Nintendo Switch 2 Welcome Tour: Sjovt, spidsfindigt og dybt fornærmende

Lad os starte med adressere elefanten i lokalet med det samme. Det faktum, at dette pæne, elegante stykke software ikke er inkluderet i Nintendo Switch 2-konsollens pris - da det sælges separat som et køb til $10 - virker ikke kun stødende på mange måder (og stadig flere når vi har eksempler som Astro's Playroom på PS5 og dens DualSense-demonstration eller endda Wii U's Nintendo Land), men efter min mening er det bare et klodset træk, når det kommer til markedsføring og kommunikation af den kommende konsol, en klodsethed vi ikke normalt ser fra Nintendo, og som har skabt masser af negativ diskurs, hvor der ikke behøvede at være mere end højst nødvendigt.

De fleste vil naturligvis kaste sig frådende over Mario Kart World og Donkey Kong Bananza, når nogen kommer forbi for at prøve den nye konsol, men selv med dette in mente er den her ellers ret fine titel er så forsætligt designet til akkompagnere netop dette stykke hardware, at det føles decideret fornærmende at det skal købes separat. Men når det så er sagt, så er det ikke fordi Welcome Tour ikke er imponerende på egen hånd.

Okay, så et fint spil fuldstændig bragt i knæ af ringe, griske beslutninger foretaget oppefra? Check, så nu kan jeg fortælle jer, at jeg spillede en lille smule af Nintendo Switch 2 Welcome Tour ved preview-eventet jeg deltog i for nylig. Jeg, ehm, gik rundt med min Mini-Me avatar ovenpå in-game repræsentationen af konsollen, indsamlede lidt information og spillede nogle minispil, for det er hvad Welcome Tour er.

Konsollen vises i sin håndholdte tilstand som en slags gigantisk kontorbygning med ekstra trapper og rulletrapper for at gøre det lettere at komme rundt, og informationsskranker til de forskellige eksterne og interne elementer. Min spilletid blev brugt omkring det såkaldte Joy-Con 2 (L)-område, hvilket betyder, at jeg blandt andet kunne lære mere om den blå analogpind, de digitale retningsknapper, Minus-knappen og HD Rumble 2-funktionen.

Når man spørger de forskellige minirepræsentanter, dukker der yderligere beskrivelsesvinduer op, hvor nogle er mere som de typiske, kedelige "stram dit armbånd" PSA'er i konsollens brugergrænseflade, mens andre er sjovere og mere uddybende. Der er endda Quiz-spots for at gøre det hele endnu mere informativt og engagerende, men den bedste måde at afprøve alle funktioner på er selvfølgelig ved at spille de små demoer.

For eksempel stoppede jeg ved HD Rumble 2 Quiz-spottet for at "lære mere om den slags vibrationer, den laver, hvor den er placeret, hvordan den fungerer og meget mere", og efter at have svaret, at jeg var interesseret, dukkede der fem forskellige stationer op omkring L-analogpinden, som hver især gav mere konkret indsigt og endda en opsummering med punkter for nem indlæring.

Jeg "gik også ned" for at se på siden af controlleren, da jeg vidste, at jeg der ville finde mere om den helt nye Mouse Mode, og det var netop, hvad jeg gjorde efter at have set på den nye Release Button og Mouse Feet og efter hurtigt at være gået forbi den redesignede SL-knap, som nu er blå og større, så den er mere behagelig at trykke på.

Men minispillet til at teste musens evner var ikke placeret ved siden af dens sensor, men på overfladen af L Joy-Con 2, ved siden af Capture-knappen. "Med en mus kan du bevæge din figur hurtigere og mere præcist end med analogpinde", sagde medarbejderen til mig i en tone, som jeg faktisk opfattede som charmerende, om end en smule nedladende, som om jeg var født i går. Vi spillede "Dodge the Spiked Balls (Survival Mode)", et simpelt, men udfordrende minispil med musen, hvor man skal gøre præcis, hvad der står i titlen, så længe man kan.

Og jeg spillede, og jeg undveg, og jeg fokuserede. Det krævede faktisk noget af spilleren, og var en positiv overraskelse der gemte sig midt i al den ellers ret pædagogiske indholdsmasse. Jeg er ikke længere en hardcore PC-gamer, der teabagger andre online i twitchy shooters, men at gennemse den indviklede Gamereactor-backend har gjort mig til en stjerne i at undgå fejlklik og finde de rigtige afkrydsningsfelter, når jeg f.eks. udgiver en video. Den årelange træning har finpudset en utrolig evne, som stod stærkt over for det voksende antal journalister og repræsentanter, der var samlet ved min station.

53 sekunder på at undvige Spiked Balls. En ny rekord, sagde Nintendo. Tre medaljer i mit første forsøg. Og jeg kunne have fået endnu højere score, hvis jeg ikke havde haft brug for at spille andre spil.

Og hvilke andre minispil eller oplevelser indeholder Nintendo Switch 2 Welcome Tour? En hel del, f.eks. en imponerende 1-2-Switch-lignende "Maracas Physics Demo", hvor du kan "opleve subtile vibrationer", eller endda en "Super Mario Bros. 4K Demo", hvor du kan "opleve de enorme dimensioner" af den udvidede tv-opløsning med en 256 pixel bred NES-skærm, der bliver større og større. Alle har en tjekliste over præstationer i form af de førnævnte Spiky Balls-medaljer, en fin detalje for dem der ønsker at gå i dybden.

Men det føles langt mere som info og fanservice end et spil der handler om færdigheder. Det er som en sponsoreret udstilling, som en interaktiv salgspitch for de nysgerrige. Præsentationen er pæn og ren og taler til alle målgrupper, mens 3D-modellerne, der genskaber konsollens komponenter, er rene og skarpe, og betragtningsvinklerne er behagelige for øjet. Det kan endda ses som en slags såkaldt "hardware-porno", hvor man får et fristende indblik i den hardware, man lige har købt. Et smukt design, som jeg gerne vil udforske fuldt ud, når den endelige version udkommer sammen med Nintendo Switch den 5. juni, og det er en skam, at "sammen med" her betyder "på samme tid, men separat" og ikke som en pakkeløsning. Det er en ommer, Nintendo.