FuturLab har frigivet en ny gameplay trailer fra det kommende PowerWash Simulator 2, som lander til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC mod slutningen af 2025.
Meget ligner sig selv, men traileren afslører dog lidt nyt. Blandt andet kan man nu bruge en sakselift, man kan bruge gulvskrubbere og så kan man selvfølgelig klappe katten Ulysses, som nogen måske vil kunne genkende fra det første spil.
PowerWash Simulator 2 virker som en solid efterfølger, der ikke genopfinder konceptet, men det er der bestemt heller ingen grund til, da det fungerede virkelig fint i det første spil.
Hopper du på PowerWash Simulator 2 senere på året?
