NHL 2K3

NHL 2K3 er på gaden fra d. 28. marts år 2003

Til alle Xbox-ejeres store glæde, så har Sega valgt at skyde lidt konkurrence ud til EA Sports sportsdominans. I dette tilfælde er ishockey ordet, og titlen er udviklet af Treyarch. De har blandt andet har stået for det glimrende Spider-Man The Movie samt det lidet flatterende Minority Report. Som det også er tilfældet med NBA 2k3, så har der længe været tvivl om, hvorvidt spillene i det hele taget ville komme til Europa. Det er heldigvis endt lykkeligt, og vi trakteres med en række solide titler. I tilfældet NHL 2K3 får vi et meget habilt miks af simulation og action. Et miks der dog hæmmes lidt af en noget nedtonet præsentation.

Umiddelbart er tingene ellers i orden. Sega har sikret sig licensen til Sportsnetværket ESPN, hvilket borger for noget professionel fremtoning. Vi får en række forskellige valgmuligheder, der både dækker rent spilmæssige sammenhæng som opsætning. Kernen i NHL2K3 er dens relativt omfattende franchisedel. Her har du muligheden for at føre et givent mandskab til storhed - såvel indenfor som udenfor isen. Triumfen bliver endeligt beseglet, når man kan løfte trofæet, fra den forjættede Stanley Cup, over hovedet.

Efter at have brugt en del tid med NBA2K3, blev jeg dog en anelse skuffet over valgmulighederne i NHL2K3. I forhold til den dybde, som var at finde i Sega’s basketballtitel, så er udvalget her beskæmmende. Dette går hele vejen ned til de temmeligt kedelige teksttunge menuer. Faktisk så er der på dette område ikke sket de store landvindinger siden sidste års opdatering - der dog ikke udkom på Xbox.

Kernen i spillet er dog naturligvis kampsystemet, og her leveres varen. Som det er tilfældet for hele Sega’s sportslinie, så er realismen i hovedsædet. Her får man virkeligt lov til at mærke, at gutterne altså drøner rundt på en spejlglat overflade. Dertil kræves der lidt mere end et tryk på en knap for at levere en perfekt pasning - her er timing og præcision i hovedsædet. En genial tilføjelse er muligheden for selv at opsætte, hvor kompliceret styringen skal være. Man kan vælge mellem tre controllerindstillinger. På det laveste niveau vil kun et fåtal af knapperne blive benyttet, hvilket giver kampene lidt mere actionpræg. Højeste niveau derimod involverer pludseligt også triggerne mere aktivt. Her vil alle knapper pludselig få en ekstra funktion, ved at du trykker højre trigger ind. Dette åbner op for en række langt mere komplicerede bevægelser, der giver hele spillet mere finesse. Her kan du blandt andet fyre løftede afleveringer og afslutninger af.

Der er generelt et godt flow i kampene, hvor man hurtigt bliver fanget af begivenhederne. Selv om den bestemt ikke er nem at mestre, så er kontrollen utroligt intuitiv. Væk er urealistisk fysik og pucke der limer sig til stavene. Skal man vende sig om efter en puck, så er det med risiko for at miste momentum. Det gør, at man bliver meget mere omhyggelig med såvel sit opspil som sit forsvarsspil. Dertil så er tempoet ikke så overdrevet, som man så ofte ser. Du har langt bedre mulighed for at reagere og agere proaktivt på hændelserne, der forløber foran dine øjne. Sjældent har jeg været så opslugt, som det var tilfældet i størstedelen, af de opgør jeg befandt mig i. Konstant er pulsen oppe, og man flipper rundt mellem spillerne, og forsøger at skabe sig chancer. AI’en er tilmed ganske overbevisende. Det er rart at se, at alle spillerne bevæger sig individuelt rundt på isen. Dette er også højest nødvendigt, da såvel forsvar som målvogter ikke lige er til at løbe over ende. Især målvogterne skal have noget kredit. Der er tydeligvis lagt stor energi i at afbilde deres bevægelser til perfektion. Udover at det er skønt at se på, så har det også reel indflydelse på kampene. Har du eksempelvis fået modstanderens målvogter til at kaste sig efter pucken, så tager det ham et vist rum tid at komme op igen. Dette skal naturligvis udnyttes på bedste rebound vis.

Det er virkeligt rart, at man får så mange valgmuligheder. Naturligvis er det ikke alle der gider, at sidde og fifle med kædeopsætninger og strategier, men alene det at muligheden er der, er kanon. Alternativt så kan man lægge alle disse beslutninger i maskinens hænder, hvilket den i øvrigt løser ganske habilt. Grafikken er i nogen grad med til at udbygge oplevelsen. Animationerne er utroligt detaljerede, og byder på et hav af små sjove finesser. Som nævnt er især målvogterne rene spradebasser. Lidt ærgerligt mangler der dog noget personlighed på spillerne. Eftersom de kan kendes fra hinanden ud fra deres ansigter, så burde der helt sikkert være lagt noget mere vægt her. Derudover er der lidt en mangel på effekter, der virkeligt drager nytte af maskinens kapaciteter. En lille lækker feature er dog, at isen bliver ridset real-time. På lydsiden er det hovedsageligt kommentatorerne, der bør være det bærende element. I tilfældet NHL2K3 har de dog ikke pondus nok. Replikkerne er farveløse, og fyres af uden større engagement. Dertil er det irriterende, at der som oftest er en pause, før navnet på hold eller spiller nævnes (eg. A nice pass by..). Selv om det kun er et mindre problem, så trækker det fra i det overordnede billede.

På trods af at man kan trække en række negative punkter frem, så ændrer det ikke på det faktum, at NHL2K3 er et fremragende ishockeyspil. Der er et flow over kampene, som jeg ikke tror er gjort bedre i andre spil indenfor samme genre. Står du med valget mellem dette og EA’s udgivelse, så ligger min anbefaling på NHL2K3.