Ridley Scotts film Gladiator har inspireret mange kreative bedrifter gennem årene. Nogle har været uinteressante og afledte, mens andre har været værd at se nærmere på. Der har altid været en fascination med Romerriget, dets storhed og fald, interne politik og blodige slag. Cryteks Ryse: Son of Rome låner også fra Scotts episke film, og hvis man kan snakke om en overdrevent cinematisk oplevelse, så tager Ryse prisen.
Historien om Ryse: Son of Rome begyndte for tre år siden på E3, da noget kaldet Project Kingdoms blev præsenteret til Microsofts pressekonference. Året efter dukkede det op igen som Ryse - og var nu Kinect-eksklusiv. Så gik der et stykke tid, hvor vi ikke så skyggen af spillet, og rygterne ville vide at spillet var ved at blive redesignet til i stedet at bruge den almindelige controller. Og det viste sig at være nøjagtigt hvad der skete. Ryse: Son of Rome er nu et controller-spil til Xbox One, med nogle Kinect-funktioner (har vi fået at vide).
Du har formodentlig set den korte gameplay-demo, der blev vist frem til Microsofts E3-pressekonference for nogle uger siden. Der var rigeligt med scripting, og det så ud som om gameplayet var reduceret til quick time events, hvor passende blodige finishing moves blev udført en efter en.
Den gode nyhed er, at kampene ikke er lige så scriptede som de så ud. Den dårlige nyhed er at demoen føltes meget begrænsende, stadig scriptet og lineær. Og det faktum, at man i demoen ikke kunne dø, og ikke engang behøvede at trykke på knapperne, der dukkede op på skærmen, gjorde det til en temmelig bizar oplevelse på messegulvet. Kampsystemet var ret basalt, men dog solidt. Blokader, skub med skjoldet og slag med sværet har hver deres knap, og der er lagt stor vægt på timing. Hvis du lader dig selv blive omringet, kommer du i store problemer, så en vigtig del af taktikken er at isolere og besejre fjender en ad gangen.
Vi ved i forvejen at Crytek er på toppen, når det kommer til grafik, og Crysis 3 står stadig som et af de mest visuelt imponerende spil nogensinde (vurderet på de tekniske aspekter), og Ryse: Son of Rome står som den flotteste next-gen-titel på dette års E3. Detaljerede ansigtsanimationer, en kaotisk slagmark og en masse effekter fik det til at se ud som om man spillede noget prerenderet. Det strålede af next-gen. Gameplayet var ganske vist ret begrænset, men for nogle spillere vil grafikken uden tvivl gøre op for det.
Det indzoomede kamera og den konstante panorering til cinematiske vinkler kræver noget tilvænning. Vi ser kun Marius Titus, generalen der er spillets hovedperson, på slagmarken i denne demo, så tiden må vise om han også har blidere sider som Gladiators Maximus. Eftersom man ikke kan dø i demoen (så spillerne ikke ville blive frustrerede, den første gang de prøvede spillet), så vi aldrig hvad der i så fald sker, men vi antager at det indebærer et billede af kornmarker.
At dømme ud fra demoen er Ryse langt fra de sandkasseoplevelser Crytek har været kendte for førhen. Spillet vil kæde bombastiske scenestykker sammen en efter en på en måde, der minder mere om spildesignet fra Star Wars Kinect end for eksempel God of War. Demoen er delt ind i fire korte sektioner, der viser nye mekanikker som at gå i formation og kaste spyd, eller drage fordel af bueskytter, der giver dækild. Forhåbentlig åbner spillet en smule op senere, men ud fra det vi har set og oplevet, går Crytek efter en tæt scriptet cinematisk oplevelse her. Kan det tænkes, at spillet stadig bærer rundt på nogle af begrænsningerne fra sit ophav som Kinect-titel?
Vores fascination af Romerriget er fortsat stærk, og Total War: Rome II ligger højt på vores liste over mest ventede udgivelser. Vores indtryk af Ryse: Son of Rome er både begejstrede og forvirrede. Grafikken er der, kampene er grusomme, men det hektiske tempo og den tunge scripting rammer ikke plet. Vi håber at E3-demoen var netop det, et kondenseret udsnit af oplevelsen, og at det fulde spil giver lidt mere frihed.
Det var jo trods alt frihed, romerne kæmpede for, var det ikke? Eller var det kvinder og vin? Eller kornmarker?