Muramasa: The Demon Blade

Kisuke løber alt hvad han kan i jagten på den næste kamp, men alligevel tager han sig tid til i et splitsekund at kigge ud på mig bag skærmen. Det virker nærmest som om han godt ved han er del af eventyr, som kontrolleres via mine inputs med controlleren.

Kisuke er en ninja med hukommelsestab, i en verden der er langt mere interesseret i at dræbe ham, end den er i at forklare ham hvad der er sket. Momohime, spillets anden spilbare karakter har ikke hukommelsestab, men i stedet en baggrund som selvoptaget prinsesse hvis liv ændres radikalt, da hun bliver overtaget af en ond ånd.

Ingen af de to historier er særlig spændende, men det betyder ikke det store fordi historien i Muramasa primært fungerer som bindeled mellem spillets vigtigste sekvenser. Du vil med andre ord ikke været gået glip af det store, hvis du er den slags spiller som ynder at trykke løs på controlleren for at springe historiesekvenserne over, og gør det samme her.

Febrilsk knaptrykkeri er dog ikke vejen frem, og det bliver gjort ganske klart i den træningsmission som introducerer dig for de forskellige teknikker. Selvom udvikleren har holdt antallet af knapkombinationer til et minimum, er det alligevel lykkes at udvikle et system der byder på et overraskende antal forskellige tricks, som alle hurtigt bør indlæres.

Vælger man alt andet end den nemmeste sværhedsgrad byder Muramasa allerede fra første bane, på mere udfordring, timing og indlæring end man normalt kender det fra værtskonsollen. Den konstante stime af fjender betyder at man altid må vogte sig mod angreb, den høje hastighed at tungen skal holdes lige i munden, og de mange forskellige teknikker at man hele tiden skal time sine angreb korrekt. Yderligere kompleksitet tilføjes kampene ved at konstante angreb vil resultere i at ens sværd knækker i to, hvilket i kampens hede kan have katastrofale følger for livsenergien.

Heldigvis er de medbragte sværd alle besatte af dæmoner, og kan derfor reparere sig selv hvis du bare giver dem tid nok, men da kun tre kan tages med på hver mission kræver det man hele tiden overvejer repertoiret.

Netop de mange sværd og indsamlingen af disse bliver hurtigt spillets vigtigste delmål, og det på trods af at den valgte figur også bliver stærkere jo flere fjender man tæver. Hvert sværd har unikke statistikker og byder også på mindst et singulært specialangreb, som oftest betyder forskellen mellem liv og død. Enkelte sværd optjenes ved at banke spillets mange bosser, mens andre kan støbes i spillets "Forge", hvor sjæle, ånder og forskellige madvarer bruges som betalingsmiddel. Udbuddet af forskellige sværd er enorm, og er alle delt op i et træ med en mængde forskellige kategorier som alle passer individuelle spillestile.

Indtil videre lyder det hele måske nok som et ordinært actionspil, men grundet sin indpakning er ordet ordinært svært at få til at passe på Muramasa. Hvor 2d-grafik på det nærmeste er blevet et fy-ord i dagens blockbuster-fokuserede spilverden, må denne forslidte fordom være svær at mene seriøst når man ser Muramasa glide over skærmen. Udvikleren hedder Vanillaware og er den samme som tidligere gav os det fantastisk udseende Odin Sphere til Playstation 2, og det kan ses med det samme.

Som få andre formår Vanillaware at strø pixels over skærmen i så smukke billeder og animationer at det nærmest virker som om den japanske udvikler maler med oliefarver, mens alle andre arbejder med en gang grumset mudder fra den nærmeste vandpyt. Det ser fabelagtigt ud, og selvom jeg stadig bedre kunne lide den grafiske stil fra Odin Sphere, er det i højere grad grundet personlighed præference i design, end hvad tryllekunsterne hos Vanillaware har malet.

Muramasa er ikke for alle, for mens nogen vil føle sig straffet af udfordringen, vil andre miste interessen grundet den manglende variation. Men de som tidligere er blevet fanget af et spil som Ninja Gaiden, hvor teknik og præcision er vigtigere end hurtigt knaptrykkeri, kan dog hurtigt ende med at blive fanget af oplevelsen. Hvis du har mod på en heftig gang action, pakket godt ind i lækker grafik, er Muramasa altså en god undskyldning for at du og din Wii kan blive siddende indenfor i sæsonens grå, regnfyldte vejr.