Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Battlefield V

Vi har prøvet War Stories i Battlefield V

Vi besøgte Libyen, så de allierede falde i Frankrig og gjorde oprør i Norge.

  • Tekst: Sam Bishop

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Tilbage i 2016 kastede EA og DICE os tilbage midt ind i 1. verdenskrig med Battlefield 1, og det skete ikke bare via de historiske rammer i multiplayer-delen, men også via en antologi af fortællinger de dengang døbte War Stories, hvor vi fik lov til at se en række forskellige perspektiver på krigen. Ikke bare det, vi fik lov til at opleve en række karakterers liv midt i kampens hede i hvad der i sidste ende var en ganske tilfredsstillende, om ikke uortodoks singleplayer-kampagne. Det er noget som studiet har i sinde at fortsætte med i Battlefield V, og vi blev for nylig inviteret til London for at se fire af de i alt frem War Stories som kampagnen tilbyder.

Den første er selve prologen, og tjener som en introducerende passage, så du kan få smag for spillets mekanikker. I de meget korte gameplay-øjeblikke, hvor du det ene sekund er i en tank, og i det andet er en snigeskytte i position, får vi et glimt af de diverse strukturer som spillet benytter sig af i denne omgang, og det er samtidig en solid introduktion til den verden spillet foregår i, en beskidt verden. Man skifter sømløst imellem forskellige soldater for at understrege størrelsesordenen. Det er netop pointen med prologen ifølge designinstruktør Daniel Berlin, at understrege hvor omfattende denne krig i virkeligheden var.

Vi spillede hurtigt igennem den korte prolog, og bevægede os videre til en anden af disse War Stories, som vi også fik lov til at opleve fra ende til anden. Denne hedder Nordlys, og foregår i Norge. Autencitet er vigtigt for DICE, og dette mærkes i det at samtlige karakterer her taler norsk, og her får man bare engelske undertekster - på den anden side er begivenhederne denne historie portrætterer ikke ligefrem realistiske eller virkelighedstro, men snarere en fortolkning. DICE tager sig friheden til at skabe deres egen udgave af konflikten, men som Berlin fortalte os, så er dette lige netop en historisk fortolkning snarere end en 1/1-genfortælling. Her ønsker de at fokusere på menneskerne, og det der kunne være sket.

Battlefield V
Battlefield VBattlefield VBattlefield V

Denne War Story fortæller os om karakteren Solveig, som i starten af kampagnen ønsker at redde en norsk modstandskæmper fra de okkuperende nazister. Vi vil ikke gå alt for meget i de narrative detaljer her, men hvad vi kan sige er at rent mekanisk er Nordlys ganske åbent; og dette er intention siger DICE, der fortæller os at de ønsker at historien fortælles på spillerens præmisser. Et eksempel på dette sker tidligt i missionen, hvor vi skal infiltrere det sted hvor vores allierede holdes fanget, og her kan du enten køre en lastbil igennem hoveddøren, og dermed køre alle soldaterne over, ellers kan du snige dig ind igennem kælderen. Der er mange, mange muligheder alene her.

Andetsteds i Nordlys åbnes der for verdenen, og du får en langt større sandkasse at boltre dig i. Du kan stå på ski for at overraske dine fjender, eller vente i den tykke sne og uskadeliggøre dem én efter én. Det er utrolig overraskende for at sige det mildt, at bare denne ene War Story er så gigantisk stor, og også at der er specifikke mekanikker der gør dem distinkte og varierede. Det er desuden et forfriskende billede af krigen rent narrativt, realistisk eller ej, særligt fordi det er sjældent at se en kvinde på denne måde i en fortælling fra 2. verdenskrig.

Hvad DICE gør her er at væve historiske fakta sammen med fiktion, med kunstnerisk frihed, og selvom de siger at dette handler om menneskernes historier, så bliver Solveig alligevel blandet ind i et plot, der kan ændre slagets gang verden over. Den underliggende historie handler nemlig om tungt vand og Tysklands planer om at fremstille en atombombe (som i øvrigt er historisk korrekt), og selvom det hele er lidt Hollywood-agtigt, så viser det den kamp hver eneste modstandskæmper stod op til hver eneste morgen.

Battlefield V
Battlefield VBattlefield VBattlefield V