Phoenix Wright: Ace Attorney - Justice for all

Det er et stykke tid siden, jeg sidst iførte mig advokaten Phoenix Wrights blå jakkesæt og påtog mig opgaven at frelse de uskyldige fra justitsmord. Det, der fangede mig dengang, var tegninger og personer, der var så stærke, at de ikke ville have været malplaceret i en japansk tegneserie. Humoren også. Hvem husker ikke filmmanden, der blandede let perversitet med internetjargonen 1337? Siden da har jeg længtes efter retssalsdramaer i en sådan grad, at jeg følte mig tvungen til at se diverse amerikanske krimiserier. Gys! Derfor kan jeg ånde lettet op, for Phoenix Wright Ace Attorney: Justice for All (PWJA) er endelig landet på vores skønne kyster.

Enhver, der forventer fuld udnyttelse af DSens muligheder, må blive slemt skuffede. Phoenix Wright gav ellers glimt af, hvor godt det kunne være i femte sag, men der er kun minimal udnyttelse af den trykfølsomme skærm i denne omgang, hvilket er en smule skuffende. Er vi ved elementer, der skuffer en smule, så må lyden tælles med. De adrenalinpumpende numre fra etteren er blevet droppet til fordel for nogle, der bare mangler et eller andet. Efter min mening er de originale numre absolut det bedste ved lydsiden. Heldigvis er de mest fremtrædende lydeffekter, nemlig 'Objection!'-råbet og så videre lige så gode, som de var i første omgang.

Kernen i spillet handler stadig om at samle beviser og dokumentere den anklagedes uskyld. På bedste adventure-vis foregår det ved at gå rundt på gerningsstedet og omkringliggende lokaliteter, udspørge vidner, politiet og lignende, samt finde stumper af beviser og andre ting der kan bruges i bevisførelsen. Præcis som i forgængeren, altså, dog med tilføjelsen af personprofiler, der også kan bruges som beviser.

Der er dog noget nyt at finde i PWJA. En af dem er en livmåler, der erstatter udråbstegnene. Det virker i begyndelsen kun som en kosmetisk ændring, men der er en hvis logik og retfærdighed i systemet. Små bommerter bliver straffet med en lille reduktion af livsenergien, mens en fatal bommert sagtens kan koste halvdelen af måleren. Brutalt men ikke desto mindre en tilføjelse der tilskynder tankevirksomhed. Et andet nyt element er Psych-locks, psykiske hængelåse, der bevogter en persons inderste hemmeligheder, hemmeligheder der oftest er ret vigtige i retssalen. Disse skal dirkes op ved at præsentere den rigtige profil eller det rigtige bevis på det rigtige tidspunkt. Psych-lockene formår at skabe en bedre balance mellem spillets to faser, retssagsfasen og opklaringsfasen.

Det er dog stadigvæk hverken adventuredelen eller at stå i retssalen, der trækker ved PWJA. Derimod er det den gode humor og de afrundede personager. Spillets nye 'skurk', den pisksvingende Franziska von Karma, synes bare at være lidt af en vamp, men rummer både charme og forsonende elementer. Vidner og de rigtige skurke er både tragiske, deciderede ondskabsfulde og til tider en smule morsomme. Klovnen Moe Curls citerer temaet til Fresh Prince of Bel-Air, dog med klovne i hovedrollerne, når han bliver presset eller nervøs, mens blondinen Ini Miney konstant taler som en mellemting mellem Jessica Simpson og Paris Hilton. Det er virkelig et kanonarbejde, oversætterne har lagt for dagen og næsten grund nok til at spille PWJA.

Den største svaghed ved PWJA er, ligesom i forgængeren, en næsten total mangel på genspilningsværdi. Javist, nogle af sekvenserne fortjener lige endnu et kig, men der er ingen grund. Der er ikke, som det ellers er tilfældet med mange japanske spil, en bedømmelse til sidst. Der er ingen nye ting at se ved andet spil. Måske som en art bod er spillets sager blevet meget længere, hvilket giver mulighed for endnu flere twists og overraskelser.

Det er virkelig synd, for jeg kan ikke lade være med at knuselske Phoenix Wright 2: Justice for All. Dialogen er velskrevet og morsom, den behandler seriøse emner som mord på en forholdsvis sober måde, heltene er nemme at holde af og skurkene lette at hade og alligevel have medlidenhed af. Figurerne er veldesignede og ville ikke være malplacerede i en anime-serie. Puzzles og afhøringer kræver virkelig at man skubber til de små grå, og alligevel kan man ikke undgå at savne noget.

Det er svært at sætte fingeren på, hvad præcist det er. Det kunne være en bedre udnyttelse af DSens muligheder. Spillet er faktisk bare et GBA-spil. Det kunne også være en længere holdbarhed, da spillet ender på hylden, når det er gennemført. Fans af originalen kan dog sagtens glæde sig, for Justice for All er en værdig efterfølger.