Skip to main content
Anmeldelser Odyssey: The Search For Ulysses

Odyssey - The Search For Ulysses

Odyssey - The Search for Ulysses er et flot grafisk og stemningsfuldt adventure-spil.
Philip Christiansen 16 september 2000

Odyssey - The Search for Ulysses er et flot grafisk og stemningsfuldt adventure-spil. Det udfolder sig og foregår i det oldgamle Grækenland, som inkludere de mange græske guder, myter, mystikken, og nogle få stykker af de legendariske monsters som fx Gorgon og Kyklopen.
Man styrer hovedpersonen Heritias på en blanding af Resident Evil og Final Fantasy. Som spiller rejser man rundt i sin søgen til forskellige smukke steder, som fx oldgamle templer, frodige og smukke Græske øer, og til steder hvor myter finder til.

Historien i Odyssey
Penelope, kone af Ulysses, har ikke hørt noget nyt fra sin elskede og noble mand i flere år. Derfor spørger hun en nær ven af Ulysses, Heritias, til at tage en søgen ud i verden for at finde ham. Den hæderlige kriger Heritias følger Ulysses historiske veje, og drager til Troy. Hans søgen i Troy giver ham mange spor, som senere udvikler sig til et større mysterium. Et mysterium der bliver til en rejse med eventyr og fantasi.

Der er virkelig meget historie at hente af i Odyssey, som også er baseret på en myte. De karakteristiske personer man møder igennem spillet har både gennemførte dialoger og der er virkelige gode stemmeskuespil. Man føler virkelig at man lever og rejser rundt i den gamle Grækenland, hvor alt kan ske, og intet kan forudsiges.

De mange gåder, den lange venten
Hvis man køber Odyssey, skal man ikke forvente for meget action-gameplay. De første par timer skal man først lære sin person at kende, udforske steder, snakke med folk, og være snedig til at løse gåder og problematiske konflikter.
Heritias har ikke specielt mange egenskaber der kan vælges imellem, men man skal dog stadig holde øje med detaljer som han kan reagere med. Inventory-system er smart og anderledes, men desværre er det utrolig langsomt og virker sløvende.

Et indtryk man nok vil få af Odyssey - The Search for Ulysses er, at det faktisk minder meget om de gamle klassiske spil hvor man skal rende rundt og kombinere forskellige ting man har fundet, finde små besværlige steder, og lave en del forskellige saves, så man altid kan vende tilbage. Det går meget ud på at finde hints, som er en del svære at tyde og gennemskue.

Flot, flot, flot
Odyssey - The Search for Ulysses er et utrolig flot og gennemarbejdet spil. Som 3D figur render man rundt i billede-baner, som minder lidt om Final Fantasy. I stedet for den klodsede 2D manga-stilet baggrundsrykninger, er miljøet i Odyssey flot fungerende med panoramiske vinkler. Og det ser fantastisk ud, næsten utroligt.
Selve de steder man kommer til smager lidt af fantasi-verden, og til tider har den elskelige atmosfære fra Final Fantasy 7.
Filmene er ikke nær så flotte som forventet, men stadig godt detaljeret. De er baseret på det samme princip som fra fx Xena: The Warrior Princess (PSX), hvor 3D-figuren fra filmen er ligeså kantet som i figuren i spillet.

Konklusion
Spillet tager sin tid før man kommer ordentlig i gang. Meget af tiden bruges til at løse gåder, og det er én synd, da jeg havde forventet at der ville have sket noget lidt før. Man sidder en del fast nogle steder, og her skal man bruge mere end sin logiske sans! Der er 11 vidt forskellige baner, som jeg ikke har været kløgtig nok til at kunne opleve alle sammen endnu, men spillet er virkelig fængslende, så det er ikke et spil jeg dropper med det samme! Et lille personlig minus er at Heritias ligner knap nok en Græker, men i stedet i vaske ægte nordisk viking. Og den stemme han har fået er mere flot end den er hæderlig og stærk, som en kriger skal have.
Der er nogle få steder hvor spillet virker lidt dødt, da nogle steder ikke er specielt befolket som de godt kunne være.
Men savner du en flot spil, med klassisk gamplay, og fængslende historie, burde DU tage rollen som Heritias og opleve et fedt eventyr!

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Stemningsfuldt spil, god handling, og klassisk gameplay. God og hurtig load tid, tager kun nogle få sekunder. Spillet er originalt og er føles ikke plat på nogen måde.
Minusser Inventory-systemet er alt for sløvt. Få grafiske fejl.
Fuld profil 16 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.