Pirates of the Caribbean

Pirates of the Caribbean er på gaden d. 15. august år 2003

Et spil bygget over en film, der igen er bygget over en forlystelse i Disney-land. Det lyder som en potentiel katastrofe og spillet har da også sine skavanker men så slemt er det nu heller ikke. Spillet startede egentlig som Sea Dogs II, fortsættelsen til et interessant men desværre ret så overset spil i stil med det klassiske Pirates fra de glade Amiga-dage. Senere skiftede det så navn til Pirates of the Caribbean mens indholdet forblev mere eller mindre det samme. Handlingens omdrejningspunkt er den unge kaptajn Nathaniel Hawk, der er kommet til 1600-tallets Caribien for at skabe sig en karriere som gæv søulk blandt de spanske, franske, engelske og hollandske kolonier. Det er langt fra ufarligt men mulighederne for profit og eventyr på de vilde vover er tillokkende for en gæv gut som Nathaniel.

I stil med spil som Freelancer og The Elder Scrolls III: Morrowind har man mere eller mindre frie hænder til at sejle hvorhen man vil og skabe sig den karriere man synes man har fortjent. Helt fri er man dog ikke. Der gemmer sig også et hovedplot, der tager sin begyndelse da franske skibe angriber en lille engelsk koloni. Før man ved af det er man hyret af den engelske guvernør til at tage del i befrielsen af kolonien men det er kun begyndelsen. En større omgang ballade, der inkludere en gammel forbandelse og zombie-pirater er under opsejling og skaber således en spinkel forbindelse mellem spil og film.

Livet som skibskaptajn i 1600-tallets Caribien er en konstant vekslen mellem hav og land. Sejlads foregår for det meste på et stort oversigtskort, hvor man styrer sin lille miniature-model af sit skib rundt mellem ørerne med tastaturet. Af og til dukker andre skibe op. Disse kan enten sejle fredeligt forbi eller angribe med bragende kanoner, alt afhængig af om man er allierede eller ej. Er man selv ond i sulet kan man også vælge at angribe. Når angrebet sætter ind skifter spillet til et tredjepersons perspektiv, hvor man styre kameraet rundt med musen. Det giver både et rigtig flot udsyn til ens skib og et godt overblik over situationen. Man skal stadig styre sit skib manuelt men det er noget mere kompliceret, fordi der nu er flere faktorer der spiller ind. Sejlene skal enten hejses eller foldes, så man kan fange en god vind. Vælger man at gå i offensiven skal man både vælge den korrekte ammunition samt styre skibet i position, så det kan affyre en bredside mod modstanderen. Ammunition kommer i forskellige varianter fra den typiske kanonkugle til forskellige hagltyper, der enten kan bruges til at rive modstanderens sejl i stykker eller rydde dækket for sømænd. Når ammunitionen så er valgt, og kanonerne ladet, kan man vælge at stole på at ens mandskab rammer rigtigt men man kan også skifte til et førstepersonsperspektiv og selv forsøge at sigte. Der er bestemt ikke nemt for kanonkugler, og hvad man ellers putter i kanonerne, flyver ikke i lige linje mod deres mål, hvilket betyder man skal sigte lidt højere end det man vil ramme.

Under sådanne søslag kan det også ske, at skibene kommer så tæt på hinanden, at man kan borde modstanderen (eller selv blive bordet). Når det sker, skifter spillet igen til et tredjepersonsperspektiv, denne gang med Nathaniel selv i centrum. Ham styrer man også direkte, som han fægter sig gennem den ene modstander efter den anden. Det primære våben er sværd men man kan også affyre pistoler, hvilket hurtigt kan sende en besværlig modstander hinsides. Pistoler er til gengæld langsomme at lade så langt hen af vejen, må man satse på sine evner med sværd.

Efter hvert søslag skal man være forberedt på, at skulle søge havn for at få repareret sejl og lappet huller i skroget. Lang de fleste havne har skibssnedkere, der kan udfærdige de nødvendige reparationer men man kan også prøve selv hvis man har tømmer og sejldug med i lasten. Det er også hos skibssnedkeren man kan købe nye og større kanoner og i takt med at Nathaniels evner stiger, kan han skifte det gamle skib ud med et nyt og større. Der er også købmænd, hvor man kan købe og sælge varer samt kroer, hvor man kan høre det seneste sladder, leje et værelse for natten, hyre nyt mandskab og måske vinde lidt håndøre i terningespil. Livet på landjorden foregår også i tredjepersonsperspektiv og her får man virkelig mulighed for at nyde en flot og stemningsfuld grafik. Den udmærker sig især ved at rumme mange flotte detaljer og finesser, såsom græs der bøjer og bugter sig når man går igennem det.

Undervejs i spillet får man tildelt erfaringspoint alt efter hvor godt man klare sig. Disse kan så deles ud mellem Nathaniels evner. Pointene kan deles ud mellem to kategorier - personlige evner og særlige egenskaber. De personlige evner omfatter ting som lederskab, handelsevner og så videre. Der går ofte noget tid inden man begynder at kunne se effekten af de personlige evner men dette er ikke tilfældet med de særlige egenskaber. De særlige egenskaber omfatter eksempelvis hvor hurtig man er til at lade sin revolver, hvor store chancer man har få at lave et "critical hit" i sværdkampe, hvor nemt man har ved at ramme fjendtlige skibe og så videre. Med de særlige egenskaber er det ofte meget lettere at se effekten men det er svært at holde balancen og være god til det hele. Det bedste resultat får man ved at specialisere sig i en retning, eksempelvis fægtning. Dette giver samtidig spillet en pæn replay-værdi, for så kan man specialisere sig i en anden retning hvis man vælger at starte et nyt spil.

Pirates of the Caribbean rummer mange elementer og alle fungerer de ganske godt sammen. Alligevel opnår spillet desværre ikke helt den lovprisning, som det kunne have fortjent havde det blot tilbragt lidt længere tid mellem udviklernes hænder. De forskellige elementer fungere nemlig knap så godt på egen fod. Nærkampene med kårde og pistol er meget sjove de første par gange men det vare lige til man finder ud af hvor simple de egentlig er. De er blottet for taktik, dybde og styringen er ofte alt for træg. Nathaniel kan ganske enkelt ikke bevæge sig hurtigt nok og helt galt går det, når der er flere modstandere. Søslagene er tilpas langsomme og kan til tider være nervepirrende men alt for ofte trækker de i langdrag. Nogle gange bliver de også for meget af det gode. Spillet har nemlig en kedelig tendens til at lade fjendtlige skibe angribe i lind strøm og alt for ofte må man lide et bittert nederlag, fordi man blev angrebet mens man forsøgte at humpe sit ødelagte skib i sikker havn.

Spillet har altså sine irritations momenter og det skal man være forberedt på hvis man vil lege Pirates of the Caribbean. Spillet har desværre også en meget stejl indlæringskurve så det er et spil man må kæmpe for at holde af. Det skal heller ikke være for hovedplottets skyld at man skal få fat i spillet. Det kan tydelig mærkes at det først er kommet til sent i processen. Det er tyndt, ofte usammenhængende og nogle steder direkte hæmmende fordi det tit afholder forhindrer én i at sejle hvorhen man vil. Derfor skal man bare igennem det så hurtigt som muligt, så man kan få frie hænder til at styre roret hvorhen man vil. Det er på det punkt at spillet har sine øjeblikke men det betyder så også at man skal kunne lide den slags gameplay for at få det fulde udbytte. Det er derfor ikke et spil for alle men for de få der har erfaring med genren er det bestemt et kig værd. Og om ikke andet så er det en god lille appetitvækker til filmen der lander i de danske biografer i næste måned.