Omerta: City of Gangsters

Amerika, mulighedernes land i 20'erne. Vi er en ubetydelig immigrant, der prøver sit held i Atlantic City. Det er alkoholforbuddets tid, hvor kriminaliteten blomstrer. I første omgang forsøger vi bare at finde os et arbejde, men grundet uheldige omstændigheder kan det ikke lade sig gøre på ærlig vis. Fordi vi har begået et drab, er der ingen vej tilbage - vi styrer mod underverdenen. Det kan vores lillebror ikke gøre noget ved, selvom han også har fundet vej fra Europa til Amerika og nu arbejder for politiet. Vi modarbejder nu hinanden.

Omerta: City of Gangsters er på overfladen en blanding af forretningssimulator og strategi i mafia-stil. Vi brygger øl, driver et distilleri og sælger sprut til vores egne hemmelige barer. Produktion og salg af alkohol er forbudt, og derfor en lukrativ forretning for organiseret kriminalitet. Vi tjener beskidte penge, som vi prøver at vaske rene igen gennem forskellige aktiviteter, og forøger vores indflydelse på byen.

Men når det kommer til konflikter med handelspartnere, politiet eller rivaler, skifter spillet til turbaseret kamp. Tur for tur rykker vi vores gangstere henover slagmarken som i Jagged Alliance: Back in Action eller Xcom: Enemy Unknown. Vi kigger efter taktiske fordele i dække, vælger handlinger og håber at vi har mere held i nærkamp og med vores skud end vores modstandere. Blandt våbenudvalget finder vi maskinpistoler til at skyde vildt omkring os og skræmme modstanderne, og ildbomber til at gøre langvarig skade. Der er også bat til at gøre andre svagere og traditionel melee.

Som i de førnævnte titler er man nødt til at kunne se en modstander for at skyde ham, og det gælder både med hensyn til synslinjer og fog of war. Banerne er en blanding af indendørs og udendørs rum, der hver især kræver deres egen taktik. Succes er selvfølgelig afhængig af vores hold og udstyr. Alle figurer har forskellige styrker og talenter som kan udvides med erfaring. Der er evner såsom styrke, mod og kløgt. Sejre fører til bedre evner for alle ens folk, ikke kun dem der var med på en given mission.

Det står hurtigt klart, at udviklerne vil have et højt tempo i kampene. Vi kan højst have fire folk med på en mission. Modstanderne forsøger ikke at gemme sig, men søger i stedet konstant efter os og forsøger at angribe. Derfor er kampene som regel hurtigt overståede. De tager kun 5-10 minutter.

Man kan heller ikke gemme i løbet af disse missioner, hvilket egentlig er en ret sympatisk beslutning. Her er ikke noget med at gemme inden en duel, og så konstant genindlæse spillet i håb om et bedre resultat. I stedet har udviklerne besluttet, at ens figurer ikke kan dø. I stedet kan vores gangstere ryge i fængsel eller blive sårede, så de er midlertidigt svækkede indtil alle deres skader er helede.

En gangster i spjældet kan være lige så slemt som en død gangster. I den situation må vi enten befrie ham gennem en mission, eller få hjælp fra en venlig berømthed - en engangstjeneste, som Don Vito Corleone sagde i The Godfather. Man kan også flygte fra kampe, men så er sandsynligheden for negative konsekvenser større.

Alle disse kampe kan udkæmpes automatisk. Jo bedre hold man har, jo større chance for succes. Selvom det altid er klogere at styre disse missioner selv, er muligheden til glæde for dem, der foretrækker den økonomiske simulation. Og vi har på fornemmelsen at forretningssimulatoren er kernen i Omerta: City of Gangsters.

Der er tyve distrikter i Atlantic City, som vi alle får set i løbet af solokampagnen. De er relativt tro mod byens oprindelige udseende i æraen. Vi kan interagere med hver bygning, og selv hvis der kun er én boligbygning i et distrikt, kan vi købe den for at opkræve husleje. Senere kan vi bestyre kasinoer og hospitaler. Hver bygning har to niveauer, der gør den mere effektiv. Nogle af bygningerne hjælper os indirekte, såsom suppekøkkenet, så befolkningen bedre kan lide os.

Man skal også have politiet i tankerne. Deres interesse for os vokser med hver kriminel handling. Sammenstød med politiet kan være svære og bør helst undgås. Vi har ikke altid nogen, der kan gøre os en tjeneste, og vi kan ikke altid kaste skylden på nogle andre. Politiet kan ganske vist bestikkes, men det bliver dyrere og dyrere for hver gang, og fører til tider til konfrontation.

Udviklerne lover en 20 timer lang kampagne, der må siges at være spillets hjerte. Måske skyldes det problemer med balanceringen, men uden konkrete missioner virker sandkasse-delen ikke så spændende. Efter et vist punkt overtager man distrikter for hurtigt, og banernes størrelse virker for begrænset. Efter en time eller to har du set alt. I Tropico kunne du fortsætte med at bygge og drive dit imperium, men her er alting forudbestemt.

Derudover er der planlagt en multiplayer-del, hvor vi kan spille mod hinanden. Her er selvfølgelig en Team Deathmatch-spiltype, men der skulle også være en variant hvor to hold konkurrerer om at få penge i sikkerhed hurtigst. Eller en, hvor man skal røve en bank sammen eller befrie medsammensvorne fra fængslet. Vi har ikke haft mulighed for at prøve multiplayer, men vi ved at hver spiller har begrænset tid til at udføre sine handlinger.

Omerta: City of Gangsters bygger på spilmotoren fra Tropico 4. Vi kan zoome ind, her er døgncyklusser og vejreffekter. Gaderne virker levende, men vi kunne godt tænke os lidt mere autencitet - for eksempel via politikøretøjer og tilfældige ildkampe.

En økonomisk simulation med mafiastrukturer er en fed ide. Og med forbudstiden som baggrund rammer det også den helt rigtige tone. De taktiske kampe er fine og tilføjer variation til spillet. Selv grafikken er flot, selvom den ikke byder på noget ekstraordinært. Vi kunne håbe at musikken var mere varieret. Og selvom sandkassedelen virker lidt flad, og udmeldingerne om multiplayer er ret vage, byder historiedelen på nok indhold til at retfærdiggøre spillet.