NHL-serien er det lidt oversete tredje barn i EA's årlige trio af sportslanceringer, hvor FIFA (nu EA Sports FC) og Madden ofte løber med det meste af opmærksomheden. Der er derfor lidt færre ressourcer at rykke rundt med, når det kommer til introduktionen af nye funktioner, og det tvinger udviklingsholdet til benhårdt at prioritere.
I år har fokus været rettet mod spillet på isen, hvor den nye Exhaust Engine lover at sætte udholdenhed i fokus og belønne hårde hits og kontinuerligt pres. For hvor serien på pligtopfyldende vis har skiftet mellem kæderne siden de allerførste udspil tilbage i 1990'erne, så har spillernes træthed sjældent haft den helt store betydning. Det har den nu, og bliver din spiller ramt af et eller to hårde hits i løbet af et skift, kan han lige så godt skøjte mod bænken med sænket hoved og udholdenhedsbaren i bund.
Det kunne måske godt lede en til at drive pucken direkte mod mål og få sendt nogle afslutninger af sted, men systemet fungerer jo begge veje, og den bedste måde at trætte dine modspillere på er ved at lægge et kontinuerligt pres. Holder du pucken i deres zone og lægger tryk på deres mål, kan du opnå tilstanden "Substained Pressure." Publikum liver op, modstanderes energi begynder at drænes hurtigere, og dine egne spillere får et boost til deres evner såsom skud, pasninger og fart. På den måde er det ligesom et mini power-play, der dog automatisk slutter efter omtrent 30 sekunder, eller hvis det lykkes din modstander at drive pucken ud af zonen. Og ja, din modstander kan selvfølgelig også lægge samme pres.
Systemet er med til at trække tempoet lidt ud af det ellers lynhurtige spil, og det belønner en metodisk og taktisk tilgang. Det samme gør de dygtige målmænd, der har fået endnu et lille nøk opad, når det kommer til at hive feberredninger ud af de overdimensionerede ærmer. På den måde stikker stillingen sjældent af, og det giver en herlig fornemmelse, når du rent faktisk får pucken i mål, hvad enten du klemmer den ind med en styring, eller sætter ild i nettet med en missil af et slagskud. Målmændene kan i øvrigt også blive udmattet, hvis du holder et kontinuerligt pres.
Ellers er der ikke de store ændringer på isen, og det er da heller ikke nødvendigt, for NHL 23 var et i forvejen ret solidt spil. Følelsen af kontrol er nærmest uovertruffen, og spillerne har en vægt, der i hvert fald virker realistisk (jeg har aldrig spillet hockey, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan det rent faktisk forholder sig). Ligesom før kan du styre det meste med analogpindene, hvor den venstre styrer spillernes bevægelse, og den højre lader dig kontrollere staven eller lande tacklinger. Men knapperne er nu inddraget en smule mere, da du ved at holde afleveringsknappen i bund uden at slippe, får vist en knap over hver spilmulighed. På den måde kan du lynhurtigt lave maskerede pasninger, eller ombestemme dig i sidste sekund. Som alt andet i NHL 24 er det ret intuitivt, og det er heldigt, for desværre indeholder spillet ikke nogen træningsdel, der lader dig lære nye systemer eller mere avancerede tricks som driblinger og trickskud. Det er ærgerligt, for ishockey er i forvejen ikke verdens mest tilgængelige spil.
Det er nu ikke fordi, der mangler spildele i NHL 24. Onlinedelen World of Chel er ligesom før fokuseret på, at du udvikler og tilpasser din egen spiller, mens du spiller små kampe på tilfrosne søer og udendørs skøjtebaner. Den mest markante tilføjelse er et Battle Pass, der løbende lader dig optjene nye kosmetiske genstande. Banebrydende er det på ingen måde, men NHL 24 forstår virkelig progression, og det gælder heldigvis også i Ultimate Team, hvor du i de nye HUT Moments kan spille som historiske spillere og hold, mens du forsøger at genskabe ikoniske kampe eller øjeblikke. Det fungerer langt bedre end den tilsvarende spildel i EA Sports FC 24 takket være mere interessante udfordringer og muligheden for at optjene stjerner, selvom du ikke klarer alle mål på én gang.
Også offline forstår spillet virkelig at belønne dig. Sideaktivteter som Ones Now og NHL Threes er ganske vist simple og arkadeprægede, men det er meget tilfredsstillende løbende at låse op for nye spillere og maskotter. Hverken Franchise Mode eller Be A Pro har dog fået nævneværdige forbedringer, udover at de nye gameplay-funktioner selvfølgelig også spiller en rolle her, og hvor offlinedelen af NHL 24 overordnet set er yderst fyldestgørende, så er her ikke noget nyt at komme efter for returnerende spillere.
Endeligt et par ord om præsentationen. NHL 24 har heldigvis ingen af de glitches i både gameplay og interface, der desværre har plaget FIFA og Madden-serien gennem flere år. Stemningen er også uovertruffen med medlevende tilskuere, der nu skaber endnu mere larm, når eksempelvis et powerplay er undervejs, eller tiden er ved at rinde ud. Ja, selv de AR-elementer, der viser dig pasningslinjer, dit skuds placering og andet brugbar information, er ikke kun til pynt, men lader dig rent faktisk finjustere og forbedre dit spil. Kommenteringen har endda fået et nøk opad med introduktionen af Cheryl Pounder som medkommentator. Den tidligere OL-vinder for Canada er gennemgående fornuftig at høre på, og hendes kølige levering fungerer som en tiltrængt modvægt til den overentusiastiske James Cybulski. Min største anke er, at det nogle gange er for elegant. Eksempelvis ville jeg gerne kunne se, hvor lang tid der er tilbage af et powerplay, uden at skulle flytte blikket bort fra isen. Og så synes jeg stadig at genkende en del animationer ved eksempelvis scoringer og slutfløjt helt tilbage fra NHL 10, hvilket er en kende skuffende.
Som nævnt i introduktionen har NHL-serien aldrig haft helt samme budget eller opmærksomhed som EA's øvrige serier. Det har gjort, at forbedringerne ofte har været mere subtile og gradvise, men til gengæld har udviklerne været gode til konstant at bygge videre på, hvad der siden slut-00'erne har været et ret avanceret og fyldestgørende hockeyspil. NHL 24 bringer for lidt nyt uden for isen, og der er et par små kritikpunkter hist og her, såsom manglen på en ordentlig træningsdel. Men Exhaust Engine formår virkelig at løfte spillet på isen til nye højder, og med en stærk præsentation og masser af spildele er der tale om en komplet og meget tilfredsstillende pakke for hockeyfans.