I efterdønningerne fra den populære, men noget middelmådige film, The Fast and the Furious, hopper EA nu ind på markedet for modificerede øser. Udviklingen er lagt i hænderne på Black Box, som serverer et heftigt væld af højoktan hastighed mikset op med et væld af teknologiske muligheder for finjustering. Hele herligheden er kastet ind i ulovlighedernes blender, hvor regnvåde gader må lægge ryg til afsporet undergrundsræs. Med speederen i bund suges man ind i skærmen, og man befinder sig pludseligt i et pløret inferno, hvor lys og lyd kastes i kaskader mod tilskueren.
En historie udfolder sig omkring spilleren, mens man langsomt avancerer mod gadernes trone. Man driver rundt i et hav af personligheder, som alle har input til begivenhederne. Nogle vil gerne tryne opkomlingen, mens andre forsøger at holde een på det spor, der fører videre. Det historiemæssige aspekt virker rimeligt tyndt, men kæder alligevel det væsentligste sammen på en udholdelig måde. Det er naturligvis i kampen mod undergrundens andre poder, at spillets omdrejningspunkt skal findes. På nuværende tidspunkt er de mange mellemsekvenser ikke færdigudført, og min oplevelse er naturligvis påvirket heraf.
Dit første spæde - men vigtige - skridt, bliver taget, når du vælger dig et køretøj. Et udvalg af gennemsnitlige personbiler står her til rådighed, heriblandt Toyota Celica, Ford Focus og Mazda MX5. Fælles for dem alle er, at de besidder et uudnyttet potentiale, som med det rette værktøj og udstyr vil kunne blive høstet. Alt dette koster dog penge, så man må ofte forsøge at måle sig med gadens drenge i det køretøj, man nu har til rådighed. Afsnittene veksler mellem en række forskellige udfordringer, blandt andet kastes man ud i dragracing, småturneringer og simpelt gaderæs. Ganske smart kan man før hver begivenhed selv sætte sværhedsgraden, hvor en højere sværhedsgrad medfører en større pengepræmie. Man matches konstant af tre modstandere, der gør sit til at gøre livet surt for dig. Skulle du ende på andet end førstepladsen, så må udfordringen tages op på ny. Man kan umiddelbart genspille kapitlerne, så ofte man vil. Men resultaterne gemmes, så hvis man konstant skal igennem en tre-fire nederlag, før sejren er i hus, vil ens statistik bære præg heraf.
Det er heldigvis tydeligt, at fokus har været lagt på afviklingen af selve løbene. Med en umærkelig blød indlæringskurve går man fra at skøjte rundt til nærmest at styre bilen pr. refleks. Der er en glimrende parallel mellem udviklingen af bilens maskinelle og styremæssige kræfter og ens egne egenskaber som fører. De første løb vil man være velsignet med en stabil, men relativ langsom vogn, der gør, at man får styringen ind under neglene. Man skal ikke forvente den store realisme i kontrollen, da udviklerne i stedet har valgt at satse på det arcademæssige præg. Hurtigt fyldes skærmen af et væld af håndbremsevendinger, powersliding og umættelig fart. Efter at have siddet i en længere periode med Colin McRae 4, tog det undertegnede en rum tid at vænne sig til styringen. Første indtryk var negativt, grundet den voldsomme understyring i vognene. Efter noget tilvænning falder man dog ind i rollen - pludselig bliver kontrollen sekundær og afløses af ren fartglæde.
Udviklingen af nøgleområderne i vognen, såsom motor, turbo, vægt og dæk, har alle en sprød mærkbar effekt, der hurtigt omdannes til køreglæde. Det er virkeligt lækkert, at optimeringen af vognen ikke blot er en gimmick, men reelt set har effekt på den performance, som man opviser på banerne. Den voldsomt opskruede fart er eminent fanget, og kommer til udtryk gennem en sublim benyttelse af dynamisk kamerastyring og lyseffekter. Når man drøner gennem den indre by med turboen i bund og modgående trafik fløjtende om ørerne, kan man ikke lade være med at tænke på Burnout 2.
Lidt ærgerligt er det, at man ikke kan beskadige sit køretøj. Det føles lidt overfladisk, at man kun taber tid efter at have været indblandet i et frygteligt biluheld. Men det ligger selvfølgelig i tråd med arcadepræget, hvilket også giver sig udslag i nogle uheld, der nærmest bryder med naturlovene. Man kan ikke lade være med at fortabe sig i oplevelsen, mens man drøner gennem de regntunge gader. Tusinder af lysglimt forplanter sig på skærmen, mens vandet reflekterer gadebelysningen. Når det kombineres med en utrolig lækker følelse af fart, så er resultatet, at vi har en meget spændende titel at se frem til.