Der findes efterhånden en længere række spil, hvor musikken er det helt centrale omdrejningspunkt - uden at spillene er decideret rytme-baserede spil som Guitar Hero og lignende. Det er for eksempel Unbeatable, The Artful Escape, No Straight Roads, Stray Gods og selvfølgelig de virkelig glimrende Hi-Fi Rush og Sayonara Wildhearts.

Nu er der et nyt spil på trapperne, nemlig People of Note, som blander forskellige musikalske genrer sammen med et letbenet turbaseret rollespil - nærmest et "rollespil light". Kan man acceptere de simple rollespils-mekanikker, så fungerer det her faktisk ganske godt.
Man tager rollen som den unge kvinde Cadence, der drømmer om at vinde en stor musikkonkurrence i sin hjemby, men efter at have optrådt med sin egen popsang til en åben audition, bliver hun sendt hjem - hun er ganske enkelt ikke god nok mener en af dommerne. Det viser sig dog, at denne dommer også er manager for Smolder, det mest populære boyband overhovedet, som står til at vinde den samme musikkonkurrence for 8. gang i træk, så der kan være tale om urent spil her.


Cadence bestemmer sig dog for, at det skal være løgn. Hun drager nu ud for at samle et band, der kan give hende en bredere musikalsk rækkevidde og det gøres i forskellige små verdener, inspireret af netop forskellige musikgenrer, blandt andet Durandis (rock, punk, grunge og metal) og Lumina (elektronisk musik). Men som altid sker der uventede ting, blandt andet kommer der fire magiske "Keys of Note" statuetter i spil midt i det hele og alt ender naturligvis med at blive mere kompliceret end hvad Cadence havde håbet på.
Man går altså på opdagelse i de her små semi-lineære og halvåbne tema-verdener, hvor man støder på forskellige (ret gode) puzzles der skal løses, kister der skal raides og naturligvis masser af turbaserede kampe mod forskellige musikalske fjender. Som udgangspunkt fungerer kampene ganske som vi kender det fra genren, hvor man kan udføre forskellige typer af angreb, bruge forskellige evner, samt heale og booste ens party-medlemmer, når det bliver ens tur. Når man angriber, skal man, meget i stil med Clair Obscur: Expedition 33, trykke på en række knapper på det rigtige tidspunkt for at få mest muligt ud af ens angreb.


Helt i tråd med spillets musikalske tema, har kampene også flere musikalske twists undervejs. Blandt andet har hvert party-medlem hver deres musikgenre, og når musikken, som spiller under kampene, ændrer sig til en af de genrer som et party-medlem har, vil den pågældende få boostet sine stats så længe musikken spiller i denne genre. En anden ting er, at alle medlemmer af ens party har en "mashup måler" og når denne er blevet fyldt op, kan man udføre et "mashup angreb", ved at kombinere de forskellige musikgenre til ét meget kraftfuldt musikalsk angreb.
Det er også værd at nævne, at man undervejs kan støde på nogle såkaldte "puzzlekampe", hvor man med en række fast foruddefinerede egenskaber og våben, skal nedkæmpe fjenderne på bestemte måder og indenfor et bestemt antal runder. Der er ikke specielt mange af dem, men de er ganske interessante og de er med til at man lærer ens våben og egenskaber rigtigt godt at kende på denne måde.


Som sagt i starten, vil jeg kategorisere People of Note som et "rollespil light". I det her tilfælde betyder det sådan set bare, at det fungerer som større rollespil, men det er bare ikke er nær så dybt og der er ikke voldsomt mange stats, angreb eller opdateringer af evner og lignende at forholde sig til - men dem, der er, de fungerer rigtigt fint. Det er dog underligt, at der nærmest ingen defensive muligheder er i kampsystemet, så man må bare bide tænderne sammen, når det bliver fjendens tur og de beslutter sig for at knalde dig i hovedet med en guitar.
Historien drives frem via en masse dialoger mellem Cadence og dem hun møder undervejs, og stemme-skuespillet er ganske fint - specielt den gamle rockmusiker Fret er virkelig godt castet. Ud over de her dialoger, fortælles historien ind imellem også via nogle ganske velkoreograferet musiknumre/musikoptrædener og de giver faktisk spillet et nærmest musical-feel ind imellem og de er virkelig gode. Du kan se et eksempel på en af disse lige her under.
Det leder os hen på soundtracket, der, sammen med kampsystemet, er det helt centrale i spillet her. People of Note indeholder et virkelig vellykket soundtrack og modsat andre lignende spil hvor musikken også er centrum, er der mange forskellige genrer i spil her. Musikken holder et virkelig højt niveau, uanset om det er pop, rock, elektronisk, rap eller country and western. Dele af soundtracket er i øvrigt i skrivende stund allerede tilgængeligt på Spotify.
Endelig er der den visuelle side, som er farverig og ganske flot og det hele er designet med en "musikalsk vinkel". Et godt eksempel er, at uden på en elevator er der en stor slider som på en mixerpult, der bevæger sig op og ned sammen med elevatoren. Det her er blot et enkelt eksempel på, at den visuelle del er ganske gennemført og det samme kan siges om de flotte menuer.


People of Note er et velfungerende lille rollespil. Ja, det kan virke overfladisk og det skal man være indstillet på, men det musikalske tema, der ikke blot er indpakning, bløder ind i kampsystemet og det gør People of Note interessant. Mens de almindelige kampe kan blive en smule ensformige over tid, så er boss-kampene både udfordrende og spændende, da hver boss har forskellige musikalske evner.
Hvis man ikke lige er die hard rollespil-fan, så kan People of Note være et fint, let tilgængeligt og hyggeligt lille rollespil, som forsøger at gøre tingene lidt anderledes, ved at tilføre musikalske evner ind i et traditionelt rollespil - og køber man ind i den lidt simple præmis, så fungerer det faktisk.