Dansk
Gamereactor
anmeldelser
MotoGP 4

MotoGP 4

Namcos veltrimmede motordrøn indtager igen den varme asfalt. Sindberg er trukket i læderdragten for at teste spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Findes der noget federe end at vride gashåndtaget helt i bund og som resultat høre over 100 hestekræfter hyle under dig, mens du kastes fremad i et vanvittigt ryk? På tre sekunder kører du langt over 100 km/t og inden du når at tælle til ti, rundes de 250 km/t. Kort før langsidens chikane letter du på gassen, læner dig lidt op og lader farten falde til 150, mens du snor sig igennem. Men i din iver for at komme hurtigt ud af sidste sving hugger du gassen i bund og med ét, finder du dig selv liggende i gruset udenfor banen. Mens du ligger der, kan du se Rossi, Doohan og Kato hamre forbi. Løbet er ovre, du tabte, og det eneste som er sikkert er at teamchefen står klar med en regulær skideballe til dig.

HQ

Hvis ovenstående scenario virker skræmmende på dig, så læs ikke videre, for du har tydeligvis ikke hvad der skal til for at kaste dig over det ultrarealistiske MotoGP 4 fra Namco. Men hvis du som os er klar på en udfordring, så er spillet uden tvivl det flotteste, mest omfattende og realistiske MC-spil i lange tider. Der er tre klasser; 125cc, 250cc og MotoGP, at vælge imellem. Jo mindre klasse man starter ud i, desto nemmere er det at lære grundprincipperne. Men selvom man begynder i den lille 125cc-klasse, er der udfordringer nok til at give sved på panden. Hvis man ikke har et indgående kendskab til de tidligere spil i serien, vil man med stor sandsynlighed knække halsen i den store MotoGP-klasse. Men for ikke at skræmme alt for mange væk, har Namco også givet spilleren muligheder for at skære lidt ned på realismen. Dermed får man bl.a. mulighed for at slå bremseassistenten til. Denne lille feature er til stor hjælp for nybegynderen - idet den automatisk går ind og hjælper med at regulere farten i svingene.

Men som prof. rytter er det ikke nok bare at slå omgangsrekorder. Der skal testes nyt materiel og indsamles data. Dette virker i starten som en lidt ligegyldig gimmick, men hurtigt ser man hvor vigtigt det er at have det nyeste og mest gennemtestede udstyr. Et mesterskab kan vindes og tabes på en forkert opsætning af bremser, eller forkert chassisvalg. Det er bl.a. disse ting som gør at MotoGP 4 ryger helt op i toppen, når det kommer til MC-spil - man føler sig vitterligt som midtpunkt i denne hæsblæsende verden. Det hele hjælpes godt på vej af en sprød grafik, som serveres uden hak eller dyk i frameraten. Her skal især nævnes en bestemt kameravinkel, nemlig indefra hjelmen. Efterhånden som løbet skrider frem, bliver insekter splattet mod visiret, efterfulgt af klatter af jord og græs; overblikket er ikke godt, men hold op hvor ser det fedt ud.

MotoGP 4 er lig med øvelse, masser af øvelse. Det er svært at lære, og endnu vanskeligere at mestre. De 16 officielle baner fra virkelighedens løb er genskabt ned i mindste detalje, og det tager mange timer inden man kan prale af at kende samtlige baners kurver og små finurligheder. Bedst som man føler sig hjemme på Spa-banen, vælter regnvejret ind og ændrer fuldstændig banes fysik. Dermed kan man godt skrotte alle sine taktikker, og blot bede de højere magter om hjælp til at holde maskinen på rette køl. Ud fra bitre erfaringer kan jeg fortælle at mit forsøg med at bremse ned fra 300 til 100 på en sjaskvåd bane med sliks på, ikke var nogen succes.

Man skal konstant tænke fremad, og derfor er det vigtigt hele tiden at vide hvordan næste bugt på banen ser ud. For man når ikke at reagere, hvis man kommer forkert ind i svinget. Men det er ikke desto mindre hvad der kræves af spilleren, hvis man vil hæve pokalen og kalde sig MotoGP-mester. Og bedst som man tror man er den ubestridte champion, så kan man passende hoppe ud i nogle multiplayerdyster og her risikere at få knækket al sin opbyggende stolthed. Har du hvad der skal til?

Dette er en annonce:
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
Dette er en annonce:
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
MotoGP 4
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Realismen. Den overdådige grafik. De mange muligheder
-
Den stejle indlæringskurve. Musikken
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Relaterede tekster

MotoGP 4Score

MotoGP 4

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Sindberg

Namcos veltrimmede motordrøn indtager igen den varme asfalt. Sindberg er trukket i læderdragten for at teste spillet.



Indlæser mere indhold