Neon Blood er et old-school cyberpunk detektiv-RPG fra den lille spanske udvikler ChaoticBrain Studios. Historien udspiller sig i megabyen Viridis i år 2053, en typisk dystopisk cyberpunk megaby, med en befolkning præget af modløshed og for en stor dels vedkommende, en dyb afhængighed af stoffet Spark.
Man tager rollen som politi-detektiven Axel McCoin, der heller ikke kan sige sig fri for, at have haft næsen lidt for langt nede i Spark. Han bliver viklet ind i en sag om mystiske mord på en række videnskabsmænd fra den største producent af menneskelige implantanter, kort før de skal lancere V3.0 af deres populære implantat-serie. McCoin står snart til halsen i korruption og magtmisbrug i sin søgen efter hvad der foregår, og han kommer ind bag byens mørke facade og oplever de mørkeste skyggesider.
Neon Blood er bygget op som et old-school eventyrspil, hvor langt det meste af tiden går med at snakke med forskellige karakterer og undersøge omgivelserne for at opstøve spor, løse simple puzzles, men også deltage i nogle meget simple turbaserede kampe og QTE-sekvenser. Efterhånden som spillet skrider frem, får man flere og flere evner, som kan bruges i kampene - det redder dem dog desværre ikke.
Disse turbaserede kampe udspiller sig nærmest efter et terningkast-system, hvor det er helt tilfældigt hvor meget skade et givet angreb giver og også hvor meget skade fjendens angreb gør. Det har nærmest ingen strategisk dybde og virker dermed underligt overflødig. Det gælder blot om at skade fjenden, heale sig selv, før alt ens energi forsvinder - og så gentage dette loop, indtil fjenden er bekæmpet. Jeg er forvirret - der må være noget jeg overser her.
Da gameplayet er simpelt og kampsystemet endnu simplere, så ligger al fokus på spillets historie, som står tilbage og skal være det bærende element. Historien er da også i centrum her, men den er ganske enkelt ikke stærk nok til at bære hele spillet på dens skuldre. Derfor ender det hele desværre med, at blive en temmelig kedelig og meget simpel omgang, hvor det er svært at holde interessen fanget i længere tid.
Neon Bloods helt store party trick er den unikke visuelle side. Det blander, på en ny og frisk måde, 3D baggrunde sammen med 2D pixel art og der bliver zoomet ud og ind, der bliver leget med dybdefokus og med flotte lyseffekter og det giver et ganske anderledes udtryk. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor godt disse 2D pixel karakterer passer ind i de flotte 3D omgivelser, men point til ChaoticBrain Studios for at prøve noget nyt.
Ind imellem præsenteres man så også for nogle meget korte håndtegnede mellemsekvenser, som ser virkelig overbevisende lækre ud. De passer dog ikke ret i resten af spillets stil, så de bidrager endnu mere til smagsforvirringen, selv om de isoleret set er meget flotte. Lydsiden er god og den består mest af et godt futuristisk soundtrack og få lydeffekter.
Neon Blood er et lidt underligt spil - og desværre også et kedeligt spil. Jeg havde meget svært ved at holde interessen fanget i længere tid ad gangen, fordi historien ganske enkelt var for svag og for langtrukken. Den visuelle side havde jeg det også lidt svært med og endelig blev jeg lidt småirriteret af de grammatiske fejl, som der i hvert fald var en håndfuld af, i spillets mange tekst-dialoger.
Man skal være temmelig forelsket i cyberpunk og i old school eventyrspil, før Neon Blood vil kunne få ens puls op. Den unikke visuelle stil er ikke nok til at holde det her spil flydende, da det ganske enkelt er for tyndt på flere vigtige parametre for et spil i denne genre.