Dansk
Gamereactor
anmeldelser
NBA Live 2002

NBA Live 2002

Selvfølgelig skal alle de store amerikanske sportsgrene dækkes på Xbox, og blandt disse er Basketball naturligvis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvfølgelig skal alle de store amerikanske sportsgrene dækkes på Xbox, og blandt disse er Basketball naturligvis. EA har sendt NBA Live 2002 på gaden i Danmark, vi har fået muligheden for at se lidt nærmere på det. I vanlig EA stil så bliver du i NBA Live mødt af et væld af valgmuligheder, alt sammen pakket sammen i et lækkert design. Alle de kendte spillere fra NBA er repræsenteret, de er sågar blevet gjort endnu mere genkendelige. Nu har de nemlig også fået deres originale frisurer, samtidig med at kendetegn såsom tatoveringer er blevet gengivet.

HQ

God fysik hele vejen
Du har mulighed for at kaste dig ud i træningskampe, turneringer, karriere eller en gang one-on-one. Sidstnævnte er en glimrende mulighed for at øve dig på spillets bevægelser, og til at lære kontrollen bedre at kende. Derudover er det virkeligt underholdende, hvis du har en kammerat på besøg, da opgørene bliver meget mere intense end ved almindelige kampe. Kontrollen lærer du rimeligt hurtigt at kende. Der er de klassiske bevægelser at vælge imellem, og alt efter hvordan du befinder dig i forhold til medspillere, modspillere eller kurv, så vil dine bevægelser blive udført anderledes. Generelt fungerer fysikken godt i kampene, og det hele har et realistisk udseende. Især er det imponerende, at der er tilføjet over halvtreds forskellige dunkanimationer, med dertil hørende jubelscener. Desværre er spillernes massefylde ikke så godt gengivet, der måtte godt være noget mere interaktion, når spillerne kommer i kontakt med hinanden.

Køb og salg til du blir’ rig
Vælger du at gå i karrieremode, så har du muligheden for her også at tage del i de mere overordnede sider af sporten. Udover at du selvfølgelig kan vælge formationer og opstillinger til kampene, så har du også muligheden for at købe og sælge spillere. Dette sker via et pointsystem, som ser ud til at fungere upåklageligt. Min største anke ligger i den kunstige intelligens, én ting er at det ser realistisk ud. Noget helt andet er, hvorvidt det føles sådan. Dette er desværre ikke tilfældet, hverken defensivt eller offensivt har computeren meget at byde på. Efter at du har spillet lidt, så bliver det meget hurtigt et spørgsmål om, at du skyder bolden til din hurtigste og mest boldsikre spiller. Når han først har kuglen i hænderne, så er det en smal sag at trykke turbo og dunke et par point hjem. Der er ingen af computermodstanderne, der fungerer som hold, og opdækningen er i alle tilfælde helt utroligt ringe.

Direkte konvertering
Grafisk set er der ellers ikke meget at udsætte på NBA Live. Spillet bærer da godt nok præg af, at være en mere eller mindre direkte konvertering af PlayStation 2 titlen, men denne var nu heller ikke så skidt at se på endda. Animationerne foregår flydende, og alle bevægelser er utroligt naturtro. Du vil se spillerne strække kroppen efter bolden, og se hvordan de vender og drejer sig for at dække bolden. Det er meget imponerende den måde, hvorpå de enkelte animationer glider ind i hinanden, og skaber en helstøbt oplevelse. Som sagt kan det dog ses, at det er en direkte konvertering. Polygontallet kunne godt være højere, eksempelvis med mere nøjagtig gengivelse af detaljer som spillernes torso og ansigt.

Lyden er ikke specielt imponerende. Lydeffekterne under kampene er begrænset til lidt publikumsstøj, knirken fra gummisko og lyden af bolden mod gulvet. Dette er selvfølgelig realistisk nok, men dertil er tilføjet en mildest talt irriterende kommentator. Der har ellers været en positiv udvikling, hvor kommentatorerne gav bedre mere fyldige bidrag til underholdningen. Dette lader ikke til at være tilfældet i NBA Live, hvor jeg meget hurtigt blev træt af kommentatoren. Dette var blot efter et par timers spil, jeg gruer for, hvor slemt det må være, hvis du spillet det længe.

Dette er en annonce:

Gameplay, der er okay
Umiddelbart lader det ikke til, at NBA Live fortsætter den suveræne stil, som EA ellers plejer at lægge for dagen. Det virker lidt for meget, som om at EA blot har ønsket at have den fulde linie klar så hurtigt som muligt, hvilket så sker på bekostning af gameplay og optimering. Ud fra det som jeg har set, så burde NBA Live være optimeret til Xbox. Dette samtidig med at der blev gjort lidt mere ud af den kunstige intelligens. Dog skal det nævnes, at muligheden for at spille one-on-one med en kammerat er dybt underholdende. Alligevel skal du ikke forvente dig det helt store af NBA Live 2002, og dermed lever det ikke helt op til de mange andre Xbox titler.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Ganske god fysikmodel og nogle underholdende multiplayer kampe.
-
Generel haltende AI, grafik og overall feel. Det kan gøres bedre på Xbox.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

NBA Live 2002Score

NBA Live 2002

ANMELDELSE. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Selvfølgelig skal alle de store amerikanske sportsgrene dækkes på Xbox, og blandt disse er Basketball naturligvis.



Indlæser mere indhold