Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
previews
Extinction

Vi har prøvet Extinction

En mindre rodebunke af parkour, slow-motion, og frustrerende styring, i kampen mod væsner der i hvert fald slet ikke er kæmperne fra Attack On Titan.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Udryddelse er et varmt emne i nutidens politiske så vel som biologiske klima. Insekt- og dyrearter der falder på stribe. Konspirationsteorier om menneskeracenes snarlige bortgang fra enten sanseløs overbefolkning eller den kunstige intelligens pludselig opstanden. Ja, udryddelse kastes rundt som en varm kartoffel. Det gør den også i det passende navngivet Extinction, en 3D action-platformer med rollespilselementer der bevæger sig i sammen højspændte parkour hastighed som Prince of Persia og Assassin's Creed. Når altså det lige virker.

I Exinction kastes du ind i en verden der bogstavelig talt står på afgrundens rand, i det de tårnhøje og massivt stor Ravenii har invaderet Dolorum, og ønsker verdensherredømmet ved at smadre alt og alle på deres vej. Som spiller styrer du Avil, den sidste i linjen af mægtige krigere, som er den eneste i hele verden der besidder evnerne til at kæmpe imod de mastodontiske Ravenii. Det er sådan lidt vagt hvorfor du er den eneste af disse skildvagter - spillet stiller endda selv spørgsmålstegn ved hvorfor du ikke kan sørge for at oplære den nye generation - men ikke desto mindre hviler verdenens skæbne i dine hænder.

Medens de mægtige titane - jeg mener, de mægtige Ravenii nærmer sig bymurene, skal du som Avil, udover i sidste ende at nedlægge disse kæmper, også redde befolkningen og slagte de mindre dæmoner der følger i kæmpe-orke - jeg mener, Raveniiernes fodspor. Prøv at hør, selvom Iron Galaxy og Maximum Games påstår hårdnakket at Extinction absolut er helt og så aldeles fjernet fra spillets ellers tydelige inspirationskilde Attack On Titan, så er lighederne altså virkelig slående. For at nedlægge en Ravenii, skal hoved hugges af ved nakken, for eksempel. Denne elite-orden du hører til kræver også evner der skal trænes op gennem mange år, og ingen ved heller hvorfor, hvordan eller hvorledes med disse invaderende kæmper. Ja, David mod Goliath tanken er langt ældre, men stilen, indholdet og historien ligger alt for tæt op af Attack On Titan at udviklerne kan frasige sig direkte inspiration.

Extinction
ExtinctionExtinctionExtinction

Som Dauntless er et forsøg på at skabe et Monster Hunter-spil uden om Monster Hunter, er Extinction et forsøg på at skabe et Attack On Titan-spil uden om Attack On Titan, og det gør ikke noget! Det er helt i orden, hvis bare udviklerne ville stå ved det. Lad nu det ligge. Hvordan styrer spillet så, i dets nuværende tilstand, spørger den interesserede læser. Vakkelvornt, kan jeg så svarer. Idéen er tydelig - at kæmpe imod den fremmede magt må gerne være voldsomt og uoverskueligt, når man er en en-mandshær, med verdens vægt på sine skuldre. Ligesom at klatre i bygninger, skal Raveniierne også bestiges som et andet bjerg, og nogen har speciel rustning som skal hugges i stykker først. Derudover skal du ligeså holde øje med kæmpe hænder og fødder, de konsekvent forsøger at knuse eller mase dig til plukfisk. Implementeringen giver dog en kedelig eftersmag. Der var flere gange hvor jeg endte i en armhule, af uransagelige årsager, eller løb fast i et stykke rustning, og så er hitboksen også over det hele - i sådan en grad at kæmperne kan træde milevidt ved siden af og du bliver stadig kvast.

Derudover gør Extinction også brug af en afart bullet-time (som vi kender fra The Matrix), når der skal til at hugges kæmpe lemmer af, hvilket ville fungere fint hvis der var en klar fornemmelse af hvor tæt på du skulle være for at dit angreb var effektivt. Ting gløder op når du er tæt nok på, men afstandsbedømmelsen er så underligt implementeret at det synes at skifte fra Ravenii til Ravenii hvornår jeg kunne ramme. Ligeledes er det automatiske kamera også langt bagefter i forhold til hvor hurtigt Avil kan bevæge sig, og det giver endnu en udfordring når du pludselig skal sigte mens vinklen stadig er et halvt sekund bagefter. Her savner jeg er en fastlåsnings-mekanik som man kender fra Dark Souls og lignende. Det ville i hvert fald hjælpe på nedkæmpning af de mindre monstre.

Extinction
Extinction
Extinction
ExtinctionExtinctionExtinctionExtinction