NBA Courtside 2002

Siden gamere på Nintendo 64 fik serveret det første Courtside spil, har forventningerne været skyhøje. Nok var N64 versionen gnidret i grafikken, og kun tålelig i lyden, men det lækre gameplay og den velfungerende repræsentation af sporten i både hastighed og overall feel, gjorde spillet til et af mine yndlinge. Det er derfor også skuffende, at skulle konstatere, at Leftfield Productions på det skammeligste ikke har formået at gengive denne klassiker - og det er selvom de har langt flere kræfter under hjelmen på den nye GameCube.

Sig det ikke er sandt
Selv hvis man ikke kender det helt store til Amerikas absolut bedste sportsgren, så må det være pinligt klart for de fleste, at basket ball spilles med en høj intensitet og nogle nærmest spektakulære dunk, blocks og afleveringer. Derfor et det en nødvendighed, at disse også findes i spillet - og her er NBA Courtside’s første store problem. Uanset om du vælger den gadeprægede tre mod tre, eller NBA ligaens traditionelle fem mod fem, så bør hastigheden være høj og spillet flydende. Det er det bare ikke. Spillets generelle hastighed egner sig bedre til replays end til egentlig spil, og da man efter et kvarters tid, stadig ikke har fået den nødvendige kontrol over spillerne, bliver man lettere irriteret. Ved at rode lidt i de mange menuer, kan man ganske vist sætte hastigheden op, men det får spillet til at virke kikset, fordi både animationerne af spillerne og boldens hoppen, også blot afvikles hurtigere.

Desværre lader kontrollen også meget tilbage at ønske. Det viser sig hurtigt, at nok kan man komme til afslutninger i form at dunks og tre-point skud, men det af spille under kurven og poste op mod sin mand fungerer knap så godt. Og da ikke alle spillere i virkeligheden spiller forward, så bliver positionen som specielt center ret ligegyldig til alt andet en rebounds og efterfølgende dunks. Helt horribelt bliver det, når man så skal gå i defensiven. Leftfield har tilsyneladende ladet sig forblænde af spillets mange flotte dunk og skud, og har efterladt dig med meget få muligheder for at dække rigtigt op. Jeg blev ganske enkelt træt af overhovedet at spille defensivt, når jeg egentlig ikke kunne forhindre de fleste skud, og brugte bare tiden på at gøre klar til offensiven.

Det er til dels spillets elendige kamera, der virkelig gør livet surt for en. Du kan vælge mellem to forskellige slags kamera, men jeg må indrømme at ingen af de to var tilfredsstillende. De lider begge under et manglende overblik, og man opdager tit hvor ens mænd egentlig står, i det modstanderen bringer bolden over midten. Derfor er egentlige fastbreaks, som er en stor del af virkelighedens spil, rimelig redundante.

Grafisk misk-mask
Visuelt er spillet en blandet pose bolsjer. Banerne er godt gengivet, og både logo’er, bannere og andet giver spillet et fedt autentisk feel. Desværre er spillerne fælt udført. Deres kroppe er simpelthen for muskuløse og deres hoveder alt for små. Mange gange ligner det mere store, glinsende strandbøffer end atletiske basket ball spillere. Animationen er også til tider skuffende. Dunk, blocks og andet er flotte, men spillernes generelle bevægelser virker utroværdige, vraltende og til tider komiske. AI’en er dog det værste. Spillere kan generelt ikke gennemskue screenings, og de vælger tit at løbe bolden ud af banen i et angreb - og det selvom de ikke er under pres. Angreb der er veludtænkt ødelægges af dine medspillere, der simpelthen nægter at spille efter det aftalte system.

Ligeledes er det fuldstændig ligegyldigt om du propper den enorme Shaquille eller den lille fyr under kurven. De vil begge to kunne stige til vejrs og gennemdunke kurven, selvom det ikke burde kunne lade sig gøre. Meget af dette ville kunne klares med et skift til zone forsvar, men af en eller anden grund, så kan jeg ikke finde det nogen steder i menuen, og det er selvom dette endelig er blevet indført i NBA Ligaen. Har Leftfield glemt dette?.

Det var dog befriende
Spillets eneste lyspunkt blev for mig tre mod tre. Fordi denne form for basket generelt er mere hæsblæsende og langt mindre regelbundet, så kunne man se igennem fingrene med alle spillets fejl, og faktisk spille nogle ret så morsomme kampe. Specielt hvis to spillere sætter sig ned med hvert deres joypad i hånden. Alligevel kan jeg ikke andet end at være skuffet over det endelige resultat. Ideen med et publikums meter, er giver det mest interessante holds dunks og afleveringer et boost er god, men dårligt realiseret. Det samme gælder de to forskellige former for turbo, der er i spillet. Jeg bruger generelt kun den store, da den anden for mit spil til at virke hakkende og uden det flow, som basket ball har.

NBA Courtside 2002 kan til nød bruges, hvis man er basket fanatiker, og ikke ser udsigten til endnu et af slagsen indenfor de næste par måneder. Men som basket ball spil ligger det langt fra bl.a. Sega’s NBA 2K eller EA’s eget NBA Live. Der er ingen tvivl om at maskinen sådan rent power-mæssigt sagtens kan lave et storstilet og fedt basket ball spil - NBA Courtside 2002 er bare ikke et eksempel herpå.