MTV Sports: Snowboarding

Lad nu være med at kigge ned!
Endnu et snowboardspil?
Det måtte jo komme. Det ultimative livsstilsspil for MTV-generationen. Man kombinerer MTV-logoet, musik, snowboarding og computerspil og får, overraskende nok, et snowboardspil med et heftigt soundtrack. Jeg var noget skeptisk overfor denne cocktail, der godt kunne se ud til at være lidt for profitorienteret, men produktet er faktisk bedre end forventet.

Sagde nogen "ny vin på gamle flasker"?
Historien er hørt før: Du skal køre ned af en bane og undervejs udføre så mange, svære og forskelligartede hop som muligt. Du kan vælge mellem 6 forskellige typer mennesker: Alt fra den 9-årige dreng, der minder dig om skolegårdens mest irriterende knægt, til den noget mere tilbagelænede, 40-årige rastamand Hendy. De forskellige typer har forskellige styrker og svagheder. Nogle kører stærkt, andre er meget manøvredygtige i luften og nogle har en stor springkraft. Herefter skal du vælge blandt seks boards, hvilken type du vil have, (jeg synes kun valget var af kosmetisk betydning) og så er du klar til mødet med pisterne.

Calvin den glade skoledreng. Ungdom og spændstighed går hånd i hånd.Flot ser det ud
Mødet var i første omgang godt. Du har god kontrol med din mand, der reagerer hurtigt på dine kommandoer, og der er nok af forskellige tricks at lære. Fornemmelsen af sne under boardet er ikke helt god, det føles mere som om, du køre på is. Ikke at der er noget galt med is, men lidt puddersne ville have været - nå ja - cool. Fornemmelsen af sug i maven, når du svæver ud over en skrænt i flere sekunder, føles meget realistisk. Kameraet, der følger dig, fungerer godt. Det zoomer ud og ind alt efter hvilket spring og tricks, du udfører, og din person er godt animeret. Kommer du lidt for hurtigt ud af et 1080 graders spin, sætter han lige hånden på sneen for at få balancen igen.

Hendy, bedre kendt som Mr. Reggae, hænger ud. M'et står for music
Stemningen har folkene hos THQ besluttet, at musikken skal klare. Spillet hedder trods alt MTVsports snowboarding. Der er hele 11 tracks med rigtig musik og 11 forskellige bands. Jeg må indrømme at jeg ikke kendte nogle af dem, men de lød næsten alle som kopier af Bad Religion. For kendere skulle Face to Face, Ministy og Blink 182 være blandt de mest kendte. Al musikken kan dog ikke helt skjule, at lydene i spillet er temmelig kedelige, men man kan leve med dem.

Tålmodighed min ven, tålmodighed
Du vil selvfølgelig gerne i gang med konkurrencen, men det er ikke sådan lige at komme til. Du skal nemlig først kvalificere dig, og det viste sig at være svært. Du skal først have 20.000 points sammenlagt fra fire baner i USA, New Zealand, Norge og Japan, og kun den bedste tid på hver bane tæller med. Jeg brugte meget lang tid på at blive god nok til at komme videre. Så prøvede jeg i træningsmode for at blive bedre, men det var der ikke nogen idé i. Banerne, man kan træne i, er nemlig totalt identiske med kvalifikationsbanerne. Efter lang tid var jeg god nok til at være med i konkurrencen.

Når du kører på rails, kommer shock-effekten til sin ret.Konkurrenter? Hvor?
Konkurrencen består af fem discipliner: downhill, tricks, halfpipe, downhill (igen) og til sidst kæmpehop. Downhill var en tiltrængt afveksling fra tricks, som alt havde handlet om indtil nu. Endelig skulle man møde nogle modstandere, men skuffelsen var stor, da jeg fandt ud af, at det var de to samme mænd, der mødte op lige meget, hvad mine konkurrenter hed. Okay, jeg er godt klar over, det er en computer, men den kunne da prøve på at skabe illusionen. I trick-, halfpipe- og kæmpehopkonkurrencen ser du aldrig dine konkurrenter køre. Du ser kun deres score, der på mystisk vis altid er den samme. Dette dræbte den sidste rest af fornemmelse, jeg havde af at være med i en konkurrence mod andre boardere. Fra da af var konkurrencen udelukkende mod mig selv. En ensom affære. Specielt fordi der heller ikke er nogle tilskuere der kunne give stemning.

Her står jeg så mellem Vlad og Haley, eller er det Indiana og Leif. De ligner alle sammen hinanden.Sur mælk eller hvad?
Og nu er vi ved spillets store svaghed - holdbarheden. Den er nemlig ikke større end holdbarheden på en liter sødmælk udenfor køleskabet under en hedebølge. Det var simpelthen for let at gennemføre. Fra jeg for første gang lagde skiven i maskinen, til jeg havde gennemført spillet, var der gået 6 timer, og 3 af dem var på kvalifikation. THQ har både lagt mulighed for at spillet to mod hinanden på splitscreen og en baneeditor med for at forlænge holdbarheden. Men når man spiller splitscreen, er skærmen alt for lille til, at man kan se sin mand, og Baneeditoren er en joke. Det går ud på at placere træer, rails og ramper på én, og kun én bane, der er kort og uden skrænter og kløfter, der var det, der gav liv til de andre baner. Så den prøver man kun en gang og forsøger at glemme den igen. Det virker, som om THQ har haft lidt for travlt med at sende spillet ud. Det har medført en del fejl, der desværre giver alvorlige ridser i lakken. Derfor skal man være meget glad for enten snowboardspil eller punk i stil med Bad Religion for at investere i dette spil.