Efter 20 år er Pokémon ikke bare stadig en af de bedste spilserier nogensinde, men det lader også til at dets tiltrækningskraft bliver stærkere og stærkere blandt alle målgrupper. Den nye del af serien, Sun og Moon, stod overfor den udfordring at skulle imponere fansne og på samme tid gentænke nogle af seriens gamle normer. Og efter at have klemt en hel masse timer ud af både vores preview kode, Special Demo og det endelige produkt, kan vi nu endelig komme med en evaluering af spillet, og hvordan serien har håndteret den nye udviklingl.
Bemærkning: I vores tilfælde spillede vi Pokémon Sun. Husk på at hvert spil følger sin egen tidssætning, og Moon har 12-timers forskel til den virkelig tid. Derudover har hver udgave en række unikke Pokémons samt små ændringer i nogle af prøvelserne på Island Challenge.
Én af de nye elementer, der introduceres i Sun og Moon, er en ny region - Alola-regionen. Og det er her, vi starter vores eventyr. Regionen består af en øgruppe med i alt fem øer (fire naturlige og én menneskeskabt), og her støder vi hurtigt på nogle af de nye ændringer, spillet har at byde på. Tingene fungerer nemlig ret anderledes her. For eksempel lever mennesker og Pokémons side om side på en mere naturlig måde, end de gør i regioner som Kanto eller Johto. Derfor er det helt normalt at se mennesker gå rundt blandt disse dyr, eller endda at støde på en Pokémon, som tigger efter almisser. Det kan ved første øjekast måske virke som et dovent design-valg, men fordi det vises på så naturlig en måde, hjælper det dig faktisk med at synke ind i spillets atmosfære og understreger, at Pokémons er meget mere end bare nogle smådyr, der kun lever for at kæmpe eller blive fanget i noget højt græs. De er en del af samfundet, og deres eksistens side om side med menneskerne er fuldstændig normal.
Som vi måske ved efterhånden, så følger der nye monstre med til en ny region, og i kontrast til hvad nogen måtte tro, så er udvalget af Pokémon-designs ganske god denne gang. Det er nemt at spotte den tropiske ø-fornemmelse i designet af monstrene, og de passer rigtig godt ind. Men det er ikke kun de nye monstre, hvis udseende synes at tilpasse sig den tropiske atmosfære. Også tidligere Pokémons fra første generation påvirkes. Og med dette mener vi, at de har fået sig lidt af en make over. For eksempel har Meowth og Grimer gennem mutationer tilpasset sig til levestedet. Det er selvfølgelig helt personligt, hvorvidt man kan lide disse ændringer elle ej, men det er dog for mig sandt, at deres nye udseende ændrer perspektivet, og formår at gøre noget ganske velkendt til noget mere friskt. Og denne fornyelse er noget, der gå igen i alle spillets aspekter.
Historien er også fyldt med referencer til seriens fortid, men det forbliver dog også kun referencer. Også denne gang indtager vi nemlig rollen som en ny, ung eventyrer, som forlader sit hjem for at udforske et nyt kontinent og lære alt om Pokémons, mens vi samtidig må stå overfor en ond organisation og blive oplært af en professor. Men her ophører lighederne også. Der er ingen Gym Leaderes, der skal besejres, eller nogle Pokémon Leagues til rådighed ved spillets start. I stedet for finder du det førnævnte Island Challenge, der er en serie prøvelser, som alle unge på Alola må gennemføre, når de rammer en bestemt alder. Disse prøvelser er delt op i Kahuna-tests (som består af ledere fra hver ø) og Captain Trails (der er Pokémon-trænere, som er en rang lige under lederne). Det gode ved disse tests er, at ingen af udfordringerne involverer en direkte kamp mod en enkelt træner, eftersom der er en hel række forskellige missioner og objektiver, der skal udføres, for at man kan bevæge sig videre. Man skal for eksempel finde nogle bestemte monstre, samle ingredienser eller endda svare på nogle morsomme spørgeskemaer. Disse missioner hjælper med at ændre spillet og at give det en mere RPG-agtig følelse, samt at bandlyse en oldgammel spilmekanik, der føltes ganske urokkelig. Det leder til en lang række nye, friske situationer, der beriger Pokémon-oplelevelsen.
Måden hvorpå historien folder sig selv ud, er også ganske nydelig. Den narrative del er en del bredere og mere interessant, end dem vi førhen har oplevet (måske Black og White var tæt på). Der er lurvede bad guys, der slet ikke er så slemme alligevel, de elskværdige medlemmer af Team Skull, de gode, der egentlig ikke er så gode, når det kommer til stykket, den sære Æther Foundation og mysteriet omkring de enigmatiske Ultra Beasts. Vi vil selvfølgelig ikke dele ud af nogle spoileres her, men vi kan dog fortælle dig, at dialogen og historien denne gang er værd at lægge mærke til. Det er rart, at man endelig tør at introducere en bedre og dybere historie, samt at arbejde med præsentationen af denne. De tilbagevendende fans vil elske de nostalgiske referencer.
Men selvom vi ikke støder på nogle Gym Leaders i klassisk forstand, så er der stadig nogle kampe, der minder om disse. At gennemføre Kahuna Challenges involverer nemlig, at man skal overvinde de forskellige ledere, men du skal dog også godkendes af Tapu (en speciel Pokémon, der beskytter hver ø). Monstrene vil altid stole på dig, men husk på at båndet mellem disse skabninger vejer tungt. Faktisk håndteres selv valget af start-Pokémonen anderledes her. Nu får du ikke bare lov til at tage en Pokéball. Nu skal monstret acceptere dig som sin leder, før den vil slutte sig til dig på dit Island Challenge-eventyr. Men vi vil lade dig selv opdage resten af, hvad øerne har at byde på.
