Mortal Kombat: Armageddon

Dommedag er nær. Mortal Kombat-krigerne er ved at rive fantasiverdenen i stykker med deres styrke og uendelige kampe. Der er kun ét håb: At få krigerne til at gøre det af med hinanden. Men hvem bliver den sidste overlevende, som indtager den overlevende plads på tronen i riget?

Mortal Kombat Armageddon har et lille år på bagen til PS2, og nu har man endelig fået tacklet Wii-udgaven, så man også kan få sig en god omgang kampsport hjemme i stuen foran Nintendos lille, hvide maskine. Men resultatet hører til i afdelingen for de bløde mellemvarer.

Naturligvis har man Wii-ificeret styringen, så man udnytter den bevægelsesfølsomme controller. Det betyder, at alle super-moves nu udføres ved at føre Wii-moten i halvcirkler; fra side til side eller op og ned, mens de almindelige slag og spark udføres med styrekrydset. Nunchuk'en er naturligvis også i brug og bruges til at styre den valgte karakter rundt i arenaen med. Det fungerer for så vidt udmærket, men det sker også, at man slår forgæves med Wii-moten, som ikke altid registrerer ens bevægelser med det resultat, at ens modstander pludselig får mulighed for at lave en hidsig combo, som koster en masse energi. Det er ikke fordi, det sker så tit, men når det sker, så kan konsekvenserne være hårde, og seriøse Mortal Kombat-spillere vil formentlig ty til enten Classic- eller Gamecube-controlleren, da disse også er understøttet og er en måde at undgå problemet på.

Fighting-spil henvender sig ofte til en udvalgt skare, som dyrker detaljerne i kampene og lever sig ind i universet, og her byder Armageddon på det forventede. Men heldigvis tilbyder det også en mere regulær fortælling end den, der udspiller sig i kamparenaerne. Det er den såkaldte Konquest, der i bund og grund er et 3D-eventyr med en udmærket historie indbygget, og som fungerer som en mere indbydende tilgang for alle os, som umiddelbart synes, at et spil bestående af regulære slåskampe godt kan blive lidt ensformigt.

Der skal stadig tæves på knapper i Konquest-mode, men ind i mellem kampene skal man løbe igennem forskellige scenerier og indsamle objekter, og selv om det bestemt ikke er imponerende, så giver det alligevel et pusterum imellem de dødbringende kampe. Samtidig får man via mellemsekvenserne fortalt en udmærket historie, som lægger fint op til de turneringer, som for de fleste inkarnerede fighting-fans vil udgøre spillets hovedelement. Konquest'en tjener også som katalysatoren for de mange unlockables, som spillet byder på og skal derfor gennemspilles, hvis man vil have det fulde udbytte af spillet.

Næsten alt hvad der kan kravle og gå af karakterer fra Mortal Kombat-universet er med i Mortal Kombat Armageddon. Hele 63 af slagsen er der at vælge imellem, og de har alle deres særlige special attacks, som fyres af ved at bevæge Wii-moten på bestemte måder. Scorpion fyrer spyddet i brystet på modstanderen, Stryker har sin pistol, han kan affyre, og Subzero fryser modstanderen fast, så han ikke kan bevæge sig. Det kan være svært at overskue 63 karakterer, men det er nostalgisk guf for alle Mortal Kombat-fans.

De mange karakterer kan også bruges i ekstra-spillet Motor Kombat, som er Mortal Kombat-verdenens svar på Mario Kart. Det er en mærkelig tilføjelse, som hverken er specielt god eller interessant. Alle karakterer kan vælges til ræs på de medfølgende baner, som ikke er i nærheden af at kunne skimte Marios sokkeholdere. Decideret dårlig er Motor Kombat-delen måske ikke, men den er bestemt overflødig. Eneste formildende omstændighed er, at man kan spille fire mod hinanden, men desværre ikke over nettet. Motor Kombat er uden tvivl bonusmateriale og trækker derfor heller ikke ned trods svaghederne.

Mortal Kombat Armageddon vil formentlig vække begejstring hos de Wii-ejere, som elsker Mortal Kombat-universet, og indtil videre er det vel også det bedste fighting spil på Wii'en. Men det er på en billig baggrund, da udbuddet stadig er smalt. Desværre er det ikke helt gennemført. Ind i mellem halter styringen, og det gennemgående indtryk er, at der sagtens kunne være kræset lidt mere for spillets sjæl. Selv om den nye styring ikke er ucharmerende, så er og bliver Mortal Kombat Armageddon for meget metervarer og for lidt delikatesse.