Neverwinter Nights: Shadows of Undrentide

Sidste år brød Bioware den todimensionelle is med deres Neverwinter Nights. I et modigt - men tiltrængt - træk bevægede de deres rollespilsmeritter til den tredje dimension gennem deres nye motor kaldet Aurora. Resultatet var en glimrende titel, der i kraft af såvel en omfattende editor samt muligheden for selv at indtræde som Dungeon Master for en gruppe eventyrere, sprængte sig vej ind i mangt en rollespillers hjerte. Nettet flød hurtigt over af et imponerende væld af hjemmestrikkede eventyr, der spædede til en allerede imponerende levetid. I dette scenario dukker det første officielle modul nu op. Shadows of Undrentide tilbyder et stramt sammenskruet eventyr, der på mange områder overgår originalens kampagne. Spørgsmålet er naturligvis om det er nok til at berettige et køb, når der allerede er et så vidt gratis udvalg tilgængeligt ?

Udviklingen af pakken er ikke foregået in-house, men er derimod lagt i hænderne på talentfulde Floodgate Studios. I et programmeringsmæssigt vildnis, har de valgt den sikre vej. Kernen er bibeholdt, og blot tilføjet lidt hist og pist. Der er altså en ny ganske spændende kampagne som omdrejningspunkt. Herigennem introduceres nye helte, professioner, NPCer, våben, fjender og baggrunde. Alt sammen noget man efterfølgende kan benytte i sine onlinemæssige ambitioner. Måske ikke verdens mest opfindsomme formel, men ikke desto mindre noget der vil appellere til den savlende mængde umættelige tilbedere.

Fem nye professioner gør deres indtog. Du vil nu blandt andet kunne gå mørkets vej som enten Assasin eller Black Guard. Generelt er de nye professioner godt beskrevet, hvor et opmærksomt øje har været rettet mod nye spændende færdigheder. Eksempelvis giver den nye Shadowdancer muligheden for i lang højere grad at snige sig rundt, og benytte omgivelserne til sin fordel. Fælles for de nye professioner er at de udgør en overbygning over eksisterende muligheder, og derved først bliver tilgængelige, når man har sparket godt med erfaring ind på kontoen. Opgraderingen er som oftest gnidningsløst integreret i det centrale plot, og giver fin diversifikation til begivenhederne.

I stedet for at fokusere på een symbiotisk gruppe, så er der atter lagt op til egocentriske udfoldelser. Sværhedsgraden er igen lagt an på, at man tilknytter en henchman til slænget. Her er der tre unikke personligheder at vælge imellem. Alle er de godt beskrevet, og har flere lag af interessant baggrund som de kan afsløre. Du har ligeledes nu muligheden for at styre deres inventar, hvilket er en kærkommen tilføjelse. Desværre så er alle tre figurer fysisk svage, og i et eventyr der fokuserer meget på kamp, bliver det hurtigt en hæmsko. Vælger du ikke selv en kamporienteret spilfigur, så vil begivenhederne uvilkårligt blive mere end almindeligt udfordrende - faktisk grænsende til det umulige. Dette betyder alt andet lige, at dine opstartsmæssige figurvalg begrænses betragteligt.

Efter at have investeret et kvantum tid i sit nye alter ego, er det tid til at slå op på eventyrets første sider. Man begynder atter helt fra begyndelsen, med et erfaringsmæssigt tomt kar der bare venter på at blive fyldt op. Som en ung eventyrlysten knægt bliver du vidne til din mesters død, samt tyveriet af et yderst værdifuldt magisk relikvie. Du kaster dig naturligvis ud i jagten på de kujonagtige angribere, og afslører brudvist et eventyr, med langt større tyngde end først antaget. To indholdsrige kapitler spilder deres indvolde i et hektisk kapløb mod en truende overmagt. Turen introducerer nye landskaber til universet; Vinter, ørken og ruinbyer lægger ryg til genvordighederne. Disse tiles kan naturligvis implementeres i ens egen eventyr, og giver, sammen med en række nye objekter og bygninger, en endnu større flade til et allerede imponerende udvalg.

Historien er overordnet mere strømlinet, og formår i endnu højere grad end originalen at holde interessen. Fortællemæssige gimmicks og twists spæder til stemningen, og sørger for afveksling. Med den rette figur, så er sværhedsgraden til at overskue - selv om der er sekvenser, hvor man virkeligt ryger ud i en seriøs gang multitasking. Desværre er følgesvendens AI ikke blevet forbedret synderligt, og de har atter en yderst kedelig tendens til at fare lige i flæsket på modstanderne. Det er især beklageligt, hvis man forsøger sig som een af de mere stealthorienterede figurer.

Der er ingen tvivl om, at fans af originalen vil finde god underholdning i denne udvidelse. Det er dog lidt skuffende, at der ikke er sket mere på den tekniske front. Vi bliver spist af med lidt flere animationer, udført af en grafisk motor der allerede virkede uddateret, da originalen strøg på gaden. Dertil kommer lidt pædagogiske hjælpemidler og ekstramateriale for den dedikerede eventyrskaber. Med andre ord så er det en gennemført udvidelse, der bare ikke formår at løfte sig fra grundmaterialet, og derfor ikke fremstår som uundværlig.