Året 2025 har uden tvivl været begivenhedsrigt for alt, der har med Ninja Gaiden at gøre. For blot få dage siden mistede vi seriens visionære skaber Tomonobu Itagaki efter en tids sygdom - en trist nyhed for hele spilverdenen. Heldigvis har året dog også budt på langt lysere begivenheder. Efter at have ligget i dvale i mange år har serien i 2025 fået nyt liv med Ninja Gaiden: Ragebound (et 2D-actionspil) og Ninja Gaiden 2 Black (en opdateret udgave af seriens andet kapitel). Og det stopper ikke der - for om bare få dage vender Team Ninja tilbage til sagaen i samarbejde med Platinum Games med udgivelsen af Ninja Gaiden 4. Spørgsmålet er dog, om man kan få for meget af det gode, og om sulten efter intens ninja-action stadig er lige så stor, som dengang Itagaki regerede actiongenren.
Som nævnt er det ikke Team Ninja alene, der står ved roret denne gang. Til projektet har de fået hjælp af Platinum Games - et navn, der i sig selv vækker forventninger i action-fans' hjerter. Studiet står bag klassikere som Bayonetta, Vanquish, Nier: Automata og Metal Gear Rising: Revengeance, og selvom deres storhedstid måske ligger 10-15 år tilbage, er forventningerne til et samarbejde med Team Ninja naturligvis skyhøje. Heldigvis lever Ninja Gaiden 4 delvist op til disse, da spillet byder på solid og tempofyldt action med fokus på fremdrift og præcision. Samtidig føles det dog også, som om kalenderen er sat tilbage til 2009 - og taget prisen i betragtning kunne man som spiller forvente lidt mere.
Der er ikke sparet på volden...
Historien denne gang flytter fokus væk fra den ikoniske superninja Ryu Hayabusa og introducerer i stedet den nye hovedperson Yakumo. Ligesom Ryu er Yakumo en ekstremt dygtig kriger med lynhurtige reflekser og overnaturlige evner, men skiftet tilfører ikke meget andet end en yngre, mere moderne (og lidt emo) tilgang. Det føles anderledes at spille Ninja Gaiden 4 sammenlignet med eksempelvis Ninja Gaiden 2, men det skyldes nok mere Platinum Games' indflydelse end et egentligt ønske om at forny fortællingen. Ryu er dog stadig en del af spillet og kan endda spilles som karakter - men uden at afsløre for meget, lader vi detaljerne blive en overraskelse.
Rent gameplaymæssigt føles Ninja Gaiden 4 som en blanding af seriens klassiske stil og Platinum Games' velkendte action-DNA. Der er tydelige Bayonetta-vibes, og fokus ligger mere på at få spilleren til at føle sig stærk og kompetent end på at skabe reel modstand. Til forskel fra Itagakis oprindelige spil er dette en langt mere tilgængelig oplevelse - og selvom der stadig er udfordringer undervejs, handler det mest om at mestre undvigelser, parader og timing. Man kan dog skrue op for sværhedsgraden, hvis man ønsker mere modstand, men fans af de gamle spil vil nok finde eventyret lettere end forventet.
Banerne er enkle, men der er små alternative ruter at finde.
Der, hvor Ninja Gaiden 4 for alvor snubler, er i variationen - eller mangel på samme. Meget lidt ændrer sig undervejs, og selvom omgivelserne skifter og fjenderne varierer en smule, bliver oplevelsen hurtigt en smule monoton. Missionerne følger stort set samme struktur fra start til slut: man bevæger sig gennem lineære korridorer, nedkæmper fjender og møder til sidst en spektakulær boss. Det er en gennemprøvet formel, som stadig fungerer, men den føles forældet og minder mere om et spil fra 2013 end et nyt udspil i 2025. Innovationen udebliver både i mekanik og teknisk udførelse.
Grafisk er der desuden ikke meget at prale af. Spillet er bestemt ikke grimt, men teksturer, belysning og overordnet design føles daterede og simple sammenlignet med andre moderne actiontitler. Det virker underligt, at Ninja Gaiden 4 kun udgives til den nyeste konsolgeneration og PC, når oplevelsen nemt kunne have været hjemme på en Xbox One. Til gengæld er billedehastigheden stabil, og gameplayet kører flydende det meste af tiden - men det er ærgerligt, at man ikke har løftet det visuelle niveau i takt med spillets spektakulære scener.
Grafiken kunne være bedre, men det ser bedre ud i bevægelse.
I sidste ende føles Ninja Gaiden 4 som et lidt gammeldags spil - men bestemt ikke som et mislykket et af slagsen. For på trods af den middelmådige grafik, den forglemmelige historie og den ensformige missionstruktur, leverer spillet stadig det vigtigste: sjov, hæsblæsende action. Platinum Games' sans for overdrevet, stiliseret vold kombineret med Team Ninjas brutale kampdesign giver en eksplosiv og tilfredsstillende oplevelse. Det er måske ikke nyskabende, men det er konstant underholdende at hugge sig gennem robotninjaer og dæmoner med både Yakumo og Ryu. Begge karakterer har nok attitude og selvsikkerhed til at drive spilleren fremad, og de mange kampe sprudler af visuel energi og velkoreograferet voldsballet.
Mellemsekvenserne viser spillet fra sin bedste side.
Ninja Gaiden 4 efterlader et blandet, men i sidste ende positivt indtryk. Der er en vis nostalgisk charme i spillets simple struktur og kompromisløse tempo, og selvom det ikke når samme ikoniske højder som seriens tidligere mesterværker, formår det at levere et solidt og velpoleret actioneventyr. Tomonobu Itagakis fravær mærkes tydeligt - men hans arv lever videre i et spil, der måske ikke genopfinder genren, men alligevel beviser, at Ninja Gaiden stadig har et vigtigt sted i moderne actionspil.
Ninja Gaiden lever videre.