Castlevania er en af de gamle klassikere, der har overlevet hele tre spil til Nintendos første konsol NES og er siden set i alle mulige afskygninger til blandt andet Super Nintendo, Game Boy, Playstation og en forlængst droppet Dreamcast-version.
Nu er turen så kommet til Game Boy Advance og heller ikke her har Konami tænkt sig at lade pisken stå og mugne op af væggen. Denne gang er du tilbage som i 1830'erne i form af den unge og uerfarne vampyrjæger Nathan, som selvfølgelig bevæbnet med den klassiske pisk.
Til helvede med japanske versioner!
Trods den japanske tekst lykkedes det at afkode noget af handlingen. En eller anden mangaficeret (ikke en sygdom, men en stilart) troldkvinde genopliver en ældgammel vampyr, få sekunder inden hovedpersonen med følge, stormer ind i kapellet. For at gøre en lang og fremmedsproget historie kort (og dansk), så ender det med at vampyren smadrer gulvet i kapellet og Nathan og hans følgesvend falder ned i katakomberne. Som om det ikke var nok, beslutter følgesvenden sig for at klare tingene på egen hånd, mens Nathan gør noget helt tredje, såsom kæmper sig igennem de horder af udøde, der udgør 95% af standardbefolkningen i næsten alle katakomber. Og knap nok er følgesvenden drejet om hjørnet og forsvundet, som følgesvende har det med at gøre når de drejer om hjørnet, før end at spillet folder sig ud.
Klassisk!
Akkurat som i de gamle Castlevania-spil er du udstyret med en pisk og hvad du ellers finder på din vej igennem de støvede gravkamre. Som et nyt tiltag til spillet (er dog set i et af de tidligere spil) tjener man nu erfaringspoint og har en række egenskaber som man hele tiden bliver bedre i, enten gennem erfaring eller ved hjælp af magiske genstande. Dit hovedvåben, pisken, som efterhånden er det mest karakteristiske ved Castlevania-serien, kan også opgraderes igennem hele spillet ved hjælp af en eller anden mærkværdig form for kort. Omkring 20 styks er der plads til, og alle tilføjer pisken en eller anden form for egenskab der ville have gjort Indiana Jones grøn af misundelse.
Derudover får Nathan i løbet af spillet chancen for at samle magiske genstande op, der giver ham mulighed for at bevæge sig til de steder han før ikke kunne nå samt mange andre spændende ting.
Labyrint!
Banerne er enormt store og er kulminationen af enhver labyrintdesigners våde drømme. Trods de flotte baggrunde, er det svært at orientere sig og finde videre igennem den aktuelle bane, men heldigvis er der et lille oversigtskort, som jeg trods den manglende manual fandt frem til ved et lykketræf.
Castlevania er et ganske underholdende spil, og helt klart en af de titler som mange vil få glæde af. Og det skader bestemt ikke at have stiftet bekendtskab med de tidligere spil i serien.