Pac-Man Championship Edition DX

I maj måned for 30 år siden udkom et ganske specielt spil med en ganske speciel protagonist. En lille, umiddelbart uanseelig spilhelt var født i form af Pac-man, der som altædende spilikon må kæmpe sig igennem den ene mere sindrige labyrint efter den anden. Med hvilket formål? Rendyrket underholdning af den bedste slags. Den slags underholdning hvor man glemmer tid og sted i jagten på den perfekte score, højest sandsynligt til lugten af grillbar og lyden af Wham spillende i baggrunden. Men det var dengang. Spørgsmålet er om denne ægte spilperle, som Pac-Man var ved sin lancering i 1980, stadigvæk kan underholde 30 år efter?

Det korte og ganske præcise svar er ja. Pac-Man er tilbage og det er et hamrende underholdende bekendtskab atter engang. Pac-Man Championship Edition DX er efterfølgeren til Pac-Man Championship Edition fra 2007, og selvom der ikke er sket den store revolution siden det oprindelige koncept så dagens lys i 1980, så har serien udviklet og tilpasset sig gennem årene til at være en fortræffelig pakke, proppet med masser af indhold og en sjældent set spilglæde.

For de uindviede handler Pac-man om at samle så stor en high-score som overhovedet muligt. Dette gøres ved at samle små gyldne points i en labyrintisk bane. Samtidig er banen fyldt med spøgelser der prøver at afskære en vejen. Så langt, så godt, men i denne udgave er der som sagt også sket en række bemærkelsesværdige forbedringer. Først og fremmest er banen delt op i to halvdele, og når man har samlet alle de gyldne kugler i den ene halvdel af banen, dukker et frugtikon frem, og når dette aktiveres, skifter den ene banehalvdel form og kuglerne danner et nyt mønster der nu skal indsamles. Det er en ualmindelig god metode til at skabe dynamik og variation i nogle ellers statiske miljøer, som labyrinter af gode grunde nu engang er.

Men dette er ikke den eneste nye tilføjelse. I sin jagt efter de gyldne points, ligger spøgelserne i dvale rundt over hele banen. Det betyder reelt at spøgelserne fungerer som stopklodser for spillerens vej gennem banen. Det er dog lige indtil man kommer i tæt kontakt med dem, hvorpå de vågner og forfølger en, og har man allerede forfølgere i hælene, kan man hurtigt ende med en en lang regnbuefarvet hale af spøgelser. Dette er dog ikke altid skidt, da man ved hjælp af en power-up kan spise de forfølgende spøgelser, og jo flere forfølgere man kan spise i træk, desto bedre combo-score kan man indkassere. Skulle man dog være så uheldig at komme i nærkontakt med et spøgelse, træder en slow-motion effekt i kraft, samtidig med at der bliver zoomet helt ind på skærmen, hvilket giver et værdifuldt øjeblik til at skifte kurs. Samtidig kan man nu planlægge sit næste sving og derved tage svingene tidligere og en anelse skarpere, en funktion der kan redde selv den tætteste situation, og hvis heldet er helt ude, kan man benytte en bombe, der midlertidigt sender spøgelserne tilbage til huset.

Der er tre forskellige modes i spillet: Score Attack på henholdsvis 5- og 10 minutter, Time Attack og Ghost Combo, hvor man skal mønstre en så stor combo-score som overhovedet muligt ved hjælp af de førnævnte spøgelser. Disse modes kan spilles i de 9 baner der udgør spillet, hvor der også er forskellige Time Attack challenges, der skal udføres for at få en overordnet rating på den pågældende bane og låse op for nye baner. Spillet fortæller dig endda i en lille parentes om du er blandt de fem procent bedste eller om du er længere nede på ranglisten. Det er blandt andet her at spillet viser sig fra sin mest vanedannede side, da man altid lige kan (og bør!) skære et par sekunder af sin tid, eller forfølge en endnu højere score. Det betyder i realiteten at der let kan gå tre timer ved blot at finpudse ens tider på blot en enkelt bane, og siden der er 9 af slagsen, er holdbarheden ganske hæderlig.

Men superlativerne stopper ikke her, for Pac-Man Championship Edition DX er et fantastisk flot og velkonstrueret spil. Teknisk fungerer det upåklageligt i kraft af en solid frame-rate, der klarer alle strabadserne, selv når skærmen er allermest hektisk. De dynamiske baner, som spillet består af, kan tweakes til forskellige farvestrålende udseender, lige fra det klassiske pixelerede udtryk, til de moderne 3D figurer. Ens for dem alle er at de ser fantastiske ud, og afspejler kombinationen af det klassiske design med en hel unik forståelse for udvikling af serien til et moderne publikum. Hånd i hånd med det visuelle udtryk er som altid musikken, som består af lækre elektroniske toner, der smyger sig om gameplayet og tilpasser sig intensiteten på skærmen. Ens for alle disse indstillinger, er at man vælger dem til og fra ved starten af hver bane, så der er rig lejlighed til at eksperimentere med udtrykket for hver bane, til man finder den indstilling der passer en bedst. Konfigurationen er dyb, men samtidig simplificeret, så hvis man ikke gider at vælge musik eller farveskema, kan man blot lade vær, og hoppe direkte ind i spillet.

Når man så efterfølgende er færdig med banen, præsenterer spillet en række imponerende statistikker. Først hvordan man har samlet points igennem banens forløb målt over tid, og dernæst hvordan scoren er delt op pointmæssigt. Det lyder måske ikke synderligt spændende på papiret, men det er præsenteret på en ganske fornem facon uden de store dikkedarer. Og er man ikke interesseret, kan man jo springe det let og elegant over.

Der er dog også mindre kritikpunkter. Først og fremmest er spillet et rendyrket singleplayer spil, uden nogen form for co-op eller lokal multiplayer. Pac-Man er som bekendt et singleplayerspil af natur, men det havde været rart at se innovationen brede sig i retning af multiplayer også. Modsat lignede spil som f.eks. Geometry Wars, er leaderboardet i Pac-Man en kedelig og rigid oplevelse, der føles uinspirerende og træt. Det skal dog nævnes, at det er muligt at se replays for alle spillere på leaderboardet, så hvis man mangler tips til hvordan man samler en god score, er der inspiration at hente i denne funktion. Men det ændrer ikke ved at leaderboardet i sin nuværende konfiguration ikke inspirerer til at sammenligne ens score med venner, som det ellers bør sig være.

Når det så er sagt, er Pac-Man Championship Edition DX en rendyrket arkadefornøjelse, som ingen bør snyde sig selv for. Med en yderst rimelig pris på 800 Microsoft Points kan det anbefales til alle med hang til gode arkadespil, og hvis du som jeg synes Pac-Man har virket en anelse træt og intetsigende på det seneste, bør du ikke snyde dig selv for Namcos seneste spilperle.