Myst III: Exile

Det oprindelige Myst var noget af en evolution. Det var om noget titlen, der var med til at promovere det dengang slumrende CD-ROM medie. De mange flotte prærenderede baggrunde slugte en masse plads - og det var der på en cd. Flot grafik alene gør ikke et spil, men heldigvis havde Myst også meget mere at byde på. Spillet havde nemlig en utrolig spændende og overbevisende verden, hvor du gennem en masse udspekulerede puzzles blev suget ind. To titler fulgte, og det seneste - Myst III - blev en pæn succes her i slutningen af sidste år. Nu kommer titlen så til Xbox, og det er ikke helt så ringe endda.

Spændende historie
Lad det dog være sagt med det samme - Myst III er bestemt ikke for alle og enhver. Det er et spil der kræver tid og tålmodighed. Så hvis du hiver din Xbox frem for et hurtigt actionfix, så bliver du inderligt skuffet. Kan du derimod godt lide et godt eventyr, der byder på nogle alsidige puzzles, så er Myst III et godt sted at søge. Historien i Myst III bygger videre, hvor de tidligere titler slap. Så er det første gang, du stifter bekendtskab med serien, vil det tage et stykke tid, før du finder ud af, hvad der foregår. Du indtræder i rollen som en rejsende, der besøger forfatteren Atrus og hans kone Catherine. Atrus er ikke bare en almindelig forfatter, hans værker er portaler til nye verdener. Som følge af tidligere ulykkelige begivenheder står befolkningsgruppen D’Ni uden et hjem. På det tidspunkt du dukker op hos Atrus, har han netop lagt sidste hånd på et værk, som indeholder en perfekt verden til dem. Mens I står og snakker, så kommer der pludselig gang i begivenhederne. En fremmed toner frem af intet, og stjæler værket. Før I når at reagere, forsvinder han via en bog, som han selv har medbragt. Uden tøven samler du bogen op, og forsvinder gennem portalen for at optage jagten.

Ikke helt lineært
Myst III udfolder sig over fem unikke baner. Tyven hedder Saavedro, og ved at finde hans skjulesteder, og samle sider af hans dagbog, så åbner du op for historien. Det viser sig hurtigt, at han har et ordentlig horn i siden på den kære Atrus. Udover at siderne fra hans dagbøger åbner op for hans syge sind, så indeholder de også en masse hints til mange af spillets puzzles. Dette gør, at du som oftest bliver nødt til at studere alle de oplysninger, du bliver givet. Det giver spillet et meget adstadigt tempo, men holder du fast, så bliver du fuldstændig opslugt. Den første verden indeholder portaler til de andre verdener, og du kan selv bestemme, i hvilken rækkefølge du vil tackle de enkelte verdener. Dette medfører, at spillet ikke bliver helt så lineært.

Unikke verdener
De fem verdener har endvidere haft tilknyttet hver deres designer. Derfor er de vitterligt alle enestående. Eksempelvis er den ene nærmest en teknologisk forlystelsespark, mens en anden udelukkende er en organisk verden. Verdnerne er utroligt gennemtænkte, hvilket som oftest også gør sig gældende for de forskellige puzzles. Selv om du sjældent har nogle oplysninger om, hvad du bør gøre, så foregår det hele meget intuitivt. Du går rundt i scenarierne, og samler spor op. Af og til kan du ikke komme videre. Så bliver du nødt til, at finde ud af, hvad du skal gøre for at komme videre. Det er ofte variationer af puslespil, forskellige kombinationsrækker og huskespil, der skal løses. Alt sammen er det trinløst overført til verdenen. Du føler altså ikke, at de forskellige puzzles er et onde for at komme videre i historien. Snarere at de er en del af historien.

Lidt for stationært
Selv om det er en utroligt god historie, og mange af de forskellige puzzles er godt udtænkte, så har Myst III stadig en del problemer. For det første, så lægger man endnu mere mærke til de meget stationære billeder, når man spiller på en konsol. Selv om man kan kigge rundt 360 grader, så er det stadig stationære billeder. Vel er der af og til animationer i baggrunden, og din controller ryster en gang imellem. Men det er nu alligevel noget livløst. Især når man sammenligner med de mange FPS (First Person Shootere), som huserer i øjeblikket. Dertil skal lægges at kontrollen ikke er optimal, det kan være mere end almindeligt svært at bevæge sig rundt på banerne. Dette skyldes, at cursoren ikke kommer med en indikator om, hvornår du kan bevæge dig en given retning. Du får kun besked, hvis du ikke kan bevæge dig i den ønskede retning. Derfor bliver det hurtigt et tilfælde af, at trykke tilfældigt rundt på skærmen, indtil man bliver ført til næste lokalisation. Dette bliver ikke bedre af, at mange af de videre stier nærmest er skjult.

Udfylder et tomrum
Når det er sagt, så er Myst III dog bestemt ikke noget dårligt spil. Det kommer ind, og fylder et tomrum, der bestemt er på Xboxen. Dette er spillet for din feminine side, hvor der ikke er behov for eksplosioner konstant. Et spil som man hiver frem en kold vinteraften, og fordyber sig i. De mange flotte scener samt et stemningsfuldt giver sammen med den episke verden en helt unik oplevelse. På falderebet skal nævnes, at man til denne version også får en 22 minutters dokumentar, der beskriver hvordan spillet blev til.