Capcom går ret innovativt til værks med det kommende Street Fighter 6. Eksempelvis byder de på den nye World Tour mode, som faktisk er en slags åben verden, hvor du går rundt og finder hemmeligheder, møder diverse karakterer og naturligvis deltager i enkelte kampe.
Det er World Tour der er fokus på i den seneste trailer, men ikke bare det, de fortæller også mere om hvilket ekstra indhold vi kan forvente snarest muligt. Vi ved nu at Rashid og A.K.I allerede ankommer til spillet inden året er omme.
Akuma kommer så til næste forår, efterfulgt af Ed i efteråret 2024. Du kan se videoerne herunder.