Dansk
Gamereactor
anmeldelser
NBA Inside Drive 2002

NBA Inside Drive 2002

NBA Inside Drive 2002 er den naturlige fortsættelse fra High Voltage Software, men er det noget værd?.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

For et par år siden kom High Voltage Software med deres NBA Inside Drive 2000 til pc. Spillet blev en jævn succes. Nu har de så videreudviklet på konceptet, og er kommet med en eksklusiv titel til Xbox. Denne gang er det version 2002, vi sidder med. Konkurrencen er ikke prangende, indtil videre har vi kun det lidt over middelmådige NBA Live 2002 på markedet. Spørgsmålet er, om ikke en titel direkte udviklet til Xbox kan gøre det bedre.

HQ

Begrænsede valgmuligheder
Som udgangspunkt er valgmulighederne noget begrænsede. Der er er mulighed for at tage del i en sæson, der er dannet af enten 28, 52 eller 82 kampe. Derudover kan du vælge at spille træningskampe. Vælger du at spille en hel sæson, så er dine muligheder for at udvikle holdet, begrænset til simple byttehandler med andre hold. Altså ingen mulighed for at drafte rookies, ingen mulighed for at udvikle egne spillere, og ingen mulighed for at fokusere bare på et simpelt økonomisk perspektiv. Det er lidt ærgerligt, at man ikke har inkluderet en decideret franchise mode.

Rigtigt godt flow
Når det er sagt, så kan man godt mærke, at kræfterne er lagt et andet sted. Selve kampene fungerer nemlig utroligt godt. Der er et utroligt godt flow, og masser af udfordringer. Du har mulighed for, at fastsætte en lang række taktiske oplæg, og definere forskellige optimale opstillinger i givne situationer. Så hvis du er presset, og skal forsvare, så kan du på forhånd have defineret den optimale kæde til dette. Det hele foregår smertefrit og er nemt tilgængeligt. Kampene fungerer, som en mellemting mellem hurtigt angrebsspil og stabilt forsvarsspil. Som udgangspunkt er NBA Inside Drive 2002 (NBA02) ikke et løb og skud spil. Der er altså ikke lagt op til, at du blot trykker turbo, og så drøner gennem forsvaret til nemme point. Derimod er spillet velsignet med en velfungerende AI.

Såvel mod- som medspillere opfører sig intelligent. Dette gør både angrebs- og forsvarsspillet til en omstændig affære. Når modstanderen er i angreb, så vil de versere omkring dine forsvarsspillere, og forsøge at finde åbninger. Modstanderne er utroligt gode til, at benytte uopmærksomhed. Enten til at finde frie medspillere, eller til selv at gå ind og tage pointet. Heldigvis er dine AI-styrede medspillere også gode til at dække op. Derfor afhænger det mest af alt af dine talenter - du skal konstant være opmærksom. Systemet fungerer godt, og der er mange lange angreb, der som oftest afsluttes med små genistreger. Men samtidig kræver det som sagt din fulde opmærksomhed, for modstanderne er ferme til at straffe dine fejl. Både ved hurtige gennemløb og oplæg. Dette giver et godt flow, hvor det veksler mellem henholdsvis gennemspillede og hurtige angreb.

