Ninja - Shadow of Darkness

Der har altid en hvis mystik omkring østen. Specielt Ninja´en. En dræber der bevæger sig i mørke, fuldstændigt i sort med et arsenal af dødbringende våben. Selv med de bare næver er de farlige. Trænet i alverdens dødelige teknikker, udsletter de alt fra klan-ledere til samurai´er.
Det har Eidos fuldstændigt misforstået og det er en skam. Ninja - Shadow of Darkness har intet med ninja´er at gøre. Vores helt Kurosawa er lige så let på tå og hemmelig som en elefant i en glasbutik. Hans kostume er en underlig farve lilla/blå, der mere får ham til at ligne en elinstallatør, ikke en farlig dræber. Ikke engang hans trofaste våben Shuriken (kastestjernen) er inkluderet. Og så er det jeg spørger : Hvad har det med Ninja´er at gøre?. Okay jeg angriber måske spillet lidt hårdt, men jeg fatter simpelthen ikke Eidos.
Hvorfor bruge så lang tid på at genskabe det feudale japan, når intet er gennemtænk og alt mangler sjæl?. Selv hans sværd er forkert, det er et samurai sværd!!.

Spillet starter som så mange andre med en flot intro, der forklarer lidt om situationen. Kvaliteten er høj. Flot arrangeret japansk orkester musik og CG film smelter sammen til en atmosfære der slår gnister og gør én klar til at vandre i ninja´ens fodspor. Men lysten forsvinder hurtigt igen. Desværre måler selve spillet sig slet ikke med intro´en.
Lad mig kort genfortælle: Du befinder dig i en enorm have. Idyllisk, en let brise vandrer gennem de omkring liggende træer og små kaniner springer frem og tilbage over det grønne græstæppe. Altså ægte Disney.
Og så kommer du og ødelægger det hele!!. Istedet for at snige dig afsted, vælter du frem som en spritter og kaster knive til højere og venstre. Hej, det er mig der er ninja´en!! og jeg vil slås nu.... (hvorfor??)
Og det bliver hurtigt klart at idéen om dig selv som snigmorder falder til jorden. Tenchu havde mange af de elementer der skulle være i den slags spil, mens Ninja ikke formår at leve op til den standard, det selv sætter. Med det mener jeg selvfølgelig at der burde være noget med ninja´er, når spillet hedder Ninja. Eller?.
Under overfladen ligger der desværre kun et middelmådigt platform spil, ikke en ninja-simulator. Misforstå mig ikke, spillet er flot programmeret og landskabet bevæger sig uhindret og glat. Men sjælen, gameplay´et og de nye idéer skal man lede længe efter.

Eidos har ikke haft den store success med meget andet end Tomb Raider. Deathtrap Dungeon led under frygtelige problemer med kamera vinklerne og styringen var direkte rædselsfuld. Fighting Force var flot, nogenlunde velfungerende, men meget kort. Ninja er kedeligt, ensformende og trist.
Det er desværre ikke de små ting der gør spillet dårligt, men stort set alt. Et alt for linært plot, elendige gåder, som for det meste består i at hente nøglen fra den ene ende af banen og sætte den i porten i den anden ende. Og et meget lille repertoire af moves, samt et uendeligt arsenal af knive, der sætter dig istand til at plukke fjenden inden han kommer tæt på dig, er ganske utilgiveligt.