Skip to main content
Gamereactor Previews Anachronox
Previews

På blaffetur i universet?

Anachronox kunne meget vel gå hen og blive et spil der hjælper en af spilorganismens vigtigste organer ud af respiratoren - gameplayet!
Nick Price 22 februar 2001

Anachronox kunne meget vel gå hen og blive en af den slags spil, der får alle til at rejse sig i ærbødighed og beundre et værk, der hjælper en af spilorganismens vigtigste organer ud af respiratoren - gameplayet!

Tilbage til filmen!

Og det er ikke så lidt af en udfordring at skulle skabe en komplet og realistisk verden. Det kræver - flosklen må I undskylde - blod, sved og tårer, og det kræver et pokkers godt system at få det hele til at køre. Hvem skulle tro, at de kunne få så meget ud af den gamle mejetærsker, der i dag udgør det modificerede grafiksystem fra Quake 2? Ikke Quake III, men Quake 2 - det samme system, som Half-Life benytter sig af (om end også i en noget modificeret stand) - og som alle siger, er for gammelt til at kunne følge med. Det lyder mærkeligt, men i virkeligheden er det ganske enkelt. Det handler ikke om at skyde ting og folk i smadder, og Ion Storm går efter en langt mere filmisk tilgang til spillets udtryk. Det vil være muligt at styre op til tre personer på én gang, hver med deres egne personligheder og sæt af færdigheder, der får lov til at udvikle sig undervejs i spillet.

Identifikationen

Ion Storm håber med deres nye måde at håndtere og relatere sig til personer på, at det spillende publikum i langt højere grad vil kunne identificere sig med personlighederne i spillet, end det tidligere er set før. Vi skal grine og græde med dem, føle sorg og glæde, når de gør det. Ikke fordi det er en nye version af The Sims, vi kigger på her, men det filmiske udtryk skulle i højere grad kunne bidrage med en chance for at identificere og relatere sig med og til figurerne i spillet. Det er i hvert fald teorien, og det er et af de mål, Tom Hall og resten af holdet hos Ion Storm har sat sig.

MysTech og hjemmelavede våben

Det betyder imidlertid ikke, at vi kommer til at sidde i små kollektive rundkredse og holde i hånden, mens vi ´føler´ vores figurers trængsler. Det er ikke en lektion i New Age-tænkning, og der kommer til at være masser af action i Anachronox. Masser og masser af action. Spillet benytter sig blandt andet af noget, som Jack Hughes, producer hos Ion Storm, kalder et modul-baseret våbensystem. Det går i sin relative enkelthed ud på, at som du kommer gennem spillet, vil du finde diverse dele, som kan bruges til at samle våben og dingenoter af. Det fungerer sammen med et magisystem, som kaldes for 'MysTech'. MysTech kan bruges på forskellige måder til at ændre dine våbens udseende og effekter, hvilket bidrager med muligheden for at være ret kreativ i sin konstruktion af våben og genstande i spillets univers.

Inspirationerne

Spildesigneren Tom Hall har i et interview lave en hurtig liste over sine inspirationer til spillets tone og indhold. Eftersom der ikke er særlig megen information om historien i spillet, viser vi dem her, så du kan få et større overblik over, hvad du kan vente dig:

Bøger:

Gateway

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

Battlefield Earth

Film

Star Wars

Blade Runner

Aliens

The Usual Suspects

Princess Bride

...Og alle film af Spielberg, Hitchcock og Martin Scorsese!

Spil

Chrono Trigger

Final Fantasy 7

The Secret of Monkey Island

Day of the Tentacle

Super Mario 64

Ape Escape

Fuld profil 3 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.