Oddworld: Munch's Oddysee

Af og til hænder det at vi anmeldere får en titel mellem tommelfingrene, som har åbenlyse mangler på alle områder - Oddworld: Munch's Oddysee (O:MO) er en sådan titel. Denne anmeldelse skal ikke virke som en stor omgang nedrakning af spillet, det er dog svært andet, hvorfor det er så uhyre smertefuldt at se en så god licens som Oddworld blive maltrakteret på denne maner. Mange af Jer kender sikkert Munch's Oddysee, Abe's Oddysee og Abe's Exoddus fra andre platforme, hvilke var ganske fortrinlige spil og bød på intelligente puzzles, fremragende grafik og en helt unik charme. Det er som om at GBA-versionen har strippet overfor de andre titler og kun hånligt bibeholdt de nogenlunde velfungerende puzzles, det er ikke tilnærmelsesvis ligeså poleret og gennemarbejdet som Xbox-versionen fra 2001.

Vi møder Munch og Abe, to utraditionelle helte som sammen skal redde Abe’s artsfæller fra den onde overmagt. Munch er det sidste overlevende eksemplar af den amfibiske race gabbits og Abe er af racen mudokons. Disse mudokons bliver taget til fange af de onde glukkons, som med grumme metoder bruger dem som slaver - det var endda disse glukkons der udslettede de fredelige gabbits. Disse monstrøsiteter bør naturligvis ophøre og dette er startskuddet til de to frænders eventyr for at befri de stakkels mudokons. Eventyret viser sig dog hurtigt at være en omgang monotont opgaveløseri, hvor de eksisterende puzzles ikke giver en de nødvendige udfordringer. Hovedsageligt begrænser opgaverne til at finde en knap/håndtag et sted, et koncept der er set utallige gange før, som O:MO ikke prøver på at videreudvikle eller give et interessant pift.

Hertil kommer den grå og kedelige grafik der emmer af, at holdets grafiker har efterladt farvepaletten hjemme på stuebordet. Grafikken ligner allermest noget vi kunne have haft på den originale GameBoy, det er bestemt ikke en titel der forstår at presse GBA’ens potentialer op i hovedet på os forventningsfulde gamere. Titlen sænkes endnu et hak ned i dybet når lyder begynder at strømme ud af de små højttalere, en lydside som begrænser sig til et uinteressant soundtrack og lydeffekter der hurtigt bliver ensformige og irriterende. Sidste mudderkast er styringen af Abe og Munch som ikke fungerer efter hensigten når f.eks. Abe skal hoppe over miner eller Munch skal undgå glubske fjender der venter ved vandets kant. I særdeleshed når det drejer sig om at bevæge figurerne diagonalt eller hoppe over forhindringer, der svigter den upålidelige styring. Hver for sig kunne man leve med disse fejltrin, men sammenlagt bliver alle disse dårlige ingredienser til en kiksekage med vekao og grovgo’e-kiks - det er negativt ment, vi beklager naturligvis til alle Jer der holder af denne type kage.

Hvilke ting fungerer så i O:MO? Et af de få interessante ting ved titlen er Abe’s og Munch’s særlige evner og måder hvorpå de bruge dem til at løse spillets opgaver. En af de primære evner er at de begge kan få andre karakterer til at hjælpe sig, Munch får hjælp af nogle små nuttede væsener kaldet fuzzles, de er dog langt fra ufarlige da de vokse til tredobbelt størrelse og frådende kaste sig over Munch’s fjender - har du set den hæderkronede animationsfilm The ChubbChubbs har du et fint billede af, hvordan disse fuzzles begår sig. Abe har sine med-mudokoner som allierede og de kan hjælpe ham med at løse puzzles og bekæmpe banernes diverse kryb og andre fjender. Disse elementer fungerer faktisk ganske godt men formår ikke egenhændigt at løfte resten af spiloplevelsen op af sølet og der er nu synd, eftersom Abe og Munch fungerende så glimrende på Xboxen.

Det fremgår tydeligt at jeg har liden begejstring tilovers for denne titel, en oplevelse jeg ville anbefale alle at være foruden. Den charme Oddworld-serien ellers har været i besiddelse af på andre platforme er fordampet under forædlingen af GBA-versionen, hvor udviklerne tydeligvis har sovet i timen. Det er derfor meget svært at anbefale Oddworld: Munch's Oddysee til andre en fanatiske fans af serien, andre der søger en velfungerende puzzle-oplevelse burde uden tvivl investere i en af de mange andre titler i denne genre på GBA-platformen - det er dog plausibelt at det netop er de største fans der bliver mest skuffet, jeg kan i hvert fald skrive mig under den fane - desværre.