Kampene selv er ret traditionelle. Det er stadig i det høje græs, du finder dine Pokémons, men nu kan de faktisk også angribe dig både fra jorden og himlen. Når kampen så starter, vil du sikkert lægge mærke til, at kampsystemet ligner sig selv i høj grad med monstre indenfor bestemte typer og de dertilhørende styrker og svagheder. Der er dog nogle nuancer af dette såsom at effektiviteten af hvert angreb vises på skærmen, samt at alle statistikker kan ses ved blot at røre skærmen. Vi synes at denne nye funktion, som kan være ganske god for nytilkommere, kan ødelægge hele læringsaspektet, der altid har været en del af Pokémon-spillene. Det er dog stadig nødvendigt og ganske fundamentalt, at man lærer typerne at kende, og at man studerer hvert enkelt monster.
Og hvorfor er det så nødvendigt at lære alt om disse Pokémon-typer? Fordi sværhedsgraden er vokset en del denne gang. Måske ikke i de første par timer, men i størstedelen af spillet herefter. At undersøge ens rivaler og udtænke den bedste strategi er nøglen til sejr. Og i denne sammenhæng må vi også hellere nævne Pokémon'ernes nye evne til at tilkalde allierede under en kamp. En simpel kamp mod hvad der lader til at være en helt uskyldig Magby, kunne ende med en tilsyneladende uendelig række Magmars. Og ja, disse nødkald kan også bruges til at fange sjældne monstre, at hjælpe nogle svagere Pokémons eller måske bare tilintetgøre dem.
Måske netop på grund af denne nye sværhedsgrad har udviklerne valgt at implementere endnu en ny funktion, der er til stor hjælp for spillerne. Straks efter at en kamp er færdig, kan man nu helbrede de negative tilstande, ens Pokémons kan være i, ved at tage sig af dem. Ved at trykke på "Y" efter en succesfuld kamp, går man ind i et first person perspektiv, hvor du kan børste, tørre og endda fodre dine små monstre. Det er faktisk ret vigtigt, at man tager sig af sine Pokémons, da dette også kan være med til at øge deres Dogde-evner.
Med alle disse nye funktioner, virker det måske mærkeligt, at The Hidden Machines er fraværende, eftersom alt læner sig mod en mere naturlig tilværelse, hvor mennesker og Pokémons lever fredeligt sammen. Og det er derfor at Pokémounts passer så godt ind og er noget ganske velkommen. Nu kan du nemlig sætte dig på ryggen af din Tauros og lade denne fragte dig rundt, lede efter skjulte genstande på din Stoutland eller endda svæve over vandet på din Lapras. Så, som vi sagde, Pokémons er ikke kun til for at blive fanget og kæmpe; de hjælper dig også med at navigere verdenen på en bedre måde. Og selvom systemet erstatter en så traditionel ting som HM's, så fungerer og føles det bedre og ligner altså et must for nye spil også.
Efter så mange små forbedringer, som vi har fundet i Pokémon Sun og Moon, er det en skam - selvom resultatet er godt nok - at Nintendo 3DS'eren slet ikke bruges til fulde, når det kommer til den tekniske side af tingene. Spillet kører solidt, men desværre var man nødt til at udelade 3D-effekterne, for at kunne holde ydeevnen stabil - og vi er da også stødt på nogle dårlige og svage teksturer. Du kan nyde 3D-effekterne med et Pokévisor (som er foto-delen), men frameraten falder signifikant, og ødelægger derved atmosfæren.
Udover det er grafikken og det visuelle aspekt gode. Byerne og miljøerne er fulde af liv og tilbyder nogle sjove små detaljer. Grafikken er bestemt bedre, end vi nogensinde har set den før i serien og kommer med en masse varians, hvilket påvirker alt helt ned til vores egen lille avatars udseende, som kan tilpasses. De har bestemt lagt mange kræfter i denne del af spillet, og det betaler sig da også, eftersom indlevelsen i hele denne Alola-region især lever i de små detaljer.
Udover den almindelige gameplay-oplevelse, er der også multiplayer-delene. Der er Quick Play, hvor man kan kæmpe mod andre spillere, eller man kan bytte Pokémons med spillere i nærheden, og så er der Plaza, som man kan slutte sig til online over hele verden og spille små minispil, og så indeholder det endda nogle sociale funktioner. Selvfølgelig kan du også kæmpe og bytte Pokémons her. Og udover alt dette er der også Battle Royale, hvor fire spillere mødes, og som meget vel kunne have heddet The Poker of Pokémon Battles i stedet for. Det byder på en masse sjov, og det er noget vi varmt kan anbefale, hvis du leder efter noget friskt og mere strategisk, når det kommer til kampe.
Og hvad sker der så, når man er færdig med selve historie-delen? Det er desværre ikke noget, vi kan fortælle en frygtelig masse om her, men vi kan dog sige, at der er en hel del overraskelser til dig, efter du har færdiggjort historie-delen. Faktisk så meget at det vil udvide længden af Pokémon Sun og Moons levetid til nærmest uendelig.
På nuværende tidspunkt har du nok lagt mærke til, at vi med sikkerhed kan sige, at denne nye del af serien betyder et stort skridt fremad for hele franchisen. Sun og Moon er den helt rigtige udvikling af Red, Blue og Yellow. Alt er blevet lavet om til noget nyt og frisk, men det er stadig genkendeligt. Om så det er historien, grafikken, designet, atmosfæren, monstrene eller kampene, så går dette spil bare en smule dybere og lidt længere ind på RPG-territoriet. Og det giver også et bedre resultat. Spillet fungerer både for dem, der aldrig har været en del af franchisen før og for dem, der har spillet med i over et årti.