meteoritter, ødelæggelse af månen og Solen, samt naturligvis det store dyr i Åbenbaringen. En tredjedel af Jordens befolkning dør, som følge af skorpionagtige græshopper, giftigt vand og engle på dræberheste. I Mortal Kombats univers sker Dommedag ikke på grund af menneskets dekadence, men fordi de forskellige verdener er blevet fyldt med kraftfulde krigere. Der er simpelthen ubalance over det hele, hvilket de Ældre Guder beslutter at afskaffe, ved hjælp af en rask lille apokalypse. En apokalypse, der kalder alle krigere, som nogensinde har optrådt i Mortal Kombat, sammen til en sidste kamp. Samt en omgang gokart-kørsel, i al venskabelighed, naturligvis.

Mortal Kombat Armageddon (MKA) er det sidste af sin slags på den nuværende generation af konsoller, og måske det største til dato. Stort set alle personager, kendte som ukendte, obskure som mere normale, nye som gamle, optræder her. Tallet løber op på hele 62 personer. Scorpion og Sub-Zero mænger sig med Bo ’Rai Cho, Goro og Meat. Har du prøvet eksempelvis Mortal Kombat Deception, ved du, at hver karakter har tre kampformer til rådighed - en med våben og to med næverne. Kombinerer du tre kampformer og deres adskillige slagkombinationer, og MKAs sammenrend af personer, ville du ende med et fuldstændigt uoverskueligt antal combos, der skulle memoreres. Derfor kan der åndes lettet op, for i MKA er der kun to kampformer per person - en med våben og en uden. Desuden er forsvars-metret fra Deception droppet, hvilket gør spillet endnu mere enkelt.

Kampsystemet er enkelt, hvilket gør, at spillet aldrig når fingerekvilibristiske højder som eksempelvis Virtua Fighter 4. Et element, der desværre også er blevet forsimplet, er de klassiske Fatalities. Noget nyt er, at du selv kan lave dine Fatality-angreb, ved hjælp af bestemte knapkombinationer. Systemet hedder Kreate-A-Fatality og ved hjælp af dette kan man rive armene af modstanderen, tæve vedkommende med dem og så videre. Sjovt de første par kampe, men når Mortal Kombat blev berømt på de forskellige karakterers faste Fatalities, er det ærgerligt, at de nu er forsvundet. Hvor sygt det end lyder, så kommer du til at savne, at se Sub-Zero rive skelettet ud af sine modstandere. Som noget nyt kan du også lave din helt egen kriger, med vanvittig kraftige slagkombinationer, sjove hatte og så videre. Kreate-A-Kharacter, som systemet, med vanlig Mortal Kombat-humor, kalder sig, er på trods af visse begrænsninger ret solidt, og man kan både genskabe sig selv, sine venner eller forskellige berømtheder. De mangler dog den brutale charme, som de klassiske figurer ejer.

Mini-spillet i MKA hedder Mortal Kart og placerer nuttede udgaver af figurerne i diminutive gokarts. Selvom vi her bevæger os ind på et territorium, hvor buttede blikkenslagere og overgearede pungulve tidligere har slået deres folder, er Mortal Kart ret så voldsomt. Foruden en række powerups, der lægger sig til figurernes varemærker, er banerne spækket med dødsfælder, som hurtigt kan gøre kort proces på de små gokarts.

Et overvoldeligt kart-spil ville med garanti udfylde en niche på et marked, hvor selv løbehjulet er repræsenteret i spilform, men Mortal Kart brækker nakken på både variation og balance. Banerne minder, på trods af skift i farvelade og sceneri, meget om hinanden, og indbyder ikke til mange gennemkørsler. Hver figur har evner som i det "rigtige" Mortal Kombat, hvilket desværre ikke holder i kart-øjemed. Raidens lyn, Sub-Zeros iskugler og Scorpions reb/spyd, fungerer glimrende, mens andre figurer kun har en defensiv evne, såsom øget fart og lignende. For virkelig at have en chance, bør man vælge en offensiv figur, hvilket alle efterfølgende gør.

Mortal Kombat Armageddon lever mere eller mindre i fortiden. Grafikken ser, med få undtagelser, ud, som den gjorde dengang i 2001, da Mortal Kombat: Deadly Alliance kom frem, mens kampsystemet er gumpetungt og mangler elegance. Selvom spillet dybest set handler om at slagte modstanderen på så farverig vis som muligt, kunne man godt forlange en smule finesse. Det er egentlig synd, for mens Mortal Kombat Armageddon er fornøjeligt nok, mangler det teknisk raffinement og gameplaymæssig soliditet, som spillet, ved at være det sidste af sin slags på de nuværende konsoller, burde lægge for dagen.