Hvad gør man når verden er gået under og civilisationen som vi kender den er brudt fuldstændig sammen? Man kører selvfølgelig racerløb gennem ruinerne. Det er den grundlæggende præmis i Motorstorm: Apocalypse, hvor man med sømmet i bund kører om kamp over, under, rundt om og direkte gennem sammenstyrtede bygninger, brændende huse, jordskælvsbrudte veje og tsunami-ramte strande.
Det er en fin ide, omend den ikke er videre original. Baner, der bogstaveligt talt eksploderer mens man kører på dem, har vi allerede set i Split/Second, og postapokalypse er generelt ved at være lige så udbredt i spil som zombier. Det skal man dog ikke klandre Motorstorm for, på papiret er det et fremragende udgangspunkt for en arkade-racer.
Men trods en fin ide formår spillet ikke at imponere. Styringen er det altoverskyggende problem. Mange af køretøjerne føles som om deres tyngdepunkt er for højt, de er alle enormt sløve om at komme i gang, og svinger man bagdelen ud, taber de hurtigt fart. Altså er Apocalypse en arkade-racer, hvor man ikke rigtig kan drifte - langt fra optimalt.
Udvalget af køretøjer er ellers ret stort. Her er ørkenbuggyer, superminier, muskelbiler, lastbiler, rallyvogne, firehjulstrækkere og så videre, og så videre. Nogle biler har selvfølgelig bedre køreegenskaber end andre, men i hvert eneste løb er det forudbestemt, hvad man skal køre i, så det er en ringe trøst. Især fordi modkørerne ofte har radikalt anderledes biler (tænk monstertruck kontra motorcykel), hvilket ikke gør følelsen af vilkårlighed mindre.
Sværhedsgraden starter lavt, og har ikke travlt med at stige. I spillets story-spiltype er der tre kampagner med hver sin sværhedsgrad, men hvert løb i dem skal låses op én for én. Derfor kan der gå en rum tid, inden spillet faktisk bliver udfordrende - jeg nåede halvvejs ind i den anden kampagne, før jeg ikke klarede mig igennem et løb i første forsøg. Der er en overordnet historie til at binde de tre kampagner sammen, fortalt gennem animerede tegneserier mellem hvert løb. Den er mildest talt ligegyldig, og de fleste vil nok ende med at springe den fuldstændig over, især fordi indlæsningstiderne i forvejen er ret lange.
Banedesignet er ganske opfindsomt, og undervejs racer man både på hustage, gennem smadrede villakvarterer, ind og ud af brændende etager af højhuse, ned i undergrundsbaner og mange andre steder. De er fulde af farver og detaljer, og ofte ændrer en bane sig under et løb. Tankvogne kan køre galt og eksplodere, huse og industriskorstene falder sammen, og jordskælv og eksplosioner under jorden kan lave store ændringer i terræn og kørebane.
Banerne er desuden fyldt med skrot og vragdele, og visse steder også fodgængere, der enten løber forvildet rundt eller skyder på en med maskinpistoler, uden det dog har de store konsekvenser. Ramper og flyvehop er spredt med rund hånd, og man har også jævnligt mulighed for at vælge en alternativ rute. Alle biler er udstyret med boost, og motorens temperatur er afgørende for hvor længe man kan booste ad gangen. Regn og vandpøle køler ned, så man hurtigere kan booste igen, mens flammer selvfølgelig varmer motoren op.
Det er ganske stemningsfuldt, men mængden af visuelle detaljer er til tider også så stor, at det nærmest bliver distraherende. Små bump og vragstykker får let ens bil til at rokke, som om den er fjerlet, hvilket er paradoksalt taget i betragtning hvor tung den føles i svingene. Det betyder at der er mange ting, der kan få en til at vælte eller miste kontrollen med bilen, og ender man med holde sidelæns eller vende den helt forkerte vej, ryger man hurtigt meget langt ud. Det er et irritationsmoment, ligesom de andre kørere er det. Hvis en modkører fanger ens bagskærm med sin kofanger, ender man hurtigt i en lille dans, der ikke er til at komme ud af. I de mange hop oplever man også ofte at blive ramt af en anden bil i luften, hvilket igen sender en på helt gal kurs, og er temmelig frustrerende.
Motorstorm: Apocalypse er på nogle punkter udmærket, men på andre og helt centrale områder har det store mangler. Et racing-spil uden fed styring holder ikke rigtig. Og hvis ikke selve køreoplevelsen er lige i skabet, har et spil af denne type ikke meget andet at byde på. På hver bane er der gemt en række samlerkort forskellige steder, men ellers har løbene ikke andet formål end at låse op for det næste.
Man låser ikke op for nye biler eller opgraderinger, og det er heller ikke et spil, der lægger op til at man kører samme bane igen og igen i et forsøg på at barbere flere sekunder af tiden - dertil er det for kaotisk og tilfældigt. Derfor bliver oplevelsen hurtigt ensformig og meningsløs. Motorstorm: Apocalypse er en ret gennemsnitlig arkade-racer, der hurtigt løber tør for gas. Sammenlignet med et spil som Need for Speed: Hot Pursuit er her hverken nok indhold eller variation, og det kan næppe holde ens opmærksomhed fanget i mere end et par flygtige timer.