NHL Rock the Rink

"Hva' %#&%!? ". Det var min første reaktion, da jeg lagde dette spil i min Playstation. Er Electronic Arts, der hvert år sætter nye standarder for ishockeyspil, blevet sindssyge!? Dette spil ligger så langt fra NHL-serien, som det kan komme. I stedet har Electronic Arts lavet et spil, hvor det gælder om at tæve sig til sejren - bogstaveligt talt. Lidt trivielt i længden, men også et meget frisk pust i en ellers forudsigelig verden.

Hvis du leder efter et realistisk ishockeyspil, så er det ikke her du skal lægge dine penge. Men spillet er dog meget underholdende i små doser. Alt er anderledes i Rock the Rink. Rammerne, reglerne og spillestilen.

I Rock the Rink spiller du en form for undergrunds-ishockey. Du har en målmand og tre markspiller på isen af gangen. Du råder over to kæder af markspillere, der indeholder to forskellige typer spillere. De små tekniske spillere og de store kraftkarle, der ikke kan det store med en puck, men tilgengæld er meget effektive i slåskampe, og når modstanderens spillere skal tackles. Og netop det fysiske aspekt er et væsentligt element i spillet. Du kan simpelthen ikke være for voldelig, for der er ikke nogen straffe. Om du så tager fat i en modstander og slynger ham ud af banen, forsætter spillet, som om intet var hændt.

Alt efter hvordan du klarer dig, frigøres der forskellige bonuser. Efterhånden som du vinder flere kampe bliver dit hold bedre, hurtigere, skyder hårdere og bliver bedre til at slås. Efter at have tabt tre kampe i træk, mente spillet, at jeg havde fortjent større mål! Og spillet bugner i det hele taget af belønninger som nye stadions og kæmpe hoveder på spillerne. Man ved ikke, hvad der gemmer sig, og hvad der skal til for at udløse dem, noget der gør, at man lige spiller et spil til, for hvad mon der gemmer sig bag næste sejr?

I modsætning til normal hockey spiller man ikke på tid, men til det ene hold har scoret scorer fem mål. Derfor kan kampene have meget forskellige længder. Nogle varer to minutter og andre ti. Det er svært at blive rigtig god til spillet, for der er ikke så mange detaljer, man kan udføre. Så generelt gælder det bare om at tæve løs - og tro på heldet.

I turneringen møder du de kendte NHL-hold, med de tilhørende stjerner, men de ligner alle sammen hinanden - både af udseende og spillestil. Du kan kun kende dem fra hinanden på navnet.

Grafikken er ikke det mest spændende, meget grovkornet, og spillet mangler helt en replayfunktion, så man kan gense sine mest spektakulære mål. Musikken i spillet er hårdtpumpet rock, som meget godt understreger spillets stemning.

Det er beundringsværdigt, at Electronic Arts, der i forvejen er kongen af ishockeyspil, forsøger at gå nye veje. Jeg tror, Electronic Arts bevidst har lavet et spil så anderledes fra deres NHL-serie, så ingen kunne komme til at forveksle det med deres guldæg. De er gået for langt efter min smag. NHL: Rock the Rink er ikke en vinder, det er for ensformigt og held spiller en alt for stor rolle. Men det skal nok finde sine trofaste fans, der værdsætter humoren og slåskampene i spillet.