Dansk
Gamereactor
previews
Paper Mario 2: The Thousand Year Door

Paper Mario: The Thousand Year Door

Papirklip af den fineste slags. Mario vender tilbage i en slimline-udgave. Tanggaard har testet opfølgeren.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom Nintendo over de seneste år har givet los og sluppet det stramme tag om mange af deres elskede karakterer og verdener, så er der ingen tvivl om at Mario bliver hvor han er. Den lille buttede blikkenslager er indtil videre stadig en perle der skal pudses og kæles for, og det gør Nintendo altså åbenbart stadig bedst selv. Men det har været så som så med egentlige Mario-spil på GameCube. Og her taler jeg ikke om Mario Golf, Mario Tennis eller Mario Kart, men om en egentlig opfølger til det legendariske Super Mario 64.

Ja, Sunshine var fint nok, men set i bakspejlet, så havde det aldrig helt den samme dragende effekt. Og hvor er Miyamotos superprojekt Mario 128? Det er nemlig stadig ikke til at skimte i horisonten, og er det sådan at det indeholder hidtil usete gameplay-finesser, så varer det nok også et stykke tid endnu før vi får syn for sagen.

Så er det heldigvis godt at vi kan fornøje os med Paper Mario: The Thousand Year Door, der er den naturlige opfølger til Paper Mario fra den hedengangne Nintendo 64 - og længere tilbage - Super Mario RPG fra SNES-dagene. Det betyder at Mario i denne omgang står overfor turbaserede kampe, masser af gode venner og en lang samt givende historie krydret af med et sælsomt og alligevel dragende visuelt udtryk.

Og netop udtrykket er et af kendetegnene ved Paper Mario 2. Du styrer en papirtynd udgave af Mario rundt på nogle baner, der alle har det tilfælles at de mere eller mindre ligner teaterkulisser tilsat en ordentlig portion farve. Hvis Mario eller nogle af fjenderne vender rundt, så er det tydeligt at se at de nærmest kun består som papirudklip. Det giver hele spillet en gakket og yderst charmerende atmosfære. Dette går igen gennem alle banerne, og selvom du befinder dig dybt i hulerne under en slot eller på en græsmark, så lader spillet dig altid vide at du spiller Paper Mario.

Dette er en annonce:

Gameplaymæssigt er vi dog også i den "tungere" ende af skalaen, hvad angår Mario-spil. På vaskeægte eventyrfacon skal man nemlig kæmpe sig vej igennem banerne i den gode gamle platformstil, men som man støder på modstanderne skifter gameplayet karakter. Her udskiftes action med de klassiske turbaserede kampe, hvor man giver kommandoer til Mario og hans følge, hvorefter der så uddeles flade. Dette følges op af gåder og udfordringer, hvor man fra tid til anden faktisk skal bruge Marios evne til at folde sig selv som et papirfly og svæve over mindre distancer. Det er en yderst morsom kombination vi her står overfor. Hele eventyret opleves fra et traditionelt Hub-system, hvor man i klassisk Nintendo-stil får adgang til nye miljøer og kræfter som man gennemføre de lettere missioner. Derudover byder Paper Mario på en masse side-quests, hvor spilleren har til opgave at finde en forsvunden indbygger eller hjælpe et kuld forvirrede orme.

Paper Mario vil utvivlsomt ikke fornøje alle og enhver. Action-elementerne brydes tit af småsnak og reelle historier, mens der fra tid til anden skal bruges lidt tid med ens inventory-system for at få det meste ud af spillet. Er man dog klar på en anderledes, om end mere rolig udgave af Marios eskapader, så er der rigeligt at se til i toeren, der giver det hele et nøk opad.

Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Dette er en annonce:
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door
Paper Mario 2: The Thousand Year Door

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold