Plants vs Zombies: Garden Warfare 2

Vi er omkring 20 journalister samlet i lobbyen hos EA's engelske hovedkontor. Efter registrering og sikkerhedsgodkendelse bliver vi ført igennem lange gange ned til gemte laboratorier, hvor de udfører hemmelige eksperimenter på planter og døde mennesker - i en virtuel verden selvfølgelig. Vi bliver placeret i et stort rum med et hav af fladskærme, og skal nu prøve Popcap games' andet spil i denne 3rd person shooter serie. Zombierne har slået planterne betydeligt tilbage, og det er nu tid for de grønne bevoksninger at tage til genmæle, og forsøge at vinde deres baghaver tilbage. Meget synes er være velkendt i dette kapitel, men en masse nye ideer er blevet tilført. Garden Warfare er først og fremmest et multiplayer spil, men i denne ombæring har udviklerne lagt meget vægt på mulighederne, for at spille solo og lokal co-op. Det er disse elementer dette preview vil fokusere på, og senere i starten af de nye år - når endnu en embargo er blevet løftet - vil vi fortælle mere om multiplayer-delen, i forbindelsen med en større kommende afsløring omkring spillet.

I begyndelsen af præsentationen nævnes Destiny overraskende som en stor inspirationskilde for udviklingen af spillet. Dette er tydeligt i de største tilføjelser, som ses allerede da vi starter spillet. Jeg spiller som en flyvende troldkvinde - som forresten er en rose - og et kæmpe træ tårner sig op foran mig, med hytter og bygninger stikkende ud af sig. Dette er planternes base - deres fæstning om man vil. Denne base fungerer som en hub for alt andet i spillet. Her kan du påtage dig quests, opgradere dine figurer, spendere din vundne valuta, samt blive sendt i kamp både solo eller i multiplayer. Jeg vælger dog istedet at se hvad der sker, hvis man bevæger sig uden for basen. Her ankommer man til The Backyard Battleground. Dette område strækker sig imellem planternes og zombiernes baser, og er emne for konstant krig. Hvis man tør liste sig her ud, varer det ikke længe før fjenden kommer væltende mod en, og jo længere tid du befinder dig her, og jo mere ravage du skaber, des mere modstand vil du møde. Planterne og Zombierne ligger i konstant kamp herude, især omkring midten, hvor 'flaget af umådelig stor kraft' er placeret. Hvis du vælger at hejse dette flag, begynder bølger af fjender at vælter mod dig, og snart ligger du i desparat kamp for overlevelse. Det hjælper naturligvis at have nogle venners hjælp, men udfordringen ved at spille alene, kan være sjov nok i sig selv, og er en god måde at optjene erfaring og mønter.
Tilbage på basen står en opslagstavle. Her kan du se alle mulige quests, og vælge hvilke du vil forsøge at fuldføre. Disse er enten generelle eller karakter specifikke. Ofte vil de være i form af: "Dræb ti zombier som Rose", og efterhånden som du gør fremskridt, bliver disse også gradvist sværere. Du kan også se alle dine opgradering og modificerer dine karakterer. Der er et hav af muligheder, for at tilpasse sine figurer, både med hensyn til at ændre karakterernes specifikke våben og evner, men også modificere dem rent kosmetisk. Med de mønter du samler sammen i kampen ude i ingenmandsland, køber du pakker af klistermærker, som udløser flere af disse opgraderinger.

The Backyard Battleground er et godt sted at teste dine karakterer, inden du hopper ud i de store multiplayer modes, men det er også et sted, som gemmer på mange hemmeligheder. Nedenunder området strækker der sig et system af kloakker, hvor du kan finde massere af skatte og hemmelige områder. Eksempelvis stødte vi på en klassisk skydebane, hvor du bevæger dig rundt og skyder papfigurer, og kan træne din præcision. Det lader til at der er massere af sjov at hente her, også selvom man påtænker, kun at spille alene.

Garden Ops, som var den mest populære mode i det første Garden Warfare, er ligeledes blevet forbedret i singleplayer. Først og fremmest kan du endelig spille som zombierne, men selvom det nok er sjovest at have fire venner til at hjælpe dig, kan du istedet medbringer AI-hjælpere, som du vælger ud fra alle de figurer, du har låst op for med alle deres tilhørende evner og opgraderinger. Og mulighederne er ekstra store, nu hvor der er tilføjet seks nye classes - tre til hver gruppe. Blandt de mest interessant af dem er Rose, som jeg virkelig nød at rende rundt med, og forvandle de andre journalister til en ged - den ultimative videospilsevne. Zombierne har blandt andet fået Captain Deadbeard, en død sørøverkaptajn som kan sende en papegøje afsted med et laservåben, og Citron som er en tidsrejsende appelsin med dusørjæger som sin profession.

Alt i alt synes udvikleren at have gjort en del, for at spillet skal tilbyde en god offline-oplevelse, men efter kort tid vil langt de fleste søge online, og giver sig i kast med op til 23 andre i de mange multiplayer muligheder, som dog det meste af vejen vil være genkendeligt for tidligere spillere - men mere om dette en anden gang.
Garden Warfare 2's styrke synes at ligge i det sjove univers og de farverige karakterer. Ingen af dem synes dog at være virkelig effektive i sig selv, og jeg fandt det svært at finde mig til rette i denne form for shooter. Der var mere fokus på sjov og kaos, og selvom spillet tilbyder mange dybe shooter-mekanismer og muligheder for forskellige strategier, synes dette spil helt klart mere at være en parodi på de klassiske militær-shootere, og et sjovt pusterum fra de mere seriøse spil, end det egentlig er et alternativt tilbud til shooter fans. Men det gør nok heller ikke så meget.