Phoenix Wright: Ace Attorney

Vidnet sveder i vidneskranken. Anklageren smiler veltilfreds. Jeg burde være nervøs. Sagen ser fuldstændigt håbløs ud. Vidneudsagnet taler 100% mod min klient, og dommeren ser ud til kunne hæve hammeren hvert øjeblik og sige: "Skyldig!" Der er dog et problem. Det er mig der er forsvarer, og jeg ved at min klient er uskyldig. Derfor er det min pligt at få min klient frikendt og heldigvis er han ikke fortabt fordi der er noget, der ikke burde være der, nemlig en modsigelse i vidneudsagnet.

Jeg presser vidnet en smule, og straks bliver vidneudsagnet udvidet en smule. Pludselig begynder det at lysne. Jeg kan se en enorm fejl. Jeg smækker håndfladerne i bordet, rejser mig og præsenterer et stykke bevis, der fuldstændigt taler mod vidneudsagnet. Anklageren får sig et gevaldigt chok. Vidnet ligner en fisk på land, som han sidder og gisper efter vejret. Dommeren svinger med hammeren og maner til orden. Jeg smiler grumt, de er i min hule hånd.

Phoenix Wright: Ace Attorney er et adventurespil, der behandler noget så sjældent som ordenshåndhævelse. Hovedpersonen er Phoenix Wright, en nyuddannet forsvarsadvokat. Den første sag han påtager sig, fungerer som en træningsbane, hvor Phoenixs chef guider ham gennem retssagen. I de følgende sager står Phoenix, af grunde som af plotmæssige grunde ikke skal afsløres, på egne ben og kan kun forlade sig på intuition, et falkeblik for detaljer og analytiske evner. Disse egenskaber er vitale, for uden dem holder Phoenix ikke længe i en retssag.

Et interessant aspekt ved Phoenix Wright: Ace Attorney, er at hver sag begynder med en sekvens, hvor mordet mere eller mindre finder sted. Nogle gange får man endog morderen at se. Missionen er at finde huller i ellers vandtætte alibier og vidneudsagn. Forinden skal Phoenix dog først finde beviser og snakke med både vidner, den anklagede og andre karakterer.

Den del der beskæftiger sig med indsamling af beviser fungerer som et klassisk adventurespil, hvor scenerierne skal undersøges for stumper af beviser. Retssagsdelen er langt mere simpel og handler om at bladre gennem vidneudsagn, presse vidnet for flere detaljer og en gang imellem bringe et bevis på banen, der vender op og ned på den nuværende situation. Begge dele er meget sjove, selvom jeg gerne indrømmer, at jeg morede mig mest under retssagerne. Det er der to grunde til.

Den første er tilfredsstillelsen ved at tørre grinet af anklageren og eventuelt også revse usympatiske vidner. Den anden ligger i direkte forlængelse til den første grund, nemlig dialogen. Der er tydeligvis blevet lagt hårdt arbejde i oversættelsen og ændringen således at dialog med videre fungerer hos et vestligt publikum. Nogle gange trækker man på smilebåndet over en samtale, andre gange klukker man på grund af mindeværdige karakterer. En nævneværdig karakter er en filmmand der taler i internetjargonen ’leet’.

Desværre er dialogen også en af spillets svageste elementer. Spillet er meget lineært og tillader intet, der ikke står i manuskriptet. Af samme grund er Phoenix Wright: Ace Attorney også nemt, så længe man tænker sig en smule om. Retssagen begynder eksempelvis ikke før alle tilgængelige beviser er fundet og alle vidner er afhørt. Kravet om tankevirksomhed er lidt større under selve retssagerne. Fremvisning af forkerte beviser betyder dommerens vrede, og fremvises fem forkerte beviser i løbet af en sag, tabes den. Det er gjort for at forhindre at man bare fremviser det ene bevis efter det andet i håb om at ramme det rigtige. Som sagt, tænker man sig lidt om, burde man ikke have store problemer.

Phoenix Wright: Ace Attorney er et dejligt spil med nogle herlige personligheder. Den grafiske stil er simpel, animationer er holdt på et absolut minimum, og er meget charmerende. Spillet byder ikke på den store grund til at spille det igen, men mens det står på er Phoenix Wright: Ace Attorney et lidt anderledes, men meget underholdende spil.