NFL Fever 2004

Hvis der er et område, hvor der virkeligt er dømt mastodontkamp, så er det amerikansk fodbold. Den ædle sport, der byder på svært udrustede mandfolk i brutal dyst, er nationalsport i guds eget land - derfor får den også et væld af digital opmærksomhed. Microsoft har selv kastet sig ud i begivenhederne med deres årligt opdaterede NFL Fever, en titel der byder på en relativ blanding af ligefrem action og realisme. I samme åndedrag trædes der ind på XSN sportsscenen - den spændende blanding af pc og Xbox giver point til en titel, der ellers hænger lidt i dyndet.

Årets opdatering er naturligvis en hyldest til sporten, hvor vi drøner igennem en fuldstændig opdatering af mandskaberne. De ypperste Quarterbacks - knalddygtige defensive og offensive kræfter er samlet kun for at indordne sig under éns kommando. Skærmen folder sig ud i et virvar af spillere, der desperat følger de udstukne oplæg. Neglebidende sekunder vil passere mens éns venstre widereciever fumler med Quarterbackens geniale oplæg. Alt sammen serveret i en komprimeret pakke, hvor et hav af ekstreme tacklinger kun vil efterlade ømme håndled. Man svæver sig vej gennem gestikuleringer, løbemønstre og millimeterpræcise kast over en halv boldbane.

I kraft af at vi har med en årlig opdatering at gøre, så bydes der naturligvis på en række nye features. Man har denne gang valgfrihed mellem tre forskellige afleveringsformer, hvilket giver mere frihed i pasningsspillet. Ud over den klassiske ét-tryks formel, kan man nu også selv affektere nedfaldet af kastet. Dette sker gennem en udvidet funktion, hvor man først vælger, hvem der skal have bolden, og efterfølgende styrer en cirkel hen, hvor bolden skal lande. I en verden hvor der kommer flere tons menneskekød tromlende frem mod een, betyder dette selvsagt, at man skal være endnu mere kvik på knapperne. Umiddelbart får man blot et ekstra tastetryk at bekymre sig om. Men når man langsomt bliver mere tryg ved de forskellige formationer, så tildeles man faktisk en ekstra dimension. Dette udvides yderligere, hvis man pumper pasningsspillet op på højeste niveau, da man her også overtager kontrollen over den angriber, som man kaster til. Systemet fungerer ganske udemærket, og giver lidt mere dybde til begivenhederne. Det er rart, at man har et incitament til at bruge tid på at få kontrollen ind under huden. Systemet giver dog ikke samme følelse af selv at være den altseende Quarterback, som det eksempelvis gør sig gældende i Madden.

AI’en har også fået endnu et skud tankekraft. Især de defensive markeringer er blevet lidt strammere, men er dog stadig ikke vildt overbevisende. Nogle gange sker der håbløse ting i modstanderens forsvar, hvor de foretager sig nogle åbenlyse blundere. Men det er selvfølgelig også en del af gamet. Der er fokus på, at titlen skal være nem at samle op - også for folk der måske ikke kender så meget til sporten. Derfor kan man lade maskinen om de mange sværre taktiske valg, hvilket den gør ganske udemærket -dog uden den store variation. Man kan også deltage i en række træningssessioner, som kan gøre een bedre i forskellige elementer af spillet. Fælles for disse er, at de generelt er utroligt kedelige. Her kan igen drages parallel til Madden, hvor training camp var utroligt gennemført. Faktisk kunne disse små minispil udgøre timevis af underholdning, mens man forsøgte at slå sine egne rekorder. I Fever er vi mere ude på dybt vand, hvor vi plasker rundt i en gang ligegyldigt sludder - som reelt set kun er påfyld.

Det største trækplaster er uvilkårligt muligheden for at gå på Live. Dette suppleres med, at man sågar via sin pc kan følge resultater, stillinger og andet. En uhyre vel gennemarbejdet pakke, hvor der er et hav af opsætningsmuligheder. Generelt noget der lover godt for følgende XSN spil. Det virker bare desværre, som om denne feature er det væsentligste salgsargument for titlen. Resten er et lidt kedeligt fusion af for få animationer, underlige spillermodeller, en uigennemarbejdet dynastymode og dårlige kommentatorer.

Faktisk har det hele et lidt budgetagtigt look, der blegner i forhold til årets to konkurrenter. Det ville have tjent Microsoft til ære, hvis de havde valgt at videreudvikle konceptet, og sparke yderligere innovation ind i processen. I stedet ender vi ud med en titel, hvor der er uhyggeligt få forskelle i forhold til sidste års udgave.'