Blæs til angreb
Metodikken gælder også, når du selv er i angreb. Fanger du en bold imens modspilleren er i angreb, så kan du godt selv lave nogle hurtige scoringer. Du skal bare ikke forvente, at dette sker alt for ofte. Modstanderen er gode til at komme på plads, og vil sågar begå professionelle fejl, så de kan komme tilbage i forsvarszonen. Når de først er opstillet her, så kræves der igen i koncentreret indsats fra din side. Selv om alle bevægelser og kast sker intuitivt, så er modstanderen konstant opmærksomme. Sidder du blot, og udfører kortpasninger umotiveret. Så kan du være 100% sikker på ,at modstanderen snupper bolden fra dig. Heldigvis har du god styr over afleveringsspillet, som kan foregå både i højden og i dybden. Dine medspillere bevæger sig intelligent. De søger mod åbninger, og forsøger at skærme modstanderne, så du kan komme til. Desuden kan du selv ændre deres løbemønstre. Ser du eksempelvis en åbning ved nettet, så kan du via dit skud få en medspiller til, at løbe ind i åbningen og modtage bolden. Generelt er modstanderne gode til at passe dig op, og du vil løbe ind i et utal af blokeringer og steals. Dette gør sig gældende i begge ender af banen, og sker markant oftere end i virkelighedens verden. Det er en smagssag, om man synes om dette. Personligt kunne jeg godt lide det, da det netop er for at lægge mere vægt på forsvarsspillet. Alt for mange basketspil er blot et spørgsmål om, at løbe ned og dunke. Det er rart, at det her er din indsats, og ikke modstanderens fejl der fører til boldvindinger. Desværre så er turboknappen igen implementeret. Selv om det ikke er så grelt som i andre titler. Så giver det stadig situationer, hvor folk løber urealistisk hurtigt. Det fjerner lidt af det ellers realistiske gameplay.

Dette er en annonce:

Realistisk fysik
Et andet område, som fortjener ros, er den fysiske model. Alle de kendte navne er naturligvis implementeret, og det er en fryd at se dem agere. Ud over at de er meget flot grafisk gengivet. Så er deres bevægelser også let genkendelige. Lige fra når de løber til når de kaster. Dette, kombineret med en god fysisk detektion, gør at realismen yderligere bliver forstærket. Det gør en kæmpe forskel ,hvem du vælger til forskellige opgaver. Det kan eksempelvis ikke nytte noget, at forsøge at få Shaq til at lave et hurtigt gennembrud. Men til gengæld kan du bruge hans imponerende fysik under kurven. Spillernes individuelle fysik, kasteevne og hurtighed er smukt implementeret.

Lækkerier med lidt ekstra
Til at supplere de spændende kampe, er der en lang række løbende oplysninger. Du vil konstant blive opdateret med, hvem der spiller godt, hvem der scorer meget, og hvem der har en dårlig dag. Derudover så er sæsonen suppleret med månedens hold, største stjerner osv. Samlet set så giver det en god stemning. Grafikken er med til at spæde stemningen op. Gengivelserne af de enkelte spilleres fysik er som sagt god, og dette gælder også deres fremtoning. Alle spillere er i et højt antal polygoner og let genkendelige. Dette gælder både deres udseende som deres bevægelser. Det er en fryd, at se spillernes særegne måde at agere på. Derudover er det hele suppleret med en lang række ekstra bevægelser som udtrykker spillernes sindstilstand. Det ser godt ud, når din spiller pludselig står, og flekser arme efter et veludført angreb. Teksturerne er skarpe, og de forskellige baggrunde fremstår flot. Det hele farer af sted med 60 frames i sekundet, hvilket sker stort set gnidningsfrit. Lyden er endvidere god. Effekterne er sparsomme men vel valgte. Kommentatorerne gør et rigtigt godt job, det lykkedes at komme med relevante indsigtsfulde kommentarer. Samtidig så er der et bredt udvalg af indtalte dialoger, hvilket gør at de aldrig når at blive alt for irriterende. Selv efter flere timers spil, kunne der stadig kommer udtalelser, som jeg ikke havde hørt før.

NBA Inside Drive 2002 er et godt basketspil, så simpelt kan det siges. Kombinationen af strategi og hurtige angreb skaber et meget fængende spil. Det at man konstant skal være opmærksom gør, at timerne umærkeligt siver forbi. Teknisk set er det samtidig en meget kompetent titel, hvor det er svært at sætte fingeren på deciderede svagheder. Det ville selvfølgelig være rart med nogle flere valgmuligheder, men når slutproduktet er så gennemført - så går det nok.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Flotte animationer. God vægt i spillet. Kompetent AI. Det bedste basketspil til Xbox.
-
Begrænsede valgmuligheder. Lidt urealistisk turbo.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold