Need for Speed: Carbon

Vi er alle forskellige og vi har vores egne meninger, men der er altid visse ting, vi kan enes om, og så er det, at de infamøse guldårer opstår. Når en udvikler rammer en guldåre, så kan der ske mange ting. Enten så udfordrer udvikleren sig selv og bliver ved med at holde konceptet friskt, ved at krydre det med masser af nye ideer og tiltag. Bl.a. som vi senest så Ubisoft Montreal gøre med Splinter Cell-serien. Men desværre er der også masser af udviklere, som nægter at give slip på deres guldåre; de vil ikke tilføje noget nyt, da de derved risikerer, at produktet ikke bliver slugt råt af de mange tilbagevendende fans. Need for Speed er blevet et soleklart eksempel på sidstnævnte - det cementerer seriens nyeste spil.

Du ankommer til en ny by i en ny bil, men før du får set dig om er din bil blevet totalskadet, du er blevet truet på livet og samtidig har du også fået en bande, som er villig til at hjælpe dig i tykt og tyndt; alt sammen på sølle ti minutter, hold da op. Det er selvfølgelig bare for at få handlingen af vejen, men lidt tamt virker det altså alligevel. Sidste gang var det Rockports gader og fortov, der lagde asfalt til dine dødskørsler, denne gang er det Palmont City. Udover at stedet er placeret midt i bjergene, hvis snævre hårnålesving, der i øvrigt også skal brændes gummi af på, så er den væsentligste forskel, at byen er opdelt mellem adskillige bander, og de skal alle besejres og trynes, før du kan kalde dig selv for undergrundens konge.

Spillets egentlige hovedpersoner er selvfølgelig stadig bilerne, de toptunede slæder, hvis hestekræfter og polerede overflader, tænder julelys i øjnene på enhver, der har bare det mindste tilovers for genren. Der er også over 50 forskellige at vælge og vrage imellem og de kan alle tunes, pudses og optimeres efter eget ønske. Den nye Autosculpt-funktion tillader dig at forme og modellere din øse millimeter for millimeter, indtil den er fuldstændig unik. Helt klart et tiltag, der nok skal få mekanikerentusiasterne til at spendere timevis foran skærmen. Desværre holder det ikke helt, da du (stadigvæk) ikke har muligheden for at ændre en så enkel ting som din nummerplade. Helt ærligt EA, det burde have været på plads for længe siden. Udover de få mangler er Autosculpt ganske sjovt og det tog mig ikke lang tid at forvandle en udkørt, tam Mazda RX-8 til et ildrødt, højlydt monster, komplet med brede fælge og et dannebrog på taget - lækkert.

Selve gameplayet er stadig bygget op om midnatsræsene i metropolens neonbelyste gader. Der er denne gang tre forskellige bilklasser at vælge imellem, hver med deres fordele og ulemper. Af de nye ting, som Black Box også har tilføjet, er at du nu har dine bandemedlemmer, kaldet wingmen, til at assistere dig, hvis du får problemer. Med et enkelt tryk på en knap, er dine kumpaner klar til at ramponere modstanderne, finde genveje til dig eller lignende. Kombineret med de forskellige bilklasser, var det meningen, at det skulle give serien et taktisk islæt, men problemet er bare, at dine holdkammeraters hjælp er totalt overflødig, da du sagtens kan klare dig uden dem, og derfor ender det med blot at være en ligegyldig gimmick. Der er flere forskellige former for løb i singleplayerdelen, og de er ganske varierede og godt realiseret, men bedst er dog de lange løb på de snørklede, mørke bjergveje, hvor en lidt for høj hastighed i et sving, nemt sender dig flyvende ud over kanten, på vej ned i en bundløs slugt.

I forhold til hvad 360’ern kan yde, så er grafikken ikke vildt imponerende, men den er flydende, og uanset hvor hurtigt du drøner gennem gaderne, så hakker eller halter det aldrig. Dog er det irriterende, at du kun kan ræse om natten - jeg savner en dagscyklus og nogle smukke solopgange, da det andet bliver lidt trivielt. Lydmæssigt står serien stærkt som altid, med et solidt, broget soundtrack og en motorbrummen, der minder dig om, hvor mange hundredvis af dollars og hestekræfter, der gemmer sig under motorhjelmen.

Need for Speed har været nede ad adskillige forgreninger inden for drivinggenren, men ligeså stille er serien begyndt at stå stille, og ligner efterhånden bare en død fisk, der ligger i strandkanten. Jeg ved ikke med dig, men kombinationen af biljagter og gangsterslæder er altså ikke længere nok til at få mig op ad sædet. At Carbon næsten ingen fornyelser har i forhold til tidligere spil, understreger blot dette. Serien har lidt svært ved at finde sig selv, men vi må håbe, at det sker, inden den bliver ligeså intetsigende, som hende dullen i spillets intro, der husker dig på at spænde sikkerhedsselen.

Hvis du var helt vild med Most Wanted, eller endnu bedre, hvis du aldrig har spillet det, så kan Carbon godt anbefales som et lettilgængeligt arkaderæs, men hvis du har fået nok af det nedslidte koncept, så gem dine penge, indtil serien har fået en gevaldig saltvandsindsprøjtning... hvis det altså nogensinde sker.