Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
anmeldelser
MX vs ATV Reflex

MX vs ATV Reflex

Daniel har modvilligt forladt Mass Effects smukke galakser, til fordel for larmende motorcross-racing. Han er nogenlunde tilfreds...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Mig og motocross spil har en historie sammen. Jeg spillede en del Excitebike i sin tid, og mit første eget PC spil var Moto Racer fra 1997. Ikke at glemme Motocross Madness, udgivet det efterfølgende år. Et spil som også henledte min opmærksom på Midtown Madness 2, og dens dejlige multiplayer-mode Cops N' Robbers. Så ja, mig og motocross har historisk set kommet ganske godt overens. De har medbragt sig gode spilminder, på den ene eller anden måde.

HQ

De små forhåbninger, som jeg havde om MX vs ATV: Reflex, blev dog kvalt ganske hurtigt. En kværulant annoncør guider mig igennem nogle af de grimmeste menuer, jeg nogensinde har set. Reflex-logoet bader i en slags kromlegering, som skifter imellem alle regnbuens farver, på en hvid baggrund. Anonyme guitarriffs lyder i baggrunden. I teorien, siger spilmenuen i og for sig ikke noget om kvaliteten på selve spillet. Men jeg har allerede nu, en ide om hvor det her fører hen.

Man kan sige at MX vs ATV: Reflex, er Motorstorm: Pacific Rifts lidt grimmere og lidt dummere lillebror. En sørgelig stakkel, der mangler teknologien, det gode banedesign og den der solide kørefornemmelse. Hvad spillet har, er en masse forskellige måder at køre på. Frikørsel, banekørsel, en checkpoint-variant på lidt større baner og en trick-konkurrence. Udover køretøjs-klasser som motocross, med-og-uden firehjulstræk, kan der også køres i UTV biler og pickup trucks. En del variation at godte sig i altså.

For at lære styringen, går jeg i gang med en frikørsels session. Bliver smidt af en båd på kysten, og når vidderne åbner sig op, kommer den første åbenbaring. Grafikken er rent ud sagt elendig. "Unreal 3 grafik er alt sammen meget godt," har udviklerne måske tænkt. "Men ville det ikke være bedre at basere et spil på Google Earth motoren?"

Okay, jeg overdriver en smule. Men når jeg kører over teksturfattige bakker, ind imellem sporadisk placerede (og grimme) træer, henover slatne vandløb, akkompagneret af ligeså slatten hård rock, bliver jeg per automatik en smule ubehagelig. Jeg er ti år tilbage i tiden. Jeg spiller Motocross Madness, camoufleret med en ny indpakning (surprise, Rainbow står bag begge spil). Og magen til meningsløst gameplay, har jeg ikke prøvet i meget, meget lang tid. Køre, skride i lidt mudder, hoppe, lave et trick. Og vil du tage det til det næste niveau, begive dig ud i en pickup truck, så kører du bare rundt og ... pløjer. På livløse landskaber. Præcis ligeså sjovt som det lyder.

Dette er en annonce:

Nu er frikørslen ikke repræsentativt for hele spillet. Det ser lidt bedre ud, når det kommer til banekørslen, som tilføjer en mening til tingene. Men spillets udseende er aldrig mere end funktionelt, gameplayet aldrig mere end middelmådig. Køretøjerne har en mærkelig fysik (på motocross, har jeg flere gange formået at skubbe en langt tungere pickup af vejen, med en nonchalant skuldertackling), styringen er stiv og kørefornemmelsen tam. Især når du sidder på fire hjul.

UTV bilerne og pickupperne tilføjer virkelig ikke noget. Svære at styre, klodsede, og kedelige at køre. Meget kedelige. Dens motorlarm får mig til at tænke på kommunens plæneklippere, der plejer at køre udenfor vinduet om sommeren. En monoton larm. Kan næsten lugte nyslået græs ... hvilket i og for sig er ganske rart, her i midten af februarmørket. De firehjulstrukne crossere, er ikke nær så værdiløse, men noget Pure bliver det aldrig. Det er egentlig kun motocrossen som passerer nogenlunde godkendt i underholdningsværdi.

Spillets største revolutioner er, hvordan at du nu kan kontrollere kørerens kropsvægt og cykel hver for sig, og hvordan hjulene deformerer lersumpen, og efterlader spor efter sig, ligesom Sega Rally og den førnævnte Motorstorm. Man skifter vægtfordeling på højre stick, og styrer cyklen på venstre. Hvilket egentlig komplicerer mere end det forbedrer kørefornemmelsen. Trick udføres ved at holde en skulder knap nede sammen med en joystick kombination. Ikke specielt intuitivt, men det virker.

Plus her til sidst, gives til split-screen muligheden, som ikke altid er en selvfølgelighed i vore dages racingspil. Derudover kan man også fræse jord online. At finde folk at spille med, er dog en anden historie ...

Dette er en annonce:

Det føles som om, at Rainbow har lavet den same type spil i næsten et årti, uden at føre konceptet videre. MX vs ATV: Relfex er ikke ubrugeligt som spil. Men meningsløse køretøjer, skrattende lyd, halvslap kørefornemmelse og middelmådig grafik, resulterer i et lettere træk på skulderen herfra.

MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
MX vs ATV Reflex
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Super split-screen.
-
Forfærdelig lyd, middelmådig grafik, gammel spil i ny indpakning
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold