Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Shadow of the Tomb Raider

Shadow of the Tomb Raider

Vi bliver introduceret til en mere moden og sikker Lara Croft, der er nødt til at se konsekvenserne af sine handlinger i øjnene.

  • Tekst: Sam Bishop

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

For fem år siden, blev vi introduceret til en ny Lara Croft. Hun havde kigget misundeligt på Nathan Drakes eventyr, og tænkte: "det kan jeg da også gøre". Spillet så godt ud og det bragte Lara i farlige situationer, der skulle hjælpe til at finde hendes kærlighed til - nå ja - at blive en tomb raider. Personligt var jeg nok gået på tidlig pension, hvis jeg havde oplevet det, hun oplevede, men sådan er vi jo så forskellige. I fortsættelsen Rise of the Tomb Raider, gik Lara længere væk fra Nathan; nu handlede det ikke længere om at efterligne - det havde hun allerede bevist, at hun kunne. Nu handlede det om at finde sin egen identitet, og med større områder, bedre gåder og bedre sidekaraterer formåede hun at gøre det. Nu er vi kommet til afslutningen; det sidste spil i trilogien der blev påbegyndt i 2013. Lara er tilbage, og nu skal hun se konsekvenserne af sine handlinger i øjnene.

Jeg prøvede en demo af spillet. Den foregik i Mexico ved siden af vores gamle ven Jonah. Jeg er på jagt efter en skat, men for at finde den, må jeg første holde øje med en anden arkæolog som har sin egen forbindelse til selvsamme skat. Da han begynder at bevæge sig, sætter jwg efter ham - dog ikke i en larmende biljagt gennem gaderne. Snarere skubber jeg langsomt folk til siden, mens jeg holder øje med ham i mylderet af mennesker. Da han går ind bag to muskuløse vagter, vælger jeg at stoppe med at gå i hans fodspor, og tager i stedet til tagene. Nu er jeg klar til at kæmpe.

Et kort kig på Laras tøj minder mig om Lara Croft Anniversary. Hun ligner en person, der er forberedt til kamp, snarere end en arkæolog der faldt over en kamp ved et tilfælde. Efter så mange år i branchen, er hun bare klar over, at det vil ende i kamp på den ene eller den anden måde. Den kampklare attitude minder mig også om tidligere spil - dengang Lara var en etableret Tomb Raider, og ikke som i de to tidligere titler, stadig en person, der var i gang med at finde sin identitet. Den can do-attitude hjælper hende til at få fat i nøglen (der viser sig at være en daggert). Nu skal hun bare finde nøglehullet.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

Den næste sektion, vil jeg ikke spolere her. Hvad jeg vil sige er, at Laras handlinger har konsekvenser. Ikke blot for hende, men for folkene omkring hende. Det er et fokus for udviklerne, der i præsentationen før demoen, lagde vægt på diverse konsekvenser af hendes handlinger i løbet af spillet. Vi er vant til at gå ind i en lejr og dræbe alt med en puls, men nu kan sådan en handling have større konsekvenser i det længere løb. Hvilke ved jeg ikke endnu, men det virker som en lovende tilføjelse, til at fortsætte Laras historie.

Det betyder dog ikke, at Lara holder op med at dræbe. Omvendt virker hun som en endnu større morder end tidligere. Pigen der jamrede, da hun dræbte sin første person tilbage i 2013 er langt væk. Selv traileren indikerer tydeligt, at der vil blive dræbt først, og spurgt spørgsmål til ligene senere. Selv i vores tutorial, bliver vi mindet om, hvor brutale diverse stealth takedown kan være. I traileren ser vi hendes effektivitet i at dræbe i junglen, og det bliver overført naturligt til spillet. Nu bruger man virkelig miljøet til sin fordel. Nogle tætte grene var et perfekt dække for mig, da jeg placerede mig op af muren, og ventede til den intetanende vagt gik forbi. Farvel til ham - det er ikke sikkert dine kammerater kommer til at finde dit lig desværre. Både fordi du er godt gemt i bladende, og fordi de også ligger døde om lidt.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider