Onimusha Warlords

Engang for længe siden...
En mægtig krigsherre ved navn Yoshimoto Imagawa ledte for længe siden en stor hær mod Kyoto. Hans plan var at samle Japan, og udnævne sig selv til hersker over landet. Undervejs stopper hans hær for natten i Owari, og det bliver en beslutning der kommer til at ændre Japan's fremtid. Nobunaga Oda, der er en krigsherre fra Owari, angriber nemlig Yoshimotos lejr med 2000 soldater. Efter en hård kamp har Nobunaga besejret den invaderende hær, samt dræbt Yoshimoto, men lige som Nobunaga skal til at fejre sejren, bliver han skudt i halsen med en pil. På en bakke et lille stykke derfra står en ung mand og følger det hele.
Hans navn er Samanosuke Akechi, og han er gutten du styrer i Onimusha Warlords.

Et år senere sker der flere og flere underlige ting på Inabayama slottet. Arbejdere og soldater forsvinder sporløst, og Prinsesse Yuki sender derfor bud efter Samanosuke Akechi, som med det samme springer på hans hest og begiver sig til slottet. Desværre kommer han for sent, da Prinsessen er blevet kidnappet. Som om det ikke er nok, er en fremmed hær på vej mod slottet, og deres leder er... Nobunaga Oda.
Samanosuke sværger på at han vil redde Prinsesse Yuki, og sammen med hans følgesvend, ninjaen Kaede, begiver han sig på vej.

Onimusha staves Resident Evil
Spillet starter med noget der vel godt kan kaldes den flotteste intro nogensinde. Man ser kampen der er beskrevet tidligere i anmeldelsen, og det er kanon flot lavet. Når man så kommer ind i selve spillet, mødes man med de skæve kamera vinkler vi kender så godt fra Resident Evil serien, og det er jo langt fra en dårlig ting. Selve grafikken er farverig og så flot at den er lige til at tage med hjem for at møde dine forældre.

Dig: "Hej mor og far, her er så en udprintning fra starten af Onimusha."
Dine forældre: "Oooooh, hvor er det smukt. Er i sultne? Har du hørt om dengang vores søn tissede i sengen på lejrskole?"

Lydmæssigt er der heller ikke det store at klage over. Musikken bliver leveret af et symfoni-orkester, og de gør det godt. Stemmerne er ok, og det eneste irriterende ved dem er at de ikke følger mund bevægelserne på figurene særligt godt. En lille ting, men stadig noget der får en til at føle som om man sidder og ser en efter-synkroniseret kung-fu film fra 80'erne.

Kontrollen er som den nu engang er i denne slags spil. Tit løber man ind i vægge for at ramme en udgang, men det er ikke noget der tager fra spillet. Desværre kan man ikke benytte de små joystick på controlleren, men man overlever da alligevel.

Hvad så? Er det pengene værd?
Jeg har ikke så mange kritik punkter når det kommer til Onimusha. Det er et gennemført lækkert produkt, som absolut hører hjemme i enhver PS2 ejers samling. Især hvis du er til spil som Resident Evil og Silent Hill, da det er samme stil, men så sandelig også fordi der undervejs er et par creepy øjeblikke i Onimusha. Der er masser af cutscener i spillet, og de indbyder til den største kritik. Ikke fordi de ikke er flotte, for det er de, men fordi man ikke kan springe over dem når man har set dem før. Det er irriterende når man er død, at man skal sidde og kigge på den samme cutscene som man så lige inden man døde, uden man kan klikke sig videre i spillet.

Det hjælper dog lidt på det hele at man får lov til at aflive horder af monstre med sit samurai sværd, især er det lækkert at snitte i en fjende et par gange, hvorpå de falder om og man så går hen og gennemborer dem med sværdet. Ren kræs!
Undervejs i spillet får man diverse magiske kræfter, som kan benyttes til at lade ens våben op med. Det betyder at du kan sparke mega numse når et af de mere kraftige monstre dukker op på skærmen. Der er også forskellige gåder som skal løses jo længere du kommer, så det er altså ikke bare "løb frem og slagt alt".

Jeg kan klart anbefale Onimusha, da det er et lækkert alternativ til Resident Evil og alle de andre Survival Horror spil på markedet. Selvom du ikke er til den slags spil, så er det stadig en god ide at checke det ud, for det er da sejt at være samurai!