Dansk
Gamereactor
anmeldelser
NHL 2003

NHL 2003

Der er ikke de helt store synlige forskelle på den seneste aftapning af EAs velkendte ishockey-spil, der nu er nået til årgang 2003.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der er ikke de helt store synlige forskelle på den seneste aftapning af EAs velkendte ishockey-spil, der nu er nået til årgang 2003. Der er dog stadig tale om en velfungerende blanding af visuel overdådighed og realistisk spiloplevelse, som fastholder spillets position i sin genre.

HQ

Der er igen tale om et udvalg af game modes og muligheder for at tilpasse snart sagt hvad som helst, som gør NHL 2003 til en oplevelse for alle kategorier af spillere. For begynderen er det således muligt at slå alle regler og taktiske overvejelser fra - og gå direkte til spillet på isen. Samtidig kan hardcore-entusiasten dykker ned i detaljer omkring opstilling af angrebs- og forsvars-linier samt ikke mindst udvikling af spillere, der svarer til holdets behov sæsonen igennem.

Er der lidt hjemme i blokken?
Spillets kunstige intelligens er blevet forbedret, både for den aktive spiller, for holdkammeraterne og - irriterende nok! - for modspillerne. Den computerstyrede målmand udfører til tider akrobatiske redninger og forlader ligefrem sit målfelt for at sende pucken tilbage på modstanderens banehalvdel - hvis det altså er sikkert. Desuden vil en medspiller løbe i position, hvis du bevæger sig dig uden for din zone.

Blandt de nye features i NHL 2003 finder man Gamebreaker-funktionen. Ved første øjekast kan den virke som taget ud af en action-shooter. Men faktisk virker idéen med at man i et kort øjeblik nærmest fryser sine modstandere og dermed har mulighed for at accelerere ekstraordinært hurtigt. Nok har man action-shooterens ’health’-bar med, og den viser, om spilleren har tilstrækkeligt med energi og ressourcer i øvrigt til at udføre funktionen. Energi skal til gengæld optjenes ved blandt andet at udføre smarte finter.

Det er en fed finte
Finterne udføres med spillets Dynamic Deke Control, hvor spilleren med den højre styrepind kan udføre ét af i alt otte moves - og dermed finte modstanderen - med et enkelt tastetryk. NHL 2003 har desuden en gamestory-funktion, som holder styr på og sætter focus på spillere og hold gennem en hel sæson. For eksempel, hvis en spiller har scoret hattrick i en tidligere kamp, vil kamerastyringen, replays, kommentatorerne følge ham i den nye kamp, for at se, om han kan gentage succesen. Fire game-modes sikrer dels en fin holdbarhed, både for spillere, der bare vil spille ishockey og for dem, der vil styre et hold - herunder køb og salg af spillere - over op til 10 sæsoner. Card-systemet, som oprindeligt dukkede op i EAs Madden-serie, er nu med i NHL 2003 igen. Dermed kan man samle player cards, der giver energi og evner til at udføre en specifik opgave, som at score hattrick med en bestemt spiller. Disse cards kan også anvendes til at styrke eller svække den pågældende spillers evner, selvfølgelig afhængigt af, om han er med- eller modspiller. Man kan f.eks. sætte en modstander på et såkaldt cold streak, så han har alt andet end ’tur i den’ igennem alle kampens 3 perioder. Enkelte kort har desuden en uberegnelig effekt som at give en tilfældig spiller influenza. en spøjs feature, der føjer både dybde og uberegnelighed til ishockey-spillet på banen.

Dette er en annonce:

Lydsiden er intet mindre end uovertruffen. Effekterne på isen er både skarpe og realistiske - EA kalder det ’on the ice’-lyd. Rigtigt er det i hvert fald, at detaljer som snak på udskiftningsbænken, ophidsede råb fra spillerne og selvfølgelig lyden af stokke og skøjter, der skraber mod isen, fuldender realismen i lydeffekterne under spillet. Dertil kommer, at den licenserede heftige rockmusik passer fint til stemningen. Kommentatorerne er engagerede - og syrlige, når noget går galt.

Faktisk kan man også lægge en anden tone ind på kommentatorerne Jim Hughson og Don Taylor, hvis deres stemmelighed bliver for énsformigt. Som altid ender jeg dog som regel med at slå lyden fra, fordi de trods variationen ender med at blive ensformige og irriterende. Herregud, det handler vist mest af alt om, at ishockey i USA er noget ganske end i Danmark, selv om vores landshold nu skal til at bide skeer med netop USA og de andre A-nationer. NHL 2003 kan derfor betegnes som en forventet succes. Ikke de store nyheder, men finpudsningen af den kunstige intelligens fastholder spillets position som noget af det ypperste blandt ishockey-spil.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Nye features og forbedret kunstig intelligens fastholder spillets position i toppen blandt ishockey-spil.
-
Svært at finde noget – bortset fra, at stemningen er meget amerikansk.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

NHL 2003Score

NHL 2003

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

Der er ikke de helt store synlige forskelle på den seneste aftapning af EAs velkendte ishockey-spil, der nu er nået til årgang 2003.



Indlæser mere indhold