Port Royale

Man kan ikke sætte sig ned med Port Royale, uden at tankerne strømmer nostalgisk tilbage til Microproses udødelige klassiker Pirates! Ascaron fører os nemlig tilbage til det caribiske hav, hvor europæiske kolonier spiller deres multilaterale spil i en ny verden uden for gængs lov og orden. I dette miljø lever licenserede pirater og lykkejægere et forgyldt liv - med de rette mennesker i ryggen kan man tjene kæmpe summer af penge. Dukaten har naturligvis også en mere dyster bagside; hvor gader, stræder og vande er oversvømmet af ligesindede vovehalse. I et yderst favnende eventyr, uden den store pædagogiske pedanteri, giver timers tålmodighed et meget tilfredsstillende afkast.

Der gemmer sig utroligt meget spil under de rørte vande, selv om interfacet ved første øjekast er tørt og temmeligt utilnærmeligt, så ligger skattekisten og venter. Det første sted man bør lægge anker er ved den implementerede træningsmission. Her stifter man bekendtskab med handelssystemet der om noget er et fortøjningssted for resten af titlen. De todimensionelle byer gemmer nemlig på en veludviklet sans for udbud og efterspørgsel, der med den rette sans for timing kan give grobund for en mægtig karriere. Alt imens man forsøger at etablere sig som forretningsmand vil verden omkring een også udvikle sig.

Priser vil fluktuere i de forskellige byer, andre skibe vil sejle over havene med deres laste og styrkeforholdet de enkelte kolonimagter imellem blive forskubbet. Det er derfor essentielt konstant at have en finger på pulsen, og finde ud af hvor de bedste handelsruter er lokaliseret. Herved kan man tjene penge til at udvide sin flåde og sågar købe ejendomme i de forskellige byer. Sidstnævnte bliver på sigt en essentiel faktor, da man hermed selv har kontrol med produktionen. Dette kræver dog samtidig, at man sørger for at der er arbejdskraft nok i det valgte område. Alt sammen noget af en balancegang der stiller krav og kræver tid.

Et spil i denne genre ville ikke være komplet uden drabelige søslag, og de er heldigvis også at finde i Port Royale. På bedste Pirates! vis, kan man real-time tage del i begivenhederne. Vinden spiller kispus med de stolte skonnerter, mens man forsøger at line sig op til en ordentlig bredside. Taktik og tålmodighed spiller her en altafgørende rolle - hvilket sågar udbygges af, at man selv vælger, hvilken type kanonkugler man vil have liggende i lasten. Ønsker man at gå efter mandskabet? Eller vil man bare sende skroget til havets bund? Alt sammen overvejelser der har indflydelse på spillets videre forløb. Vælger man eksempelvis at borde modstanderens skib, så har man jo pludseligt en ekstra jolle i samlingen - samtidig med at man tilsniger sig lidt gratis hittegods. Dette vil dog naturligvis give dig en meget slet status hos kolonimagterne, hvor du til sidst ender som persona non grata i havnene. Ydermere vil du blive jaget vildt og betragtet som en simpel sørøver. Alternativt kan du faktisk få bevilling til at føre fribytteri mod at stå til en given nations disposition. Nu er det så pludseligt lovligt, at lade kanonerne gjalde mod nationens fjender - og at man så samtidig fylder lidt guld i lommerne, kan ingen jo have ondt af.

Når man først er trukket ind i begivenhederne, er det en udsøgt fornøjelse at opdage verden. Nye kolonier dukker op i horisonten, hvilket åbner for nye handelsmuligheder. Til sidste sidder man som velhavende landbesidder, og styrer sine handelsflåder med et gyldent overblik. Det er let at sætte automatiske ruter op, hvilket gør de senere begivenheder langt mere overskuelige. Før man kommer så langt, skal man dog igennem alskens problemer. Med RPG-mæssige undertoner skal man opbygge sin figurs ry og erfaring gennem sine handlinger. Guvernører gemmer på forskellige missioner der kan føre dig frem på den sociale rangstige. Der er sågar - med slet skjult henvisning til Pirates! - mulighed for at gå på jagt efter slægtninge og samle et skattekort. Alt sammen med til at blæse yderligere levetid ind i en allerede omfattende titel.

Selv om det måske ikke er verdens smukkeste spil, så er grafikken yderst funktionel. Efter lidt tids tilvænning skøjter man rundt i de forskellige menuer, og fører sig frem som verdensmand. Oversigtsbillederne er i 2D, hvor byerne præsenteres i stil a la Age of Empires. Søslagene er derimod i 3D, og er faktisk ganske nydelig. Lydsiden danner samtidig en glimrende baggrund, med musik og effekter der faktisk aldrig bliver irriterende trods mange timer foran skærmen. Lykkedes det at overvinde den første træghed, så venter der sig et mindre overflødighedshorn, hvor timer vil forsvinde i selskab med mikroøkonomi og søslag. Gider man ikke tage den pæne vej frem, kan man sågar slå sig ned som sørøver - og det er jo aldrig kedeligt.